圣经文本

 

Genesis第33章

学习

   

1 Da Jakob så op, fik han ØjeEsau, der kom fulgt af 400 Mand. Så delte han Børnene mellem Lea, akel og de to Trælkvinder,

2 idet han stillede Trælkvinderne med deres Børn forrest, Lea med hendes Børn længere tilbage og bagest akel med Josef;

3 selv gik han frem foran dem og kastede sig syv Gange til Jorden, før han nærmede sig sin Broder.

4 Men Esau løb ham i Møde og omfavnede ham, faldt ham om Halsen og kyssede ham, og de græd;

5 og da han så op og fik Øje på Kvinderne og Børnene, sagde han: "Hvem er det, du har der?" Han svarede: "Det er de Børn, Gud nådig har givet din Træl."

6 Så nærmede Trælkvinderne sig med deres Børn og kastede sig til Jorden,

7 derefter nærmede Lea sig med sine Børn og kastede sig til Jorden, og til sidst nærmede Josef og akel sig og kastede sig til Jorden.

8 Nu spurgte han: "Hvad vilde du med hele den Lejr, jeg traf på?" Han svarede: "Finde Nåde for min Herres Øjne!"

9 Men Esau sagde: "Jeg har nok, Broder; behold du, hvad dit er!"

10 Da svarede Jakob: "Nej, hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så tag imod min Gave! Da jeg så dit Åsyn, var det jo som Guds Åsyn, og du har taget venligt imod mig!

11 Tag dog den Velsignelse, som er dig bragt, thi Gud har været mig nådig, og jeg har fuldt op!" Således nødte han ham, til han tog det.

12 Derpå sagde Esau: "Lad os nu bryde op og drage af Sted, og jeg vil drage foran dig!"

13 Men Jakob svarede: "Min Herre ved jo, at jeg må tage Hensyn til de spæde Børn og de Får og Køer, som giver Die; overanstrenger jeg dem blot en eneste Dag, dør alt Småkvæget.

14 Vil min Herre drage forud for sin Træl, kommer jeg efter i o og Mag, som det passer sig for Kvæget, jeg har med, og for Børnene, til jeg kommer til min Herre i Seir."

15 Da sagde Esau: "Så vil jeg i alt Fald lade nogle af mine Folk ledsage dig!" Men han svarede: "Hvorfor dog det måtte jeg blot finde Nåde for min Herres Øjne!"

16 Så drog Esau samme Dag tilbage til Se'ir.

17 Men Jakob brød op og drog til Sukkot, hvor han byggede sig et Hus og indrettede Hytter til sit Kvæg; derfor gav han Stedet Navnet Sukkot.

18 Og Jakob kom på sin Vandring fra Paddan Aram uskadt til Sikems By i Kana'ans Land og slog Lejr uden for Byen;

19 og han købte det Stykke Jord, hvor han havde rejst sit Telt, af Sikems Pader Hamors Sønner for 100 Kesita

20 og byggede der et Alter, som han kaldte: Gud, Israels Gud.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

Arcana Coelestia#4572

学习本章节

  
/10837  
  

4572. 'I am God Shaddai' means a state of temptation is past, and now there is Divine comfort. This is clear from the meaning of 'God Shaddai' as temptation and subsequent comfort, for the ancients had called Jehovah or the Lord 'God Shaddai' whenever they referred to Him in connection with temptations and the comfort that followed these, see 1992, 3667. Therefore 'God Shaddai' means a state of temptation that is past, and now there is Divine comfort. The reason why it is past is that previously, in particular when he wrestled with the angel, Chapter 32:25-end, and when he met Esau, Chapter 33, 'Jacob' represented temptations; and the reason why now there is comfort is that the joining of good and truth within the natural is effected by means of those temptations. The actual joining together brings that comfort since such a joining together is the end in view of the temptations. Indeed whoever attains that end receives comfort, as much as he has suffered severely in the means to that end.

[2] In general it should be recognized that every joining together of good and truth is effected by means of temptations. The reason for this is that evils and falsities offer resistance and so to speak engage in rebellion, and by every means try to prevent the joining of good to truth, and of truth to good. This conflict takes place between the spirits present within man, that is to say, between the spirits governed by evils and falsities and the spirits governed by goods and truths. Man experiences that conflict as temptation within himself. When therefore the spirits governed by evils and falsities are conquered by the spirits governed by goods and truths, the former are compelled to depart and the latter receive joy from the Lord by way of heaven. This joy is also felt by the person concerned as comfort; he feels it within himself. Yet the joy and comfort do not come because a victory has been won but because good and truth have been joined together. Joy is present within every joining together of good and truth, for that joining together is the heavenly marriage, in which the Divine is present.

  
/10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.