圣经文本

 

Genesis第15章

学习

   

1 Nogen Tid efter kom HE ENS Ord til Abram i et Syn således: "Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold; din Løn skal blive såre stor!"

2 Men Abram svarede: "Herre", HE E, hvad kan du give mig, når jeg dog går barnløs bort, og en Mand fra Damaskus, Eliezer, skal arve mit Hus."

3 Og Abram sagde: "Du har jo intet Afkom givet mig, og se, min Hustræl kommer til at arve mig!"

4 Og se, HE ENs Ord kom til ham således: "Han kommer ikke til at arve dig, men den, der udgår af dit Liv, han skal arve dig."

5 Derpå førte han ham ud i det fri og sagde: "Se op mod Himmelen og prøv, om du kan tælle Stjernerne!" Og han sagde til ham: "Således skal dit Afkom blive!"

6 Da troede Abram HE EN, og han regnede ham det til etfærdighed.

7 Derpå sagde han til ham: "Jeg er HE EN, som førte dig bort fra Ur Kasdim for at give dig dette Land i Eje!"

8 Men han svarede: "Herre, HE E, hvorpå kan jeg kende, at jeg skal få det i Eje?"

9 Da sagde han til ham: "Tag mig en treårs Kvie, en treårs Ged og en treårs Væder, en Turteldue og en Småfugl!"

10 Så tog han alle disse Dyr skar dem midt over og lagde Halvdelene over for hinanden; dog skar han ikke Fuglene over.

11 Da slog der ovfugle ned på de døde Kroppe, men Abram skræmmede dem bort.

12 Da Solen så var ved at gå ned, faldt der Dvale over Abram, og se, ædsel faldt over ham, et stort Mørke.

13 Og han sagde til Abram: "Vide skal du, at dit Afkom skal bo som fremmede i et Land, der ikke er deres eget; de skal trælle for dem og mishandles af dem i 400 År.

14 Dog vil jeg også dømme det Folk, de kommer til at trælle for, og siden skal de vandre ud med meget Gods.

15 Men du skal fare til dine Fædre i Fred og blive jordet i en god Alderdom.

16 I fjerde Slægtled skal de vende tilbage hertil; thi endnu er Amoriternes Syndeskyld ikke fuldmoden."

17 Da Solen var gået ned og Mørket faldet på, viste der sig en rygende Ovn med en flammende Ildslue, der skred frem mellem de sønderskårne Kroppe.

18 På den Dag sluttede HE EN Pagt med Abram, idet han sagde: "Dit Afkom giver jeg dette Land fra Ægyptens Bæk til den store Flod, Eufratfloden,

19 det er Keniterne, Henizziterne, Kadmoniterne,

20 Hetiterne, Perizziterne, efaiterne,

21 Amoriterne, Kana'anæerne, Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne."

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

Arcana Coelestia#1866

学习本章节

  
/10837  
  

1866. 'From the river of Egypt to the great river, the river Phrath' means the extension of spiritual and celestial things, 'to the river of Egypt' being the extension of spiritual things, 'to the river Phrath' the extension of celestial things. This is clear from the meaning of 'the river of Egypt' and from the meaning of 'the great river' or the Euphrates. That these rivers mean the extension of spiritual and celestial things becomes clear from the meaning of 'the land of Canaan' as the Lord's kingdom in heaven and on earth, in which kingdom there is nothing else than the spiritual things of faith and the celestial things of mutual love. Consequently nothing else can be meant by the borders of the land of Canaan than the extension of those things. For what the land of Canaan is, what the river of Egypt is, and what the great river, the Euphrates, is, the inhabitants of heaven do not know at all. Indeed they do not know what the borders of any land are; but they do know what the extension of spiritual and celestial things is, and the range and limits of the states belonging to them. These are the things which those in heaven have in mind when such things in the letter are read by man, so that the letter and its historical sense which has served as a basis for heavenly ideas disappears.

[2] The reason why 'the river of Egypt' means the extension of spiritual things is that 'Egypt' means factual knowledge which, together with the rational concepts and the intellectual concepts which a person has, constitute spiritual things, as stated already in 1443 and elsewhere in this volume. And as to why in the internal sense 'Egypt' means factual knowledge, see 1164, 1165, 1186, 1462. That 'the river Euphrates' means the extension of celestial things becomes clear from the lands which that river bounded and marked off from the land of Canaan, and by which in many other places facts and the cognitions of celestial things are meant. Here however because it is called 'the river', and 'the great river', they are nothing other than celestial things and the cognitions of them, for 'the great river' and greatness are used in reference to these.

  
/10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.