圣经文本

 

Ezekiel第36章

学习

   

1 Men du menneskesøn, profeter om Israels bjerge og sig: Israels bjerge, hør Herrens ord.

2 siger den Herre HE EN: Fordi Fjenden sagde om eder: "Ha! Ørkener for stedse! De er blevet vor Ejendom!"

3 derfor skal du profetere og sige: Så siger den Herre HE EN: Fordi man har higet og snappet efter eder fra alle Sider, for at I skulde tilfalde esten af Folkene som Ejendom, og fordi I er kommet i Folkemunde,

4 derfor, Israels Bjerge, hør HE ENs Ord: Så siger den Herre HE EN til Bjergene, Højene, kløfterne og Dalene, til de øde Tomter og de forladte Byer, som er blevet til ov og til Spot for esten af Folkene rundt om,

5 derfor, så siger den Herre HE EN: Sandelig, i brændende Nidkærhed vil jeg tale mod esten af Folkene og mod hele Edom, som med al Hjertets Glæde og Sjælens ingeagt udså sig mit Land til Ejendom for at drive indbyggerne bort og gøre det til ov.

6 Profeter derfor om Israels Land og sig til Bjergene, Højene, Kløfteme og Dalene: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg faler i Nidkærhed og Harme, fordi I bærer Folkenes Hån.

7 Derfor, så siger den Herre HE EN: Jeg løfter min Hånd og sværger: Sandelig, Folkene rundt om eder skal selv bære deres Hån.

8 Og I, Israels Bjerge, skal skyde Grene og bære Frugt for mit Folk Israel, thi de skal snart komme hjem.

9 Thi se, jeg kommer og vender mig til eder, og I skal dyrkes og tilsås;

10 jeg gør Mennesker, alt Israels Hus, mangfoldige på eder, Byerne skal bebos og uinerne genopbygges;

11 jeg gør Mennesker og Dyr mangfoldige på eder, ja de skal blive mangfoldige og frugtbare; jeg lader eder bebos som i fordums Tider og gør det bedre for eder end i Fortiden; og I skal kende, at jeg er HE EN.

12 Jeg lader Mennesker, mit Folk Israel, færdes på eder; de skal tage dig i Eje, og du skal være deres Arvelod og ikke mere gøre dem barnløse.

13 siger den Herre HE EN: Fordi de siger til dig: "Du er en Menneskeæder, som gør dit Folk barnløst!"

14 derfor skal du ikke mere æde Mennesker eller gøre dit Folk barnløst, lyder det fra den Herre HE EN.

15 Og jeg lader dig ikke mere høre Folkenes Hån, og du skal ikke mere bære Folkeslagenes Spot eller gøre dit Folk harnløst, lyder det fra den Herre HE EN.

16 HE ENs Ord kom til mig således:

17 Menneskesøn! Da Israels Slægt boedei deres Land, gjorde de det urent ved deres Færd og Gerninger; som en Kvindes renhed var deres Færd for mit Åsyn.

18 Så udøste jeg min Vrede over dem for det Blods Skyld, de udgød i Landet, og fordi de gjorde det urent med deres Afgudsbilleder.

19 Jeg spredte dem blandt Folkene, og de strøedes ud i Landene; efter deres Færd og Gerninger dømte jeg dem.

20 Således kom de til Folkene: hvor de kom hen, vanærede de mit hellige Navn, idet man sagde om dem: "De der er HE ENs Folk, og dog måtte de ud af hans Land!"

21 Da ynkedes jeg over mit hellige Navn, som Israels Hus vanærede blandt de Folk, de kom til.

22 Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre HE EN: Det er ikke for eders Skyld, jeg griber ind, Israels Hus, men for mit hellige Navns Skyld, som I har vanæret blandt de Folk, I kom til.

23 Jeg vil hellige mit store Navn, som vanæres blandt Folkene, idet I har vanæret det iblandt dem; og Folkene skal kende, at jeg er HE EN, lyder det fra den Herre HE EN, når jeg helliger mig på eder for deres Øjne.

24 Jeg vil hente eder fra Folkene, samle eder fra alle Lande og bringe eder til eders Land.

25 Da stænker jeg rent Vand på eder, så I bliver rene; jeg renser eder for al eders Urenhed og alle eders Afgudsbilleder.

