圣经文本

 

Exodus第5章

学习

   

1 Derefter gik Moses og Aron hen og sagde til Farao: "Så siger HE EN, Israels Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan holde Højtid for mig i Ørkenen!"

2 Men Farao sagde: "Hvem er HE EN, at jeg skulde adlyde ham og lade Israeliterne rejse? Jeg kender ikke noget til HE EN, og jeg vil heller ikke lade Israeliterne rejse!"

3 De svarede: "Hebræernes Gud har mødt os; tillad os nu at drage tre Dagsrejser ud i Ørkenen og ofre til HE EN. vor Gud, for at han ikke skal slå os med Pest eller Sværd!"

4 Men Ægypterkongen sagde til dem: "Hvorfor vil I, Moses og Aron, forstyrre Folket i dets Arbejde? Gå til eders Trællearbejde!"

5 Og Farao sagde: "Folket er så vist dovent nok; og nu vil I have dem fri fra deres Trællearbejde!"

6 Samme Dag udstedte Farao følgende Befaling til Fogederne over Folket og dets Opsynsmænd:

7 "I skal ikke mere som hidtil give Folket Halm til Teglarbejdet; de skal selv gå ud og sanke Halm;

8 men alligevel skal I pålægge dem at lave lige så mange Teglsten som hidtil, I må ikke eftergive dem noget; thi de er dovne, og derfor er det, de råber op og siger: Lad os drage ud og ofre til vor Gud!

9 Strengt Arbejde skal de Mennesker have, for at de kan være optaget deraf og ikke af Løgnetale."

10 Da gik Folkets Fogeder og Opsynsmænd ud og sagde til Folket: "Således siger Farao: Jeg vil ikke mere give eder Halm;

11 gå selv ud og sank eder Halm, hvor I kan finde det, men i eders Arbejde bliver der intet eftergivet!"

12 Da spredte Folket sig over hele Ægypten for at samle Halmstrå.

13 Men Fogederne trængte på og sagde: "I skal Dag for Dag yde fuldt Arbejde, ligesom dengang I fik Halm!"

14 Og Israeliternes Opsynsmænd, som Faraos Fogeder havde sat over dem, fik Prygl, og der blev sagt til dem: "Hvorfor stryger I ikke mere det fastsatte Antal Teglsten ligesom før?"

15 Da gik Israeliternes Opsynsmænd hen og råbte til Farao: "Hvorfor handler du således med din Fræne?

16 Dine Trælle får ingen Halm, og dog siger de til os: Lav Teglsten! Og dine Trælle får Prygl; du forsynder dig mod dit Folk."

17 Men han svarede: "I er dovne, det er det, I er! Derfor siger I: Lad os rejse ud og ofre til HE EN!

18 Gå nu hen og tag fat på eders Arbejde; I får ingen Halm, men I skal levere det samme Antal Teglsten!"

19 Israeliternes Opsynsmænd følte sig ilde stedt ved at skulle sige: "Der må intet eftergives i, hvad I daglig skal skaffe af Teglsten!"

20 Og da de ved deres Bortgang fra Farao traf Moses og Aron, som stod og ventede på dem,

21 sagde de til dem: "HE EN se til eder og dømme eder, fordi I har vakt Afsky mod os hos Farao og hans Tjenere og lagt dem et Sværd i Hånden til at dræbe os med!"

22 Da vendte Moses sig igen til HE EN og sagde: "Herre, hvorfor har du handlet ilde med dette Folk? Hvorfor har du udsendt mig?

23 Siden jeg har været hos Farao og talt i dit Navn, har han handlet ilde med dette Folk, og frelst dit Folk har du ikke!"

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

Arcana Coelestia#7985

学习本章节

  
/10837  
  

7985. It says that 'the dwelling of the children of Israel, when they dwelt in Egypt, lasted four hundred and thirty years', and in addition to this that 'at the end of the four hundred and thirty years, even on this same day, all the hosts of Jehovah went out of the land of Egypt'. But in actual fact the dwelling of the children of Israel from Jacob's going down into Egypt until the departure of his descendants at this time lasted no more than half that time, no more than 215 years, as is evident from chronological references in Sacred Scripture. For Moses was begotten by Amram, Amram by Kohath, and Kohath by Levi; and Kohath came into Egypt along with Levi his father, Genesis 46:11. Kohath lived 133 years, Exodus 6:18; Amram, who beget Aaron and Moses, lived 137 years, Exodus 6:20 and Moses was eighty years old when he stood before Pharaoh, Exodus 7:7. No mention is made of Kohath's age in years when Amram was born, or of Amram's when Moses was born. But the length of time the people were in Egypt was clearly not 430 years, since the ages of these three do not add up to as much as 430 years, only to 350, as one may see by adding the 133 years of Kohath's life to the 137 years of Amram's, and then these to Moses' 80 years when he stood before Pharaoh. And they are less than that if one adds the years from father's birth to son's. The length of time was 215 years, as chronological references show. But the time from Abraham's going down into Egypt to the departure of the children of Israel was 430 years, as again chronological references show. And from this it now becomes clear that 430 years here is used to mean the whole period of time beginning right back with Abraham, not with Jacob. These years have been marked out and referred to as 'the years of the dwelling of the children of Israel in Egypt' on account of the internal sense. In the internal sense those years mean a state made complete and the duration of vastation undergone by those belonging to the spiritual Church who were held back on the lower earth until the Lord's Coming, when they were delivered, matters regarding which, see 6854, 6914, 7035, 7091, 7828, 7932.

  
/10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.