圣经文本

 

Genesis第2章

学习

   

1 Således fuldendtes Himmelen og Jorden med al deres Hær.

2 På den syvende Dag fuldendte Gud det Værk, han havde udført, og han hvilede på den syvende Dag efter det Værk, han havde udført;

3 og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den, thi på den hvilede han efter hele sit Værk, det, Gud havde skabt og udført.

4 Det er Himmelens og Jordens Skabelseshistorie. Da Gud HE EN gjorde Jord og Himmel

5 dengang fandtes endnu ingen af Markens Buske på Jorden, og endnu var ingen af Markens Urter spiret frem, thi Gud HE EN havde ikke ladet det regne på Jorden, og der var ingen Mennesker til at dyrke Agerjorden,

6 men en Tåge vældede op at Jorden og vandede hele Agerjordens Flade

7 da dannede Gud HE EN Mennesket af Agerjordens Muld og blæste Livsånde i hans Næsebor, så at Mennesket blev et levende Væsen.

8 Derpå plantede Gud HE EN en Have i Eden ude mod Øst, og dem satte han Mennesket, som han havde dannet;

9 Og Gud HE EN lod af Agerjorden fremvokse alle Slags Træer, en Fryd at skue og gode til Føde, desuden Livets Træ, der stod midt i Haven. og Træet til Kundskab om godt og ondt.

10 Der udsprang en Flod i Eden til at vande Haven, og udenfor delte den sig i fire Hovedstrømme.

11 Den ene hedder Pisjon; den løber omkring Landet Havila, hvor der findes Guld

12 og Guldet i det Land er godt, Bdellium og Sjohamsten.

13 Den anden Flod hedder Gihon; den løber omkring Landet Kusj.

14 Den tredje Flod hedder Hiddekel; den løber østen om Assyrien. Den fjerde Flod er Frat.

15 Derpå tog Gud HE EN Adam og satte ham i Edens Have til at dyrke og vogte den.

16 Men Gud HE EN bød Adam: "Af alle Træer i Haven har du Lov at spise,

17 kun af Træet til Kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den Dag du spiser deraf, skal du visselig !"

18 Derpå sagde Gud HE EN: "Det er ikke godt for Mennesket at være ene; jeg vil gøre ham en Medhjælp, som passer til ham!"

19 Og Gud HE EN dannede af Agerjorden alle Markens Dyr og Himmelens Fugle og førte dem hen til Adam for at se, hvad han vilde kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende Væsener, det skulde være deres Navn.

20 Adam gav da alt Kvæget, alle Himmelens Fugle og alle Markens Dyr Navne - men til sig selv fandt Adam ingen Medhjælp, der passede til ham.

21 Så lod Gud HE EN Dvale falde over Adam, og da han var sovet ind, tog han et af hans ibben og lukkede med Kød i dets Sted;

22 og af ibbenet, som Gud HE EN havde taget af Adam, byggede han en Kvinde og førte hende hen til Adam.

23 Da sagde Adam: "Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød; hun skal kaldes Kvinde, thi af Manden er hun taget!"

24 Derfor forlader en Mand sin Fader og Moder og holder sig til sin Hustru, og de to bliver eet Kød.

25 Og de var begge nøgne, både Adam og hans Hustru, men de bluedes ikke.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

Arcana Coelestia#300

学习本章节

  
/10837  
  

300. As regards the first arcanum, that 'Jehovah God' is used to mean the Lord and at the same time heaven, it should be recognized that in the Word, always for some hidden reason, the Lord is sometimes called simply Jehovah, sometimes Jehovah God, sometimes Jehovah and God interchangeably, sometimes the Lord Jehovah, sometimes the God of Israel, and sometimes simply God. In Genesis 1, for example, where again an utterance is made in the plural, 'Let Us make man in Our image', God is the only name used. Not until the next chapter, where the celestial man is the subject, is He called Jehovah God-Jehovah, because He alone has Being and is Living, and so from His essence; God, because of His ability to accomplish all things, and so from His power, as is clear in the Word where the two names are used separately, Isaiah 49:4-5; 55:7; Psalms 18:2, 28, 30-31; Psalms 38:15. Consequently any angel or spirit who spoke to a person, or who people thought had the ability to accomplish something, they called God, as is clear in David,

God stands in the assembly of God, in the midst of the Gods will He judge. Psalms 82:1.

And elsewhere in David,

Who in the sky will be compared to Jehovah? Who will be likened to Jehovah among the sons of gods? Psalms 89:6.

And elsewhere in the same,

Confess the God of Gods; confess the Lord of lords. Psalms 136:2-3

It is from power that even men are called 'gods', as in Psalms 82:6; John 10:34-35. And Moses is spoken of as 'a god to Pharaoh', Exodus 7:1. And this also is why [in Hebrew] the word for God, Elohim, is plural. But because angels have no power whatsoever from themselves, as they themselves also confess, but from the Lord only, and as there is but one God, Jehovah God is therefore used in the Word to mean the Lord alone. Yet when anything is accomplished through the ministry of angels He is spoken of in the plural, as in Genesis 1. In the present chapter too, since a celestial man, as man, did not bear comparison with the Lord, but with angels, it is therefore said that 'the man has become as one of Us in knowing good and evil', that is, become someone wise and having intelligence.

  
/10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.