26 Jeg giver eder et nyt Hjerte, og en ny Ånd giver jeg i eders Indre; Stenhjertet tager jeg ud af eders Kød og giver eder et Kødhjerte.

27 Jeg giver min Ånd i eders Indre og virker, at I følger mine Vedtægter og tager Vare på at holde mine Lovbud,

28 I skal bo i det Land, jeg gav eders Fædre, og I skal være mit Folk, og jeg vil være eders Gud.

29 Jeg frelser eder fra al eders Urenbed; jeg kalder Kornet frem og mangfoldiggør det og sender ikke mere Hungersnød over eder.

30 Jeg mangfoldiggør Træernes Frugter og Markens Afgrøde, for at I ikke mere skal tage en Hungersnøds Skændsel på eder blandt Folkene.

31 Da skal I ihukomme eders onde Veje og eders Gerninger, som ikke var gode, og ledes ved eder selv over eders Misgerninger og Vederstyggeligheder.

32 Ikke for eders Skyld griber jeg ind, lyder det fra den Herre HE EN, det være eder kundgjort! Skam jer og blues over eders Veje, Israels Hus!

33 siger den Herre HE EN: Den Dag jeg renser eder for alle eders Misgerninger, lader jeg Byerne bebos, og uinerne skal genopbygges;

34 det ødelagte Land skal dyrkes, i Stedet for at det har været en Ødemark for alles Øjne, som kom forbi.

35 Da skal man sige: "Dette Land, som var ødelagt, er blevet som Edens Have, og Byerne, som var omstyrtet, ødelagt og nedrevet, er befæstet og beboet."

36 Og Folkene, der er tilhage rundt om eder, skal kende, at jeg, HE EN, har opbygget de nedrevne Byer og tilplantet det ødelagte Land; jeg, HE EN, har talet, og jeg fuldbyrder det.

37 siger den Herre HE EN: Også dette vil jeg gøre for Israels Hus på deres Bøn: Jeg vil gøre dem mangfoldige som en Hjord af Mennesker;

38 som en Hjord af Offerdyr, som Jerusalems Fårehjorde på dets Højtider skal de omstyrtede Byer blive fulde af Menneskehjorde; og de skal kende, at jeg er HE EN.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

Arcana Coelestia#6674

学习本章节

  
/10837  
  

6674. 'Of whom the name of the one was Shiphrah, and the name of the other Puah' means the nature and state of the natural where that factual knowledge resided. This is clear from the meaning of 'the name' as the essential nature, dealt with in 144, 145, 1896, 2009, and also the state, 1946, 2643, 3422, 4298. For the names contained in the Word all serve to mean different realities, each name embodying in a nutshell all the characteristics, thus the nature and state of that reality to which it refers. Here therefore the names Shiphrah and Puah mean the nature and state of the natural where true factual knowledge resides since this is the reality to which those names refer, as is evident from what appears immediately before this in 6673. A person who is unaware of the fact that a name serves to mean the nature and state of the reality to which it refers can only think that no more than the name is meant when that name is mentioned.

[2] Thus he can only think that when the Lord speaks of His name no more than this is meant, when in fact what is meant is the essential nature of the worship of Him, that is to say, every aspect of faith and charity through which He is to be worshipped, as in Matthew,

Where two or three are gathered together in My name, there am I in the midst of them. Matthew 18:20.

Not the name is meant here, but worship flowing from faith and charity. In John,

As many as received Him, to them He gave power to be sons of God, to those believing in His name. John 1:12.

Here also 'name' is used to mean faith and charity from which the Lord is worshipped. In the same gospel,

These things have been written that you may believe that Jesus is the Christ, the Son of God, and that believing you may have life in His name. John 20:31.

Here the meaning is similar.

[3] In the same gospel,

If you ask anything in My name, I will do it. John 14:13-14.

And elsewhere,

Whatever you ask the Father in My name He will give it to you. John 15:16-17; 16:23-24.

The real meaning here is not that they were to ask the Father in the Lord's name, but that they were to ask the Lord Himself. For no access lies open to Divine Good, which is the Father, 3704, except through the Lord's Divine Human, as the various Churches also well know. This being so, asking the Lord Himself is a request made in accordance with the truths of faith; and if the request is indeed made in accord with them it is granted, as He Himself also says in the place in John quoted immediately before - If you ask anything in My name, I will do it. This matter is made even clearer by the fact that the Lord is meant by Jehovah's 'name', when mentioned as follows in Moses,

I send an angel before you to guard you on the way. Take notice of His face, and hearken to His voice, and do not provoke Him, since My name is in the midst of Him. Exodus 23:20-21.

