圣经文本

 

Ezekiel第32章

学习

   

1 I det tolvte År på den første dag i den tolvte måned kom HE ENs Ord til mig således:

2 Menneskesøn, istem en Klagesang over Farao, Ægyptens Konge, og sig til ham: Du Folkenes Løve, det er ude med dig! Du var som en Drage i Havet med prustende Næse, med Fødderne plumred du Vandet, oproded dets Strømme.

3 siger den Herre HE EN: Jeg breder mit Garn over dig ved en Sværm af mange Folk, de skal drage dig op i mit Net.

4 Jeg kaster dig på Land og slænger dig hen på Marken, lader alle Himlens Fugle slå sig ned på dig og al Jordens Dyr blive mætte ved dig.

5 Jeg lægger dit Kød på Bjergene, fylder Dalene op med dit Ådsel,

6 vander med dit Udflåd Jorden lige til Bjergene, Kløfterne skal fyldes af dit Blod.

7 Jeg skjuler Himlen, når du slukkes, klæder dens Stjerner i Sorg, jeg skjuler Solen i Skyer, og Månen skinner ej mer.

8 Alle Himmellys klæder jeg i Sorg for dig, hyller dit Land i Mørke, lyder det fra den Herre HE EN.

9 Jeg volder mange Folkeslags Hjerter Kvide, når jeg bringer dine Fanger til Folkene, til Lande du ikke kender;

10 jeg lader mange Folkeslag stivne af ædsel over dig, og deres Konger skal gyse over dig, når jeg svinger mit Sværd for deres Ansigter; de skal ængstes uafbrudt, hver for sit Liv, den Dag du falder.

11 Thi så siger den Herre HE EN: Babels Konges Sværd skal komme over dig.

12 Jeg styrter din Hob ved Heltes Sværd, de grummeste af alle Folkene; de hærger Ægyptens Pragt, og al dets Hob lægges øde.

13 Jeg udrydder alt dets kvæg ved de mange Vande, Menneskefod skal ej plumre dem mer, ej Dyreklov rode dem op;

14 så lader jeg Vandene klares og Strømmene flyde som Olie - lyder det fra den Herre HE EN -

15 når jeg gør Ægypten til Ørk, så Landet og dets Fylde er øde, når jeg nedhugger alle, som bor der, så de kender, at jeg er HE EN.

16 Dette er en Klagesang, som du skal kvæde; Folkenes Kvinder skal kvæde den; over Ægypten og al dets larmende Hob skal de kvæde den, lyder det fra den Herre HE EN.

17 I det tolvte År på den femtende Dag i..." Måned kom HE ENs Ord til mig således:

18 Menneskesøn, klag over Ægyptens larmende Hob; syng Klagesang over den, du og Folkenes Kvinder! Far ned i Underverdenen blandt dem, der steg ned i Dybet!

19 Er du lifligere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomskårne!

20 Midt iblandt sværdslagne skal han segne, og al hans larmende Hob skal ligge hos ham.

21 Heltenes Førere skal tale til ham midt i Dødsriget: "Er du mægtigere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomskårne!"

22 Der er Assur og hele hans Flok rundt om hans Grav; alle er de dræbt, faldet for Sværd;

23 han fik sin Grav i en krog af Dybet, og hans Flok ligger rundt om hans Grav; alle er de dræbt, faldet for Sværd, de, som spredte ædsel i de levendes Land.

24 Der er Elam med al sin larmende Hob rundt om sin Grav; alle er de dræbt, faldet før Sværd, og de for uomskårne ned i Underverdenen, de, som spredte ædsel i de levendes Land; nu bærer de deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet.

25 Iblandt dræbte fik han et Leje med al sin larmende Hob rundt om sin Grav; alle er de uomskårne, sværdslagne; thi ædsel for dem bredte sig i de levendes Land; nu bærer de deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet; de lagdes blandt dræbte.

26 Der er Mesjek og, Tubal med al deres larmende Hob rundt om deres Grave; alle er de uomskårne, sværdslagne; thi de spredte ædsel i de levendes Land;

27 de kom ikke til at ligge hos Heltene, Fortidens Kæmper, som for til Dødsriget i deres ustninger, hvis Sværd blev lagt under deres Hoveder, og hvis Skjolde dækkede deres knogler; thi ædsel for Heltene rådede i de levendes Land.

28 Også du skal ligge knust imellem de uomskårne, blandt de sværdslagne.

29 Der er Edom med sine Konger og alle sine Fyrster, som fik deres Grave hos de sværdslagne; hos de uomskårne ligger de, hos dem, der steg ned i Dybet.

30 Der er Nordens Herskere alle sammen og alle Zidoniere, som for ned til de dræbte, beskæmmede trods den ædsel, de spredte ved deres Heltekraft; de ligger uomskårne blandt de sværdslagne, de bærer deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet.

