圣经文本

 

Exodus第9章

学习

   

1 Derpå sagde HE EN til Moses: "Gå til Farao og sig til ham: Så siger HE EN, Hebræernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!

2 Men hvis du vægrer dig ved at lade dem rejse og bliver ved med at holde dem fast,

3 se, da skal HE ENs Hånd komme over dit Kvæg på Marken, over Hestene, Æslerne og Kamelerne, Hornkvæget og Småkvæget med en såre forfærdelig Pest.

4 Og HE EN skal sætte Skel mellem Israels Kvæget og Ægypterens Kvæg, så der ikke skal noget af, hvad der tilhører Israeliterne."

5 Og HE EN satte en Tidsfrist, idet han sagde: "I Morgen skal HE EN lade dette ske i Landet."

6 Den følgende Dag lod HE EN det så ske, og alt Ægypternes Kvæg døde, men af Israeliternes Kvæg døde ikke et eneste Dyr.

7 Farao sendte da Bud, og se, ikke et eneste Dyr af Israeliternes Kvæg var dødt. Men Faraos Hjerte blev forhærdet, og han lod ikke Folket rejse.

8 Derpå sagde HE EN til Moses og Aron: "Tag begge eders Hænder fulde af Sod fra Smelteovnen, og Moses skal kaste det i Vejret i Faraos Påsyn!

9 Så skal det blive til en Støvsky over hele Ægypten og til Betændelse, der bryder ud i Bylder på Mennesker og Kvæg i hele Ægypten!"

10 Da tog de Sod fra Smelteovnen og trådte frem for Farao, og Moses kastede det i Vejret; og det blev til Betændelse, der brød ud i Bylder på Mennesker og Kvæg.

11 Og Koglerne kunde ikke holde Stand over for Moses på Grund af Betændelsen, thi Betændelsen angreb Koglerne såvel som alle de andre Ægyptere.

12 Men HE EN forhærdede Faraos Hjerte, så han ikke hørte på dem, således som HE EN havde sagt til Moses.

13 Derpå sagde HE EN til Moses: "Træd i Morgen tidlig frem for Farao og sig til ham: Så siger HE EN, Hebræernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!

14 Thi denne Gang vil jeg sende alle mine Plager mod dig selv og mod dine Tjenere og dit Folk, for at du kan kende, at der er ingen som jeg på hele Jorden.

15 Thi ellers havde jeg nu udrakt min Hånd for at ramme dig og dit Folk med Pest, så du blev udryddet fra Jordens Overflade;

16 dog derfor har jeg ladet dig blive i Live for at vise dig min Magt, og for at mit Navn kan blive forkyndt på hele Jorden.

17 Endnu stiller du dig i Vejen for mit Folk og vil ikke lade det rejse.

18 Se, jeg lader i Morgen ved denne Tid et frygteligt Haglvejr bryde løs, hvis Lige ikke har været i Ægypten, fra den Dag det blev til og indtil nu.

19 Derfor må du sørge for at bringe dit Kvæg og alt, hvad du har på Marken, i Sikkerhed! Thi alle Mennesker og Dyr, der befinder sig på Marken og ikke er kommet under Tag, skal rammes af Haglen og omkomme."

20 De blandt Faraos Tjenere, der frygtede HE ENs Ord, bragte nu deres Trælle og Kvæg under Tag;

21 men de, der ikke lagde sig HE ENs OrdHjerte, lod deres Trælle og Kvæg blive ude på Marken.

22 Da sagde HE EN til Moses: " æk din Hånd op mod Himmelen, så skal der falde Hagl i hele Ægypten på Mennesker og Dyr og på alle Markens Urter i Ægypten!"

23 Da rakte Moses sin Stav op mod Himmelen, og HE EN sendte Torden og Hagl; Ild for ned mod Jorden, og HE EN lod Hagl falde over Ægypten;

24 og der kom et Haglvejr, med Ildsluer flammende mellem Haglen, så voldsomt, at dets Lige aldrig havde været nogetsteds i Ægypten, siden det blev befolket;

25 og i hele Ægypten slog Haglen alt ned, hvad der var på Marken, både Mennesker og Kvæg, og alle Markens Urter slog Haglen ned, og alle Markens Træer knækkede den;

26 kun i Gosen, hvor Israeliterne boede, faldt der ikke Hagl.

27 Da sendte Farao Bud efter Moses og Aron og sagde til dem: "Denne Gang har jeg syndet; HE EN har et, og jeg og mit Folk har Uret;

28 gå i Forbøn hos HE EN, at det nu må være nok med Guds Torden og Haglvejret, så vil jeg lade eder rejse, og I skal ikke blive længer!"

