圣经文本

 

Ezekiel第32章

学习

   

1 I det tolvte År på den første dag i den tolvte måned kom HE ENs Ord til mig således:

2 Menneskesøn, istem en Klagesang over Farao, Ægyptens Konge, og sig til ham: Du Folkenes Løve, det er ude med dig! Du var som en Drage i Havet med prustende Næse, med Fødderne plumred du Vandet, oproded dets Strømme.

3 siger den Herre HE EN: Jeg breder mit Garn over dig ved en Sværm af mange Folk, de skal drage dig op i mit Net.

4 Jeg kaster dig på Land og slænger dig hen på Marken, lader alle Himlens Fugle slå sig ned på dig og al Jordens Dyr blive mætte ved dig.

5 Jeg lægger dit Kød på Bjergene, fylder Dalene op med dit Ådsel,

6 vander med dit Udflåd Jorden lige til Bjergene, Kløfterne skal fyldes af dit Blod.

7 Jeg skjuler Himlen, når du slukkes, klæder dens Stjerner i Sorg, jeg skjuler Solen i Skyer, og Månen skinner ej mer.

8 Alle Himmellys klæder jeg i Sorg for dig, hyller dit Land i Mørke, lyder det fra den Herre HE EN.

9 Jeg volder mange Folkeslags Hjerter Kvide, når jeg bringer dine Fanger til Folkene, til Lande du ikke kender;

10 jeg lader mange Folkeslag stivne af ædsel over dig, og deres Konger skal gyse over dig, når jeg svinger mit Sværd for deres Ansigter; de skal ængstes uafbrudt, hver for sit Liv, den Dag du falder.

11 Thi så siger den Herre HE EN: Babels Konges Sværd skal komme over dig.

12 Jeg styrter din Hob ved Heltes Sværd, de grummeste af alle Folkene; de hærger Ægyptens Pragt, og al dets Hob lægges øde.

13 Jeg udrydder alt dets kvæg ved de mange Vande, Menneskefod skal ej plumre dem mer, ej Dyreklov rode dem op;

14 så lader jeg Vandene klares og Strømmene flyde som Olie - lyder det fra den Herre HE EN -

15 når jeg gør Ægypten til Ørk, så Landet og dets Fylde er øde, når jeg nedhugger alle, som bor der, så de kender, at jeg er HE EN.

16 Dette er en Klagesang, som du skal kvæde; Folkenes Kvinder skal kvæde den; over Ægypten og al dets larmende Hob skal de kvæde den, lyder det fra den Herre HE EN.

17 I det tolvte År på den femtende Dag i..." Måned kom HE ENs Ord til mig således:

18 Menneskesøn, klag over Ægyptens larmende Hob; syng Klagesang over den, du og Folkenes Kvinder! Far ned i Underverdenen blandt dem, der steg ned i Dybet!

19 Er du lifligere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomskårne!

20 Midt iblandt sværdslagne skal han segne, og al hans larmende Hob skal ligge hos ham.

21 Heltenes Førere skal tale til ham midt i Dødsriget: "Er du mægtigere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomskårne!"

22 Der er Assur og hele hans Flok rundt om hans Grav; alle er de dræbt, faldet for Sværd;

23 han fik sin Grav i en krog af Dybet, og hans Flok ligger rundt om hans Grav; alle er de dræbt, faldet for Sværd, de, som spredte ædsel i de levendes Land.

24 Der er Elam med al sin larmende Hob rundt om sin Grav; alle er de dræbt, faldet før Sværd, og de for uomskårne ned i Underverdenen, de, som spredte ædsel i de levendes Land; nu bærer de deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet.

25 Iblandt dræbte fik han et Leje med al sin larmende Hob rundt om sin Grav; alle er de uomskårne, sværdslagne; thi ædsel for dem bredte sig i de levendes Land; nu bærer de deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet; de lagdes blandt dræbte.

26 Der er Mesjek og, Tubal med al deres larmende Hob rundt om deres Grave; alle er de uomskårne, sværdslagne; thi de spredte ædsel i de levendes Land;

27 de kom ikke til at ligge hos Heltene, Fortidens Kæmper, som for til Dødsriget i deres ustninger, hvis Sværd blev lagt under deres Hoveder, og hvis Skjolde dækkede deres knogler; thi ædsel for Heltene rådede i de levendes Land.

28 Også du skal ligge knust imellem de uomskårne, blandt de sværdslagne.

29 Der er Edom med sine Konger og alle sine Fyrster, som fik deres Grave hos de sværdslagne; hos de uomskårne ligger de, hos dem, der steg ned i Dybet.

30 Der er Nordens Herskere alle sammen og alle Zidoniere, som for ned til de dræbte, beskæmmede trods den ædsel, de spredte ved deres Heltekraft; de ligger uomskårne blandt de sværdslagne, de bærer deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet.

31 Dem ser Farao og trøster sig over al sin larmende Hob, lyder det fra HE EN.

32 Thi han spredte ædsel i de levendes Land, men nu ligger han imellem uomskårne, blandt de sværdslagne, Farao med al sin larmende Hob, lyder det fra den Herre HE EN.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

True Christianity#467

学习本章节

  
/853  
  

467. In the Word the Garden of Eden does not mean some garden but a state of understanding; and a tree does not mean some tree but a human being. You can see that the Garden of Eden means understanding and wisdom from the following passages: "With your understanding and wisdom you had made wealth for yourself"; and in the following verses there: "Full of wisdom, you were in Eden, the garden of God. Every precious stone was your covering" (Ezekiel 28:4, 12-13). These things are said of the prince and of the king of Tyre. The king is said to possess wisdom because Tyre in the Word means the church's concepts of truth and goodness, which lead to wisdom. The precious stones that cover him also mean these concepts of truth and goodness. The prince and the king of Tyre were not in the Garden of Eden.

[2] Elsewhere in Ezekiel: "Assyria was a cedar in Lebanon. The cedars in the garden of God could not hide it. No tree in the garden of God was equal to it in beauty. All the trees of Eden in the garden of God were jealous of it" (Ezekiel 31:3, 8-9). And again: "To which among the trees of Eden did you become comparable in glory and size?" (Ezekiel 31:18). This is said of Assyria, because in the Word Assyria means rationality and understanding.

[3] In Isaiah: "Jehovah will comfort Zion and turn her wilderness into Eden, and her desert into the garden of Jehovah" (Isaiah 51:3). Zion here means the church; Eden and the garden of Jehovah mean wisdom and understanding. In the Book of Revelation: "To those who overcome I will give [food] to eat from the tree of life, which is in the middle of the paradise of God" (Revelation 2:7). "In the middle of the street [and] of the river, on this side and that, will be the tree of life" (Revelation 22:2).

[4] From these verses it is very clear that the garden in Eden in which Adam was placed means understanding and wisdom, because similar things are said about Tyre, Assyria, and Zion.

Elsewhere in the Word as well, a garden means understanding; for example, in Isaiah 58:11; 61:11; Jeremiah 31:12; Amos 9:14; Numbers 24:6. A garden has this spiritual meaning because of symbolic representations in the spiritual world. In that world, garden paradises appear wherever there are angels who have understanding and wisdom; the understanding and wisdom they have from the Lord causes such things to appear around them. This occurs because of correspondence, for all things that exist in the spiritual world are correspondences.

  
/853  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.