[4] In John,

Father, glorify Your name. A voice came from heaven, I have both glorified it and will glorify it again. John 12:28.

In the same gospel,

I have manifested Your name to the men (homo) whom You gave to Me out of the world. I made known to them Your name, and I will make it known, that the love with which You have loved Me may be in them, and I in them. John 17:6, 26.

From these quotations it is evident that the Lord's Divine Human is Jehovah's name or whole essential nature. Consequently all Divine worship begins in the Divine Human; and the Divine Human is what one is to worship, for by worshipping this one worships the Divine Himself, no thought of whom can otherwise be formed. And if no such thought can be formed, there can be no communion with Him either.

[5] The truth that the Lord's 'name' is everything constituting the faith and love through which He is to be worshipped is still further evident from the following places: In Matthew,

You will be hated by everyone for My name's sake. Matthew 10:22.

In the same gospel,

He who receives one little child like this in My name receives Me. Matthew 18:5.

In the same gospel,

Everyone who has left houses or brothers or sisters or father or mother or wife or children or fields, for My name's sake, will receive a hundredfold. Matthew 19:29.

In the same gospel,

They shouted, Hosanna to the Son of David! Blessed is He who comes in the name of the Lord. Matthew 21:9.

In Luke,

Truly I tell you; for you will not see Me until [the time] comes so that you say, Blessed is He who comes in the name of the Lord! Luke 13:35.

In Mark,

Whoever gives you drink from a cup of water in My name because you are Christ's, truly I say to you, he will not lose his reward. Mark 9:41.

In Luke,

The seventy returned with joy, saying, Lord, even the demons are obedient to us in Your name. Jesus said to them, Do not rejoice in this, that the spirits are obedient to you, but rejoice rather that your names have been written in heaven. Luke 10:17, 20.

'Names written in heaven' are not those people's their faith and charity.

[6] Much the same is meant by 'names written in the Apocalypse,

You have a few names also in Sardis, who have not soiled their garments. He who conquers will be clad in white garments and I will not blot his name out of the book of life; and I will confess his name before the Father and before His angels. Revelation 3:4-5.

Like wise in John,

The one entering by the door is the shepherd of the sheep; he calls his own sheep by name. John 10:2-3.

In Exodus,

Jehovah said to Moses, I know you by name. Exodus 33:12, 17.

In John,

Many believed in His name, seeing His signs which He did. John 2:13.

[7] In the same gospel,

He who believes in Him is not judged: but he who does not believe is judged already because he has not be lifted in the name of the only begotten Son of God. John 3:18.

In Isaiah,

They will fear the name of Jehovah from the west. Isaiah 59:19.

In Micah,

All the peoples walk in the name of their God and we will walk in the name of our God. Micah 4:5.

In Moses it says they were to worship Jehovah God in the place which He would choose and in which He would put His name. Deuteronomy 12:5, 11, 14. Similar phrases occur in Isaiah 18:7 and Jeremiah 7:12, and in many other places besides these, such as Isaiah 26:8, 13; 41:25; 43:7; 49:1; 50:10; 52:5; 26:16; Ezekiel 20:14, 44; 36:21-23; Micah 5:4; Malachi 1:11; Deuteronomy 10:8; Revelation 2:17; 3:12; 13:8; 14:11; 15:2; 17:8; 19:12-13, 16; 22:3-4.

[8] The fact that Jehovah's name means everything involved in the worship of Him, thus in the highest sense everything that goes out from the Lord, is clear in the Blessing,

Jehovah bless you and keep you;

Jehovah make His face shine upon you and be merciful to you;

Jehovah lift up His face upon you and give you peace.

So shall they put My name upon the sons of Israel. Numbers 6:23-27.

From all this one may now see what is meant by the following commandment in the Decalogue,

You shall not take the name of your God in vain, for Jehovah will not hold him innocent who has taken His name in vain. Exodus 20:7.

One may likewise see what is meant in the Lord's Prayer by hallowed be Your name, Matthew 6:9.

  
/10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.