29 Moses svarede ham: "Så snart jeg kommer ud af Byen, skal jeg udbrede mine Hænder mod HE EN; så skal Tordenen høre op, og Haglen skal ikke falde mere, for at du kan kende, at Jorden tilhører HE EN."

30 Dog, jeg ved, at du og dine Tjenere endnu ikke frygter for Gud HE EN."

31 Hørren og Byggen blev slået ned, thi Byggen stod i Aks, og Hørren i Blomst;

32 derimod blev Hveden og Spelten ikke slået ned, thi de modnes senere.

33 Da Moses var gået bort fra Farao og var kommet ud af Byen, udbredte han sine Hænder mod HE EN, og da hørte Tordenen og Haglen op, og egnen strømmede ikke mere ned.

34 Men da Farao så, at egnen, Haglen og Tordenen var hørt op, fremturede han i sin Synd, og han og hans Tjenere forhærdede deres Hjerte.

35 Faraos Hjerte blev forhærdet, så at han ikke lod Israeliterne rejse, således som HE EN havde sagt ved Moses.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

Arcana Coelestia#7450

学习本章节

  
/10837  
  

7450. Verses 21-28 And Pharaoh called Moses and Aaron, and said, Go, sacrifice to your God in the land. And Moses said, It is ill-advised to do so, for we would be sacrificing the abomination of the Egyptians to Jehovah our God. Behold, should we sacrifice the abomination of the Egyptians before their eyes, will they not stone us? We will go a way of three days 1 into the wilderness, and sacrifice to Jehovah our God, as He has said to us. And Pharaoh said, I will send you away to sacrifice to Jehovah your God in the wilderness; only you must certainly not go far away. Plead for me. And Moses said, Behold, I go out from you, and I will plead with Jehovah to remove the noxious flying insects from Pharaoh, from his servants, and from his people, tomorrow; only do not let Pharaoh act deceitfully again in not sending the people away to sacrifice to Jehovah. And Moses went out from Pharaoh and pleaded with Jehovah. And Jehovah did according to the word of Moses; and He removed the noxious flying insects from Pharaoh, from his servants, and from his people. Not one was left. And Pharaoh made his heart stubborn this time also, and did not send the people away.

'And Pharaoh called Moses and Aaron' means the presence of the law of God. 'And said, Go, sacrifice to your God in the land' means that they would not stand in the way of their worshipping their God, provided that they did so in a place near them. 'And Moses said' means the reply. 'It is ill-advised to do so, for we would be sacrificing the abomination of the Egyptians to Jehovah our God' means that what was vile, foul, and hellish would enter in. 'Behold, should we sacrifice the abomination of the Egyptians before their eyes' means that if offered in their presence Divine worship would be molested by such things. 'Will they not stone us?' means that they would thereby demolish the truths of faith that related to worship. 'We will go a way of three days into the wilderness' means that they would remove themselves altogether, so as to be in freedom. 'And sacrifice to Jehovah our God' means that then there would be worship. 'As He has said to us' means as He had commanded. 'And Pharaoh said, I will send you away to sacrifice to Jehovah your God in the wilderness' means that they would leave them and not molest them, in order that they might worship their God in freedom. 'Only you must certainly not go far away' means although they would remain nearby. 'Plead for me means that they should intercede. 'And Moses said, Behold, I go out from you ' means the removal of the appearance of God's truth among them. 'And I will plead with Jehovah' means intercession. 'To remove the noxious flying insects from Pharaoh, from his servants, [and] from his people' means in order that there may be an end to that state involving the malevolent falsities. 'Tomorrow' means for evermore. 'Only do not let Pharaoh act deceitfully again in not sending the people away to sacrifice to Jehovah' means provided that he does not deceive with lies and fail to leave, so that they may worship their God in freedom. 'And Moses went out from Pharaoh' means the removal of the appearance of God's truth among those steeped in malevolent falsities. 'And pleaded with Jehovah' means intercession. 'And Jehovah did according to the word of Moses' means that it was so done according to the Lord's word. 'And He removed the noxious flying insects from Pharaoh, from his servants, and from his people' means the end of this state of falsity. 'Not one was left' means a complete removal. 'And Pharaoh made his heart stubborn this time also' means obstinacy once again. 'And did not send the people away' means that they did not leave those who belonged to the spiritual Church.

脚注:

1. i.e. a three days' journey

  
/10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.