圣经文本

 

Genesis第15章

学习

   

1 Nogen Tid efter kom HE ENS Ord til Abram i et Syn således: "Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold; din Løn skal blive såre stor!"

2 Men Abram svarede: "Herre", HE E, hvad kan du give mig, når jeg dog går barnløs bort, og en Mand fra Damaskus, Eliezer, skal arve mit Hus."

3 Og Abram sagde: "Du har jo intet Afkom givet mig, og se, min Hustræl kommer til at arve mig!"

4 Og se, HE ENs Ord kom til ham således: "Han kommer ikke til at arve dig, men den, der udgår af dit Liv, han skal arve dig."

5 Derpå førte han ham ud i det fri og sagde: "Se op mod Himmelen og prøv, om du kan tælle Stjernerne!" Og han sagde til ham: "Således skal dit Afkom blive!"

6 Da troede Abram HE EN, og han regnede ham det til etfærdighed.

7 Derpå sagde han til ham: "Jeg er HE EN, som førte dig bort fra Ur Kasdim for at give dig dette Land i Eje!"

8 Men han svarede: "Herre, HE E, hvorpå kan jeg kende, at jeg skal få det i Eje?"

9 Da sagde han til ham: "Tag mig en treårs Kvie, en treårs Ged og en treårs Væder, en Turteldue og en Småfugl!"

10 Så tog han alle disse Dyr skar dem midt over og lagde Halvdelene over for hinanden; dog skar han ikke Fuglene over.

11 Da slog der ovfugle ned på de døde Kroppe, men Abram skræmmede dem bort.

12 Da Solen så var ved at gå ned, faldt der Dvale over Abram, og se, ædsel faldt over ham, et stort Mørke.

13 Og han sagde til Abram: "Vide skal du, at dit Afkom skal bo som fremmede i et Land, der ikke er deres eget; de skal trælle for dem og mishandles af dem i 400 År.

14 Dog vil jeg også dømme det Folk, de kommer til at trælle for, og siden skal de vandre ud med meget Gods.

15 Men du skal fare til dine Fædre i Fred og blive jordet i en god Alderdom.

16 I fjerde Slægtled skal de vende tilbage hertil; thi endnu er Amoriternes Syndeskyld ikke fuldmoden."

17 Da Solen var gået ned og Mørket faldet på, viste der sig en rygende Ovn med en flammende Ildslue, der skred frem mellem de sønderskårne Kroppe.

18 På den Dag sluttede HE EN Pagt med Abram, idet han sagde: "Dit Afkom giver jeg dette Land fra Ægyptens Bæk til den store Flod, Eufratfloden,

19 det er Keniterne, Henizziterne, Kadmoniterne,

20 Hetiterne, Perizziterne, efaiterne,

21 Amoriterne, Kana'anæerne, Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne."

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

Arcana Coelestia#1868

学习本章节

  
/10837  
  

1868. That these things are meant by these nations would take too long to confirm from the Word; nor is there any need to do so here as no more than their names are mentioned. Some of them have been dealt with already, for example that 'the Rephaim' means false persuasions, 567, 581, 1673; 'the Amorites' evils, 1680; 'the Canaanites' evils, above at verse 16; 'the Perizzites' falsities, 1574. What the rest of the nations mean individually will in the Lord's Divine mercy be explained as they occur later on.

[2] As regards the nations that were to be cast out of the Lord's kingdom, in the next life evil and devilish spirits like nothing more than to surface in the world of spirits and to infest good spirits. But as often as they do so they are cast out, in much the same way as the falsities and evils that have taken possession of one who is being regenerated are overpowered and dispersed, and in their place truths and goods are implanted that belong to the Lord's kingdom.

[3] These falsities and evils were represented by the nations that were driven out of the land of Canaan by the descendants of Jacob. They were represented as well by the Jews themselves who at a later period were driven out from there. The same occurred with many other nations of old by whom similar things had been represented, such as the Horites who were driven from Mount Seir by the descendants of Esau, mentioned in Deuteronomy 2:12, 22; then the Avim who were driven out by the Kaphtorim, mentioned in Deuteronomy 2:23; also the Emim or Rephaim who were driven out by the Moabites, mentioned in Deuteronomy 2:9-11; as well as the Zamzummim who were driven out by the Ammonites, mentioned in Deuteronomy 2:19-21; besides many others referred to in the Prophets.

  
/10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.