圣经文本

 

Ezekiel第6章

学习

   

1 Og Herrens ord kom til mig således:

2 Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Israels Bjerge, profeter imod dem

3 og sig: Israels Bjerge, hør den Herre HE ENs Ord! Så siger den Herre HE EN til Bjergene og Højene, til Kløfterne og Dalene: Se, jeg sender Sværd over eder og tilintetgør eders Offerhøje.

4 Eders Altre skal ødelægges, eders Solstøtter sønderbrydes, og eders dræbte lader jeg segne foran eders Afgudsbilleder;

5 jeg kaster Israeliternes Lig hen for deres Afgudsbilleder og strør eders Ben rundt om eders Altre.

6 Overalt hvor I bor, skal Byerne lægges øde og Offerhøjene gå til Grunde, for at eders Altre kan lægges øde og gå til Grunde, eders Afudsbilleder sønderbrydes og udryddes, eders Solstøtter hugges om og eders Værker tilintetgøres.

7 Mandefald skal ske iblandt eder, og I skal kende, at jeg er HE EN.

8 Men en est lader jeg blive tilbage, idet nogle af eder undslipper fra Sværdet blandt Folkene, når I spredes i Landene,

9 og de undslupne skal komme mig i Hu blandt Folkene, hvor de er Fanger; jeg sønderbryder deres bolerske Hjerter, som faldt fra mig, og deres bolerske Øjne, som hang ved deres Afgudsbilleder; og de skal væmmes ved sig selv over alt det onde, de har gjort, over alle deres Vederstyggeligheder.

10 Og de skal kende, at jeg er HE EN; det var ikke tomme Ord, når jeg talede om at gøre den Ulykke på dem.

11 siger den Herre HE EN: Slå Hænderne sammen, stamp med Foden og råb Ve over alle Israels Huses grimme Vederstyggeligheder! De skal falde for Sværd, Hunger og Pest.

12 Den, som er langt borte, skal af Pest; den, som er nær, skal falde for Sværd; og den, som levnes og reddes, skal af Hunger; således udtømmer jeg min Vrede over dem.

13 De skal kende, at jeg er HE EN, når deres dræbte ligger midt iblandt deres Afgudsbilleder rundt om deres Altre på hver høj Bakke, på alle Bjergenes Tinder, under hvert grønt Træ og hver løvrig Eg, der, hvor de opsendte liflig Duft til deres Afgudsbilleder.

14 Jeg udrækker Hånden imod dem og gør Landet øde og tomt lige fra Ørkenen til ibla, overalt hvor de bor; og de skal kende, at jeg er HE EN.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

Apocalypse Revealed#458

学习本章节

  
/962  
  

458. So as not to worship demons. This symbolically means that thus they were caught up in the evils of their lusts, and acted in concert with their like in hell.

Demons symbolize lusts for evil arising from a love of the world. That is because people in hell who are caught up in those lusts are called demons, and people on earth who are caught up in them too, become demons after death. They also have an affiliation with those in hell. For everyone is affiliated with spirits in respect to his affections, so closely that the two are inseparable. It is apparent from this that to worship demons is to yield to those lusts from a love of them.

Someone, then, who invokes faith alone as the chief tenet of his religion or as his idol - he, because he does not search out any evil in himself that he calls a sin, and therefore does not determine to remove it by repentance, remains caught up in it. And because every evil is composed of lusts, and is nothing but a bundle of lusts, it follows that a person who does not search out any evil in himself and refrain from it as a sin against God, which is possible solely through repentance, after death becomes a demon.

[2] Demons symbolize just such lusts in the following passages:

They sacrifice to demons, not to God. (Deuteronomy 32:17)

(The children of Israel) no longer offered their sacrifices to demons, after whom they had played the harlot. (Leviticus 17:7, cf. Psalms 106:37)

Ziyyim will meet with 'iyyim, and the forest demon will encounter its companion. (Isaiah 34:14)

Ziyyim will sing there, and their houses will be full of 'ochim; the offspring of owls will dwell there, and forest demons will caper there. (Isaiah 13:21).

Ziyyim, 'iyyim, 'ochim, and the offspring of owls symbolize various lusts. Forest demons are the kinds of lusts exhibited by priapi and satyrs.

Babylon... has become a dwelling place of demons, and a prison for every foul spirit... (Revelation 18:2)

The demons that the Lord cast out embodied such lusts when they lived in the world - regarding which see Matthew 8:16, 28; 9:32-33; 10:8; 12:22; 15:22; Luke 4:33-37, 41; 8:2, 8:26-40; 9:1, 9:37-42, 9:49; 13:32.

  
/962  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.