De Bijbel

 

Numre 7

Studie

   

1 Da Moses var færdig med at rejese Boligen og havde salvet og helliget den med alt dens Tilbehør og ligeledes salvet og helliget Alteret med alt dets Tilbehør,

2 trådte Israels Øverster, Overhovederne for deres Fædrenehuse, Stammernes Øverster, der havde forestået Mønstringen, frem

3 og førte deres Offergave frem for HE ENs Åsyn, seks lukkede Vogne og tolv Stykker Hornkvæg, en Vogn for hver to Øverster og et Stykke Hornkvæg for hver een, og de bragte dem hen foran Boligen.

4 Da sagde HE EN til Moses:

5 Modtag dette af dem, for at det kan bruges til Arbejdet ved Åbenbaringsteltet, og giv Leviterne det med Henblik på hver enkeltes særlige Arbejde!

6 Så modtog Moses Vognene og Hornkvæget og gav Leviterne dem.

7 To Vogne og fire Stykker Hornkvæg gav han Gersoniterne med Henblik på deres særlige Arbejde,

8 og fire Vogne og otte Stykker Hornkvæg gav han Merariterne med Henblik på deres særlige Arbejde under Itamars, Præsten Arons Søns, Ledelse.

9 Derimod gav han ikke Kebatiterne noget, thi dem var Arbejdet med de hellige Ting overdraget, og de skulde bære dem på Skuldrene.

10 Fremdeles bragte Øversterne Offergaver til Alterets indvielse, dengang det blev salvet, og Øversterne bragte deres Offergaver hen foran Alteret.

11 Da sagde HE EN til Moses: Lad hver af Øversterne få sin Dag til at bringe sin Offergave til Alterets Indvielse.

12 Den, som første Dag bragte sin Offergave, var Nahasjon, Amminadabs Søn af Judas Stamme.

13 Og hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

14 en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med øgelse,

15 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

16 en Gedebuk til Syndoffer

17 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Nahasjons, Amminadabs Søns, Offergave.

18 Anden Dag bragte Netanel, Zuars Søn, Issakars Øverste, sin Offergave;

19 han bragte som Offergave et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

20 en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med øgelse,

21 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

22 en Gedebuk til Syndoffer

23 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Neanels, Zuars Søns, Offergave.

24 Tredje Dag kom Zebuloniternes Øverste, Eliab, Helons Søn;

25 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

26 en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med øgelse,

27 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

28 en Gedebuk til Syndoffer

29 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Eliabs, Helons Søns, Offergave.

30 Fjerde Dag kom ubeniternes Øverste, Elizur, Sjedeurs Søn;

31 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

32 en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med øgelse,

33 en ung Tyr, en Væder,

34 et årgammelt Lam til Brændoffer, en Gedebuk til Syndoffer

35 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Elizurs, Sjødeurs Søns, Offergave.

36 Femte Dag kom Simenoiternes Øverste, Sjelumiel, Zurisjaddajs Søn;

37 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

38 en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med øgelse,

39 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

40 en Gedebuk til Syndoffer

41 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke. og fem årgamle Lam. Det var Sjelumiels, Zurisjaddajs Søns,Offergave.

42 Sjette Dag kom Gaditernes Øverste, Eljasaf, Deuels Søn;

43 hans Offergaver et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

44 en Kande på lO Guldsekel, fyldt med øgelse,

45 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

46 en Gedebuk til Syndoffer

47 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Eljasafs, Deuels Søns, Offergave.

48 Syvende Dag kom Efraimiternes Øverste, Elisjama, Ammihuds Søn:

49 hans offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

50 en Kande på lO Guldsekel, fyldt med øgelse,

51 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

52 en Gedebuk til Syndoffer

53 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Elisjamas, Ammihuds Søns, Offergave.

54 Ottende Dag kom Mannassiternes Øverste, Gamliel, Pedazurs Søn;

55 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

56 en Kande på lO Guldsekel, fyldt med øgelse,

57 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

58 en Gedebuk til Syndoffer

59 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Gamliels, Pedazurs Søns, Offergave.