31 Dem ser Farao og trøster sig over al sin larmende Hob, lyder det fra HE EN.

32 Thi han spredte ædsel i de levendes Land, men nu ligger han imellem uomskårne, blandt de sværdslagne, Farao med al sin larmende Hob, lyder det fra den Herre HE EN.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

Apocalypse Revealed#413

学习本章节

  
/962  
  

413. And a third of the sun was struck, a third of the moon, and a third of the stars, and a third of them was darkened. This symbolically means that because of their evils springing from falsities and their falsities springing from evils, they did not know what love is, or what faith is, or any truth.

A third means, symbolically, all (no. 400). The sun symbolizes love (no. 53). The moon symbolizes intelligence and faith (no. 332). The stars symbolize concepts of truth and goodness from the Word (no. 51). To be darkened means, symbolically, to be unseen and unknown because of evils springing from falsities and falsities springing from evils.

Evils springing from falsities are found in people who adopt falsities having to do with religion and defend them to the point that they appear to be true. Then, when they live in accordance with them, they do evils as a result of the falsities, or the evils of falsity.

On the other hand, falsities springing from evils are found in people who do not regard evils as being sins, and still more in people who employ reasonings issuing from their natural self, and moreover from the Word, to establish in themselves that evils are not sins. Their very arguments are falsities springing from evils, and what we call the falsities of evil.

[2] Darkness symbolizes these falsities because light symbolizes truth, and when the light has been extinguished, darkness is left.

To confirm this we will first cite passages where things similar to those here in the book of Revelation are said regarding the sun, moon and stars, and darkness ensuing upon their being extinguished:

The sun shall be turned into darkness, and the moon into blood, before the coming of the great and terrible day of Jehovah. (Joel 2:31)

...the stars of heaven and their constellations will not give their light; the sun will be darkened in its rising, and the moon will not cause its light to shine. (Isaiah 13:10, cf. 24:21, 24:23)

When I extinguish you, I will cover the heavens..., I will cover the sun with a cloud, and the moon shall not give its light. All the luminaries of light in the heavens I will make dark over you, and bring darkness upon your land... (Ezekiel 32:7-8)

...the day of Jehovah... is at hand... The sun and moon grow dark, and the stars diminish their brightness. (Joel 2:1, 10)

Immediately after the tribulation of those days the sun will be darkened, and the moon will not give its light, and the stars will fall from heaven... (Matthew 24:29, cf. Mark 13:24-25)

Who, if he elevates his mind, cannot see that in these places it is not the world's sun, moon and stars that are meant.

[3] That darkness symbolizes falsities of various kinds is clear from these passages:

Woe to you who desire the day of Jehovah! ...It will be one of darkness, and not light... Is not the day of Jehovah darkness and not light? Very dark, without any brightness? (Amos 5:18, 20)

(The day of Jehovah will be) a day of darkness and thick darkness, a day of clouds and overcast... (Zephaniah 1:15)

In that day... it will look to the land, which, behold, will be darkness...; and the light will grow dark in its ruins. (Isaiah 5:30, cf. 8:22)

...behold, the darkness covers the earth, and thick darkness the peoples. (Isaiah 60:2)

Give glory to Jehovah... before He causes darkness...; you look for light, but He turns it into thick darkness. (Jeremiah 13:16)

We look for light, but there is darkness and no brightness; we walk in thick darkness... We stumble at noonday as at twilight; among the living we are as dead men. (Isaiah 59:9-10)

Woe to those... who put darkness for light, and light for darkness. (Isaiah 5:20)

The people who walked in darkness have seen a great light. (Isaiah 9:2, cf. Matthew 4:16)

...the rising sun from on high (has appeared) to those who sit in darkness and in the shadow of death... (Luke 1:78-79)

If you give your soul to the hungry..., your light shall rise in the darkness, and your thick darkness shall be as the noonday. (Isaiah 58:10)

In that day... the eyes of the blind who are in thick darkness and gloom shall see. (Isaiah 29:18, cf. 42:16; 49:9)

(Jesus said,) "I am the light of the world; he who follows Me shall not walk in darkness, but shall have the light of life." (John 8:12)

Walk while you have the light, lest darkness overtake you... I have come as a light into the world, that whoever believes in Me should not abide in darkness. (John 12:35, 46)

When I sit in darkness, Jehovah is a light to me. (Micah 7:8)

This is the judgment, that the light has come into the world, but men loved the darkness more than light... (John 3:19, cf. 1:4-5)

If... the light that is in you is darkness, how great is that darkness! (Matthew 6:23, cf. Luke 11:34-36)

...this is your hour, and the power of darkness. (Luke 22:53)

Darkness in these places symbolizes falsity arising either from ignorance of truth or from some false tenet of religion, or from a life of evil.

Regarding people caught up in falsities having to do with religion, who are therefore caught up in evils in life, the Lord says that they should be "cast out into outer darkness" (Matthew 8:12, cf. 22:13; 25:30).

  
/962  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.