De Bijbel

 

5 Mosebok 4

Studie

   

1 hør nu, Israel, de lover og de bud som jeg lærer eder å holde, forat I må leve og komme inn i det land som Herren, eders fedres Gud, gir eder, og ta det i eie!

2 I skal ikke legge noget til det ord jeg byder eder, og I skal ikke ta noget fra, men I skal holde Herrens, eders Guds bud som jeg gir eder.

3 I har med egne øine sett hvad Herren gjorde da det hendte det med Ba'al Peor; hver mann som holdt sig til Ba'al Peor, utryddet Herren din Gud av din midte,

4 men I som holdt fast ved Herren eders Gud, I lever alle den dag idag.

5 Se, jeg har lært eder lover og bud, således som Herren min Gud bød mig, forat I skal gjøre efter dem i det land I drar inn i og skal ta i eie.

6 Så skal I da ta vare på dem og holde dem; det vil bli regnet for visdom og forstand hos eder av andre folk; for når de får høre om alle disse lover, vil de si: Sannelig, et vist og forstandig folk er dette store folk.

7 For hvor finnes det et folk, om det er aldri så stort, som har guder som er det så nær som Herren vår Gud er oss, så titt vi kaller på ham?

8 Og hvor finnes det et folk, om det er aldri så stort, som har så rettferdige lover og bud som hele denne lov jeg legger frem for eder idag?

9 Vokt dig bare og ta dig vel i akt at du ikke glemmer det dine øine har sett, så det ikke går ut av din hu alle ditt livs dager, men kunngjør det for dine barn og dine barnebarn,

10 det du så den dag du stod for Herrens, din Guds åsyn ved Horeb, da Herren sa til mig: Kall folket sammen for mig, forat jeg kan la dem høre mine ord, så de kan lære å frykte mig alle de dager de lever på jorden, og også lære sine barn dem.

11 Da kom I nær til og stod nedenfor fjellet, mens fjellet stod i brennende lue like inn i himmelen, og der var mørke og skyer og skodde.

12 Og Herren talte til eder midt ut av ilden; I hørte lyden av ordene, men nogen skikkelse blev I ikke var; I hørte bare lyden.

13 Og han forkynte eder sin pakt, som han bød eder å holde, de ti ord; og han skrev dem på to stentavler.

14 Og mig bød Herren på samme tid å lære eder lover og bud, som I skal leve efter i det land I drar over til og skal ta i eie.

15 Så ta eder nu vel i vare, så sant I har eders liv kjært - for I så ingen skikkelse den dag Herren talte til eder på Horeb midt ut av ilden -

16 at I ikke forsynder eder med å gjøre eder noget utskåret billede, noget slags avgudsbillede, i skikkelse av mann eller kvinne

17 eller av noget firføtt dyr på jorden eller av nogen vinget fugl som flyver under himmelen,

18 eller av noget dyr som kryper på jorden, eller av nogen fisk i vannet nedenfor jorden,

19 og at du ikke, når du løfter dine øine op til himmelen og ser solen og månen og stjernene, hele himmelens hær, lar dig føre vill, så du tilbeder dem og dyrker dem, de som Herren din Gud har tildelt alle folkene under hele himmelen.

20 Men eder har Herren tatt og ført ut av jernovnen, av Egypten, forat I skal være hans eiendomsfolk, således som det kan sees på denne dag.

21 Og Herren blev vred på mig for eders skyld og svor at jeg ikke skulde få gå over Jordan og ikke komme inn i det gode land som Herren din Gud gir dig til arv.

22 For jeg må her i dette land, jeg kommer ikke over Jordan; men I skal gå over den og ta dette gode land i eie.

23 Ta eder da i vare at I ikke glemmer Herrens, eders Guds pakt, som han har gjort med eder, og gjør eder noget utskåret billede av noget slag; for det har Herren din Gud forbudt dig!

24 For Herren din Gud er en fortærende ild, en nidkjær Gud.

25 Når du får barn og barnebarn og I blir gamle i landet, og I forsynder eder med å gjøre noget utskåret billede av noget slag, så I gjør hvad ondt er i Herrens, eders Guds øine og dermed egger ham til vrede,

26 så tar jeg idag himmelen og jorden til vidne mot eder at I visselig snart skal utryddes av det land som I nu drar inn i over Jordan og skal ta i eie; I skal ikke leve mange dager der, men bli helt ødelagt.

27 Herren skal sprede eder blandt folkene, så bare en liten flokk av eder blir tilbake blandt de hedningefolk Herren fører eder bort til.

28 Og der skal I dyrke guder som er gjort av menneskehender, stokk og sten, som ikke ser og ikke hører og ikke eter og ikke lukter.

29 Der skal I søke Herren din Gud, og du skal finne ham når du søker ham av alt ditt hjerte og av all din sjel.

30 Når du er i trengsel, og alle disse ting kommer over dig, i de siste dager, da skal du omvende dig til Herren din Gud og høre på hans røst.

31 For Herren din Gud er en barmhjertig Gud; han skal ikke slippe dig og ikke la dig gå til grunne; han skal ikke glemme den pakt med dine fedre som han tilsvor dem.

32 For spør bare om de fremfarne dager, som var før din tid, like fra den dag da Gud skapte menneskene på jorden, og spør fra den ene ende av himmelen til den andre om det er hendt eller hørt noget som er så stort som dette,

33 om noget folk har hørt Guds røst tale midt ut av ilden, således som du har gjort, og er blitt i live,

34 eller om Gud har prøvd på å komme og ta sig et folk midt ut av et annet folk ved prøvelser, ved tegn og undergjerninger og ved krig og med sterk hånd og utrakt arm og store, forferdelige gjerninger, således som du med egne øine har sett Herren eders Gud gjorde med eder i Egypten.

