圣经文本

 

Genesis第1章

学习

1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.

2 Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke over Verdensdybet. Men Guds Ånd svævede over Vandene.

3 Og Gud sagde: "Der blive Lys!" Og der blev Lys.

4 Og Gud så, at Lyset var godt, og Gud satte Skel mellem Lyset og Mørket,

5 og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat. Og det blev Aften, og det blev Morgen, første Dag.

6 Derpå sagde Gud: "Der blive en Hvælving midt i Vandene til at skille Vandene ad!"

7 Og således skete det: Gud gjorde Hvælvingen og skilte Vandet under Hvælvingen fra Vandet over Hvælvingen;

8 og Gud kaldte Hvælvingen Himmel. Og det blev Aften, og det blev Morgen, anden Dag.

9 Derpå sagde Gud: "Vandet under Himmelen samle sig på eet Sted, så det faste Land kommer til Syne!" Og således skete det;

10 og Gud kaldte det faste Land Jord, og Stedet, hvor Vandet samlede sig, kaldte han Hav. Og Gud så, at det var godt.

11 Derpå sagde Gud: "Jorden lade fremspire grønne Urter, der bærer Frø, og Frugttræer, der bærer Frugt med Kærne, på Jorden!" Og således skete det:

12 Jorden frembragte grønne Urter, der bar Frø, efter deres Arter, og Træer, der bar Frugt med Kærne, efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.

13 Og det blev Aften, og det blev Morgen, tredje Dag.

14 Derpå sagde Gud: "Der komme Lys på Himmelhvælvingen til at skille Dag fra Nat, og de skal være til Tegn og til Fastsættelse af Højtider, Dage og År

15 og tjene som Lys på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden! Og således sket det:

16 Gud gjorde de to store Lys, det største til at herske om Dagen, det mindste til at herske om Natten, og Stjernerne;

17 og Gud satte dem på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden

18 og til at herske over Dagen og Natten og til at skille Lyset fra Mørket. Og Gud så, at det var godt.

19 Og det blev Aften, og det blev Morgen, fjerde Dag.

20 Derpå sagde Gud: "Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Væsener, og Fugle flyve over Jorden oppe under Himmelhvælvingen!" Og således skete det:

21 Gud skabte de store Havdyr og den hele Vrimmel af levende Væsener, som Vandet vrimler med, efter deres Arter, og alle vingede Væsener efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.

22 Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Vandet i Havene, og Fuglene blive mangfoldige på Jorden!"

23 Og det blev Aften, og det blev Morgen, femte Dag.

24 Derpå sagde Gud: "Jorden frembringe levende Væsener efter deres Arter: Kvæg, Kryb og vildtlevende Dyr efter deres Arter! Og således skete det:

25 Gud gjorde de vildtlevende Dyr efter deres Arter, Kvæget efter dets Arter og alt Jordens Kryb efter dets Arter. Og Gud så, at det var godt.

26 Derpå sagde Gud: "Lad os gøre Mennesker i vort Billede, så de ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende DyrJorden og alt Kryb,der kryber på Jorden!"

27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem;

28 og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden, gør eder til Herre over den og hersk over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr, der rører sig på Jorden!"

29 Gud sagde fremdeles: "Jeg giver eder alle Urter på hele Jorden, som bærer Frø, og alle Træer, som bærer Frugt med Kærne; de skal være eder til Føde;

30 men alle Jordens dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad der kryber på Jorden, og som har Livsånde, giver jeg alle grønne Urter til Føde." Og således skete det.

31 Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag.


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

Arcana Coelestia#49

学习本章节

  
/10837  
  

49. Verse 26 And God said, Let Us make man in Our image, according to Our likeness; and they will have dominion over the fish of the sea, and over the birds of the air, 1 and over the beasts, and over all the earth, and over every creeping thing that creeps on the earth.

To people in the Most Ancient Church with whom the Lord spoke face to face, the Lord appeared as Man. (Much can be told about those people, but this is not the time to do so.) For this reason they called nobody man except the Lord and whatever may have been His. They did not even call themselves man, but only the things which they perceived that they had from the Lord, such as every good stemming from love and every truth of faith. These things were said to be human because they were the Lord's.

[2] In the Prophets therefore, in the highest sense, 'man' and 'son of man' are used to mean the Lord. In the internal sense they are used to mean wisdom and intelligence, and so everyone who is regenerate, as in Jeremiah,

I looked to the earth, and behold, a void and an emptiness, and towards the heavens, and behold, they had no light. I looked, and behold there was no man; and all the birds of the air 1 had fled. Jeremiah 4:23, 25.

In Isaiah where in the internal sense 'man' means a regenerate person, the Lord Himself as the One Man is meant in the highest sense,

Thus said Jehovah, the Holy One of Israel, and He who formed him, It was I that made the earth and it was I that created man upon it; My hands stretched out the heavens, and I commanded all their host. Isaiah 45:11-13

[3] The Lord was therefore seen by the Prophets as Man, for example by Ezekiel,

Above the firmament in appearance like a sapphire stone there was the likeness of a throne, and above the likeness of a throne, there was a likeness, as the appearance of a Man upon it above. Ezekiel 1:26.

And the One whom Daniel saw was called 'a Son of Man', or what amounts to the same, Man,

I looked, and behold, with the clouds of heaven One like the Son of Man was coming; and He came even to the Ancient of Days, and they brought Him near before Him. And to Him was given dominion and glory and kingdom; and all peoples, nations, and languages will serve Him. His dominion is the dominion of an age, which will not pass away, and His kingdom one that will not perish. Daniel 7:13-14.

[4] Moreover the Lord quite often calls Himself the Son of Man or Man, and, as is done in Daniel, foretells His entry into glory,

They will see the Son of Man coming on the clouds of heaven with power and glory. Matthew 24:23, 30.

The literal sense of the Word is called 'the clouds of heaven', its internal sense 'power and glory'. The internal sense, in every single detail, focuses exclusively on the Lord and His kingdom. Consequently it is the spiritual sense which contains power and glory.

脚注:

1. literally, bird of the heavens (or the skies)

  
/10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.