圣经文本

 

Exodus第9章

学习

   

1 Derpå sagde HE EN til Moses: "Gå til Farao og sig til ham: Så siger HE EN, Hebræernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!

2 Men hvis du vægrer dig ved at lade dem rejse og bliver ved med at holde dem fast,

3 se, da skal HE ENs Hånd komme over dit Kvæg på Marken, over Hestene, Æslerne og Kamelerne, Hornkvæget og Småkvæget med en såre forfærdelig Pest.

4 Og HE EN skal sætte Skel mellem Israels Kvæget og Ægypterens Kvæg, så der ikke skal noget af, hvad der tilhører Israeliterne."

5 Og HE EN satte en Tidsfrist, idet han sagde: "I Morgen skal HE EN lade dette ske i Landet."

6 Den følgende Dag lod HE EN det så ske, og alt Ægypternes Kvæg døde, men af Israeliternes Kvæg døde ikke et eneste Dyr.

7 Farao sendte da Bud, og se, ikke et eneste Dyr af Israeliternes Kvæg var dødt. Men Faraos Hjerte blev forhærdet, og han lod ikke Folket rejse.

8 Derpå sagde HE EN til Moses og Aron: "Tag begge eders Hænder fulde af Sod fra Smelteovnen, og Moses skal kaste det i Vejret i Faraos Påsyn!

9 Så skal det blive til en Støvsky over hele Ægypten og til Betændelse, der bryder ud i Bylder på Mennesker og Kvæg i hele Ægypten!"

10 Da tog de Sod fra Smelteovnen og trådte frem for Farao, og Moses kastede det i Vejret; og det blev til Betændelse, der brød ud i Bylder på Mennesker og Kvæg.

11 Og Koglerne kunde ikke holde Stand over for Moses på Grund af Betændelsen, thi Betændelsen angreb Koglerne såvel som alle de andre Ægyptere.

12 Men HE EN forhærdede Faraos Hjerte, så han ikke hørte på dem, således som HE EN havde sagt til Moses.

13 Derpå sagde HE EN til Moses: "Træd i Morgen tidlig frem for Farao og sig til ham: Så siger HE EN, Hebræernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!

14 Thi denne Gang vil jeg sende alle mine Plager mod dig selv og mod dine Tjenere og dit Folk, for at du kan kende, at der er ingen som jeg på hele Jorden.

15 Thi ellers havde jeg nu udrakt min Hånd for at ramme dig og dit Folk med Pest, så du blev udryddet fra Jordens Overflade;

16 dog derfor har jeg ladet dig blive i Live for at vise dig min Magt, og for at mit Navn kan blive forkyndt på hele Jorden.

17 Endnu stiller du dig i Vejen for mit Folk og vil ikke lade det rejse.

18 Se, jeg lader i Morgen ved denne Tid et frygteligt Haglvejr bryde løs, hvis Lige ikke har været i Ægypten, fra den Dag det blev til og indtil nu.

19 Derfor må du sørge for at bringe dit Kvæg og alt, hvad du har på Marken, i Sikkerhed! Thi alle Mennesker og Dyr, der befinder sig på Marken og ikke er kommet under Tag, skal rammes af Haglen og omkomme."

20 De blandt Faraos Tjenere, der frygtede HE ENs Ord, bragte nu deres Trælle og Kvæg under Tag;

21 men de, der ikke lagde sig HE ENs OrdHjerte, lod deres Trælle og Kvæg blive ude på Marken.

22 Da sagde HE EN til Moses: " æk din Hånd op mod Himmelen, så skal der falde Hagl i hele Ægypten på Mennesker og Dyr og på alle Markens Urter i Ægypten!"

23 Da rakte Moses sin Stav op mod Himmelen, og HE EN sendte Torden og Hagl; Ild for ned mod Jorden, og HE EN lod Hagl falde over Ægypten;

24 og der kom et Haglvejr, med Ildsluer flammende mellem Haglen, så voldsomt, at dets Lige aldrig havde været nogetsteds i Ægypten, siden det blev befolket;

25 og i hele Ægypten slog Haglen alt ned, hvad der var på Marken, både Mennesker og Kvæg, og alle Markens Urter slog Haglen ned, og alle Markens Træer knækkede den;

26 kun i Gosen, hvor Israeliterne boede, faldt der ikke Hagl.

27 Da sendte Farao Bud efter Moses og Aron og sagde til dem: "Denne Gang har jeg syndet; HE EN har et, og jeg og mit Folk har Uret;

28 gå i Forbøn hos HE EN, at det nu må være nok med Guds Torden og Haglvejret, så vil jeg lade eder rejse, og I skal ikke blive længer!"

29 Moses svarede ham: "Så snart jeg kommer ud af Byen, skal jeg udbrede mine Hænder mod HE EN; så skal Tordenen høre op, og Haglen skal ikke falde mere, for at du kan kende, at Jorden tilhører HE EN."

30 Dog, jeg ved, at du og dine Tjenere endnu ikke frygter for Gud HE EN."

31 Hørren og Byggen blev slået ned, thi Byggen stod i Aks, og Hørren i Blomst;

32 derimod blev Hveden og Spelten ikke slået ned, thi de modnes senere.

33 Da Moses var gået bort fra Farao og var kommet ud af Byen, udbredte han sine Hænder mod HE EN, og da hørte Tordenen og Haglen op, og egnen strømmede ikke mere ned.

34 Men da Farao så, at egnen, Haglen og Tordenen var hørt op, fremturede han i sin Synd, og han og hans Tjenere forhærdede deres Hjerte.

35 Faraos Hjerte blev forhærdet, så at han ikke lod Israeliterne rejse, således som HE EN havde sagt ved Moses.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

Arcana Coelestia#7602

学习本章节

  
/10837  
  

7602. 'And the barley' means its good. This is clear from the meaning of 'the barley' as the good of the exterior natural. The reason why 'the barley' means that good is that it is a product of the field and is a grain that serves for food. For 'grain' in general means the good of truth, 3580, 5295, 5410, 5959, as do 'barley and wheat' in particular - 'barley' the good of the exterior natural, and 'wheat' the good of the interior natural. The former is meant by 'the barley' in Joel,

The minchah has been cut off, and the drink offering, from the house of Jehovah; the priests have been mourning, the ministers of Jehovah. The field has been devastated, the land has been mourning because the grain has been laid waste, the new wine has failed, the oil languishes. Farmers have been put to shame, vine dressers have wailed over the wheat and over the barley, for the reason that the harvest of the field has perished. Joel 1:9-11.

The prophet is referring at this point to a laying waste of what is good and true, as is clear from what follows it there. Not those products therefore are meant by 'the grain', 'the new wine', 'the wheat', and 'the barley', but spiritual things; that is, 'the wheat' means interior good, and 'the barley' exterior good. 'Barley' has a similar meaning in Ezekiel 4:9 and Deuteronomy 8:8. In the Book of Judges,

When Gideon reached the camp, there was a man recounting a dream to his companion. And he said, Behold, I have dreamed a dream; and behold, a cake of barley bread rolled towards the camp of Midian, and came all the way to a tent, and struck it so that it fell, and overturned it, and so the tent collapsed. Judges 7:13.

'Midian' means those who are guided by the truth that goes with simple good, and in the contrary sense those who fail to lead a good life, 3242, 4756, 4788, 6777. This good is the good of the exterior natural and is meant by 'barley bread'. But sensory pleasure, if this is what a person has in view instead of that good, is what is meant by 'a cake of barley bread'. This is the state that the Midianites described here represented on that occasion.

  
/10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.