35 Du har fått se alt dette, forat du skal vite at Herren han er Gud, og ingen uten han alene.

36 Fra himmelen har han latt dig høre sin røst for å lære dig, og på jorden har han latt dig se sin store ild, og hans ord har du hørt midt ut av ilden.

37 Og fordi han elsket dine fedre og utvalgte deres efterkommere, så førte han dig selv med sin store kraft ut av Egypten

38 for å drive ut for dig større og sterkere folk enn du er, og føre dig inn og gi dig deres land til arv, som det kan sees på denne dag.

39 Så skal du da idag vite og ta dig det til hjerte at Herren han er Gud både i himmelen der oppe og på jorden her nede, han og ingen annen.

40 Og du skal ta vare på hans lover og hans bud, som jeg gir dig idag, forat det kan gå dig vel og dine barn efter dig, og forat du kan leve mange dager i det land Herren din Gud gir dig til evig eie.

41 På den tid skilte Moses ut tre byer på hin side Jordan, på østsiden,

42 forat en manndraper som hadde slått sin næste ihjel av vanvare og uten før å ha båret hat til ham, kunde fly dit - til en av disse byer - og redde livet;

43 det var Beser i ørkenen på sletten for rubenittene, og amot i Gilead for gadittene, og Golan i Basan for manassittene.

44 Og dette er den lov som Moses la frem for Israels barn;

45 dette er de vidnesbyrd og forskrifter og bud som Moses forkynte Israels barn da de var gått ut av Egypten,

46 på hin side* Jordan i dalen midt imot Bet-Peor, i det land som hadde tilhørt amorittenes konge Sihon, han som bodde i Hesbon, og som Moses og Israels barn slo da de var gått ut av Egypten; / {* østenfor. 5MO 1, 4.}

47 da inntok de både hans land og Basan-kongen Ogs land, begge amoritterkongenes land på hin side Jordan, på østsiden,

48 fra Aroer, som ligger ved bredden av Arnon-åen, til fjellet Sion, det er Hermon,

49 og hele ødemarken på hin side Jordan, på østsiden, like til Ødemarks-havet nedenfor Pisga-liene.

   

Van Swedenborgs Werken

 

Apocalypse Explained #1144

Bestudeer deze passage

  
/ 1232  
  

1144. And of silk and of scarlet, signifies truths and goods from a spiritual origin that have been profaned. This is evident from the signification of "silk," as being truth from a spiritual origin (of which presently); also from the signification of "scarlet," as being good from a spiritual origin (See above, n.1142). This good coincides with truth from a celestial origin, and therefore that, too, is signified by "scarlet" in the Word. But "silk and scarlet" here signify such truths and goods profaned by Babylon, which are profaned when spiritual love, which is love towards the neighbor, has been perverted; for those who are in such love of self as the Babylonians are in, can have no love to the neighbor; if they love others it is for the sake of self, so that the end is the man himself and love to the neighbor the means, and the end loves the means so far as the means are serviceable to it; and casts them away when they cease to serve it. This can be seen in all the particulars of their works. Love towards the neighbor in the spiritual sense is the love of uses; and when uses are for the sake of self, it is not a love of uses but a love of self. That "silk" signifies truth from a spiritual origin, can be seen from the passage in Ezekiel (Ezekiel 16:10, 13) which has been explained just above (n. 1143). "Silk" signifies truth from a spiritual origin because of its gloss, for silk is glossy from light, and "light" signifies the Divine truth, which is also called the spiritual Divine.

(Continuation respecting the Athanasian Faith)

[2] It has been said that the love of self and the love of the world are hell, but the source of those loves shall now be explained. Man was created to love self and the world, to love the neighbor and heaven, and to love the Lord. For this reason when a man is born he first loves himself and the world, and afterwards, so far as he becomes wise, he loves the neighbor and heaven, and as he becomes still wiser he loves the Lord. Such a man is in the Divine order, and is actually led by the Lord, although apparently by himself. But so far as he is not wise he stops in the first degree, which is to love himself and the world; and if he loves the neighbor, heaven, and the Lord, it is for the sake of self before the world. But if he is wholly unwise he loves himself alone, and the world and also the neighbor for the sake of self; while heaven and the Lord he either despises or denies or hates in heart, if not in words. These are the origins of the love of self and of the love of the world, and as these loves are hell, it is evident whence hell is.

[3] When a man has become a hell, he is like a tree cut off or like a tree whose fruits are malignant; or he is like sandy soil in which no seed will take root, or like soil, out of which springs nothing but the thorn that pricks or the nettle that stings. When a man becomes a hell the inner or higher parts of his mind are closed up and the outer and lower are opened. And as the love of self determines all things of the thought and will to itself and immerses them in the body, it inverts and twists back the outer parts of the mind, which, as has been said, are open, and as a consequence these incline and bend and are borne downwards, that is, towards hell.

[4] But since man has still an ability to think, to will, to speak and to do, and this ability is in no case taken away from him, because he was born a man, so having become inverted and no longer receiving any good or any truth from heaven, but only evil and falsity from hell, he acquires a kind of light by confirmations of evil from falsity, and of falsity from evil in order that he may be eminent above others. This he believes to be a rational light, when yet it is an infernal light, and in itself fatuous, producing vision like that of a dream in the night, or a delirious fantasy, by reason of which things that are appear as if they were not, and things that are not appear as if they were. But this will be seen more clearly from a comparison between an angel-man and a devil-man.

  
/ 1232  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for their permission to use this translation.

De Bijbel

 

Lamentations 5:4

Studie

       

4 We have drunken our water for money; Our wood is sold to us.