60 Niende dag kom Benjaminiternes Øverste, Abidan, Gidonis Søn;

61 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

62 en Kande på IO Guldsekel, fyldt med øgelse,

63 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

64 en Gedebuk til Syndoffer

65 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem, Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Abidans, Gidonis Søns, Offergave.

66 Tiende Dag kom Daniternes Øverste, Ahiezer, Ammisjaddajs Søn;

67 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

68 en Kande på lO Guldsekel, fyldt med øgelse,

69 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

70 en Gedebuk til Syndoffer

71 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Ahiezers, Ammisjaddajs Søns, Offergave.

72 Elevte Dag kom Aseriternes Øverste, Pagiel, Okrans Søn;

73 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

74 en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med øgelse,

75 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

76 en Gedebuk til Syndoffer

77 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Pagiels, Okrans Søns, Offergave.

78 Tolvte Dag kom Naftaliternes Øverste, Ahira, Enans Søn;

79 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

80 en kande på lO Guldsekel, fyldt med øgelse,

81 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

82 en Gedebuk til Syndoffer

83 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Ahiras, Enans Søns, Offergave.

84 Det var Gaverne fra Israelitternes Øverster til Alterets Indvielse, dengang det blev salvet: 12 Sølvfade, 12 Sølvskåle, 12 Guldkander,

85 hvert Sølvfad på 130 Sekel og hver Sølvskål på 70 Sekel, alle Sølvkar tilsammen 2400 Sekel efter hellig Vægt;

86 12 Guldkander, fyldte med øgelse, hver på 10 Sekel efter hellig Vægt, alle Guldkander tilsammen 120 Sekel.

87 Kvæget til Brændofferet var i alt 12 unge Tyre, 12 Vædre, 12 årgamle Lam med tilhørende Afgrødeofre, 12 Gedebukke til Syndoffer;

88 Kvæget til Takofferet var i alt 24 unge Tyre, 60 Vædre, 60 Bukke og 60 årgamle lam. Det var Gaverne til Alterets indvielse, efter at det var salvet.

89 Da Moses gik ind i Åbenbaringsteltet for at tale med HE EN, hørte han østen tale til sig fra Sonedækket oven over Vidnesbyrdets Ark, fra Pladsen mellem de to Keruber. Og han talede til ham.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Commentaar

 

Four

  
Four Mandalas

The number "four" in the Bible represents things being linked together or joined. This is partly because four is two times two, and two represents the ultimate linking between our desire to be good and our understanding of truth. We can also see this in the fact that most buildings are rectangular, with the four sides linking together to make a whole. We also divide directions into four -- north, east, south and west -- and talk about the "four corners" of something meaning all of it. So our special thinking naturally looks at four sides as linking together into a whole.

(Referenties: Apocalypse Explained 417; Arcana Coelestia 1686, 9103, 9601, 9767, 9864)

Van Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #9864

Bestudeer deze passage

  
/ 10837  
  

9864. 'There shall be four rows of stones, the order being' means all of them joined together, that is to say, all the truths springing from good. This is clear from the meaning of 'four' as a joining together, dealt with in 1686, 9601, 9674; and from the meaning of 'rows of stones' as truths springing from good in their proper order. The setting of them in four rows, three in each row, was decreed in order that the joining together of all the truths springing from the same good, and so their perfection, might be represented; for 'four' means a joining together, as has been stated, and 'three' means perfection, 9825. Indeed since one and the same good is the source from which they all emanate, 9863, and is consequently the one to which they all look back, that good is what joins them all together.

[2] Things that happen in heaven may serve to cast light on all this and show that it is so. All without exception in heaven turn their face towards the Lord; and - marvel that it is - this happens whatever direction they turn to face. As a consequence of this all who are in heaven are joined together as one. But those who are outside heaven turn their face away from the Lord; and the further away they are from heaven the further away their faced is turned. As a consequence of this there is division among them, because they do not love God or their neighbour, only themselves and the world. But this is an arcanum which for those whose thought is ruled by the illusions of the senses is inconceivable; for they cannot at all comprehend how every face in heaven can be always looking, in whatever direction its owner turns, towards the Lord, who is the Sun there. See what has been introduced above in 9828 on this subject.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.