De Bijbel

 

Exodus 35

Studie

   

1 Moses kaldte hele Israeliternes Menighed sammen og sagde til dem: Dette er, hvad HE EN har pålagt eder at gøre:

2 I seks Dage må der arbejdes, men på den syvende Dag skal I holde Helligdag, en fuldkommen Hviledag for HE EN. Enhver, der den Dag udfører noget Arbejde, skal lide Døden.

3 På Sabbatsdagen må I ikke gøre Ild i nogen af eders Boliger.

4 Derpå sagde Moses til hele Israeliternes Menighed: Dette er, hvad HE EN har påbudt:

5 I skal tage en Offerydelse til HE EN af, hvad I ejer. Enhver, som i sit Hjerte føler sig tilskyndet dertil, skal komme med det, HE ENs Offerydelse, Guld, Sølv, Kobber,

6 violet og rødt Purpurgatn, karmoisinrødt Garn, Byssus, Gedehår,

7 rødfarvede Væderskind, Tahasjskind, Akacietræ,

8 Olie til Lysestagen, vellugtende Stofer til Salveolien og øgelsen,

9 Sjohamsten og Ædelsten til Indfatning på Efoden og Brystskjoldet.

10 Og alle kunstforstandige Mænd iblandt eder skal komme og lave alt, hvad HE EN har påbudt:

11 Boligen med dens Teltdække og Dække, dens Kroge, Brædder, Tværstænger, Piller og Fodstykker,

12 Arken med Bærestængerne, Sonedækket og det indre Forhæng,

13 Bordet med dets Bærestænger og alt dets Tilbehør og Skuebrødene,

14 Lysestagen med dens Tilbehør, dens Lamper og Olien til Lysestagen,

15 øgelsealteret med dets Bærestænger, Salveolien og øgelsen. Forhænget til Boligens Indgang,

16 Brændofferalteret med Kobbergitteret, Bærestængerne og alt dets Tilbehør, Vandkummen med dens Fodstykke,

17 Forgårdens Omhæng, dens Piller og Fodstykker og Forhænget til Forgårdens Indgang,

18 Boligens og Forgårdens Pæle med eb,

19 Pragtklæderne til Tjenesten i Helligdommen, de hellige Klæder til Præsten Aron og hans Sønners Klæder til Brug ved Præstetjenesten.

20 Da forlod hele Israeliternes Menighed Moses.

21 Og enhver, som i sit Hjerte følte sig drevet dertil, og hvis Ånd tilskyndede ham, kom med HE ENs Offerydelse til Opførelsen af Åbenbaringsteltet og til alt Arbejdet derved og til de hellige Klæder.

22 De kom dermed, både Mænd og Kvinder; enhver, som i sit Hjerte følte sig tilskyndet dertil, kom med Spænder, Ørenringe, Fingerringe og Halssmykker, alle Hånde Guldsmykker. Og enhver, der vilde vie HE EN en Gave af Guld, kom dermed.

23 Og enhver, i hvis Eje der fandtes violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn, Byssus, Gedehår, rødfarvede Væderskind eller Tahasjskind, kom dermed.

24 Og enhver, der vilde give en Offerydelse af Sølv eller Kobber, kom med HE ENs Offerydelse. Og enhver, der ejede Akacietræ til alt Byggearbejdet, kom dermed.

25 Og alle kunstforstandige Kvinder spandt med egne Hænder og kom med deres Spind, violet og rødt Purpur, Karmoisin og Byssus.

26 Og alle Kvinder, som i Kraft af deres Kunstsnilde følte sig tilskyndede dertil i deres Hjerte, spandt Gedehårene.

27 Og Øversterne kom med Sjohamstenene og Ædelstenene til Indfatningen på Efoden og Brystskjoldet

28 og de vellugtende Stoffer og Olien til Lysestagen og til Salveolien og øgelsen.

29 Enhver Mand og Kvinde af Israeliterne, som i sit Hjerte følte sig tilskyndet til at bringe, hvad der krævedes til Udførelsen af alt det Arbejde, HE EN gennem Moses havde påbudt, bragte det som en frivillig Gave til HE EN.

30 Derpå sagde Moses til Israeliterne: Se, HE EN har kaldet Bezal'el, en Søn af Hurs Søn Uri, af Judas Stamme

31 og fyldt ham med Guds Ånd, med Kunstsnilde, Kløgt og Indsigt i alskens Arbejde

32 til at udtænke Kunstværker og til at arbejde i Guld, Sølv og Kobber

33 og med Udskæring af Sten til Indfatning og med Træskærerarbejde, kort sagt til at udføre alskens Kunstarbejde.

34 Og tillige har han givet både ham og Oholiab, Ahisamaks Søn, af Dans Stamme Gaver til at lære fra sig.

35 Han har fyldt dem med Kunstsnilde til at udføre alskens Udskæringsarbejde, Kunstvævning, broget Vævning af violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og Byssus og almindelig Vævning, så de kan udføre alt Slags Arbejde og udtænke Kunstværker.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Van Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #10607

Bestudeer deze passage

  
/ 10837  
  

10607. 'And no one shall come up with you' means that the Israelite nation is incapable of standing in Divine Truth. This is clear from the meaning of 'not coming up', in this instance of not coming up with Moses onto Mount Sinai, as not going into heaven from which Divine Truth is revealed, thus as being incapable of standing in Divine Truth. For 'Mount Sinai' means heaven, from which the revelation of Divine Truth comes, see 8805, 8931, 9420, 10605; and 'Moses' represents the outward form taken by the Church, worship, and the Word, which is where Divine Truth is received. The fact that the Israelite nation is meant is self-evident, for the prohibitions 'no one shall come up with you' and 'no one shall be seen on all the mountain' refer to members of that nation.

[2] The fact that 'Moses' at this point represents the outward form taken by the Word, the Church, and worship, which is where Divine Truth is received, is clear from all the details in the present chapter, such as these:

1. The requirement that Moses should go up onto Mount Sinai and stand there at the top of it, and that the people should be moved back from it.

2. Jehovah's talking to Moses, in the verses that follow, as if He were doing so only to him and not to the people 1 - All the people in whose midst you are will see that this is a marvel which I am doing with you, verse 10. Observe that which I command you this day. Behold, I am driving out from your face, verse 11. Take care, lest by chance you make a covenant with the inhabitants of the land onto which you come, verse 12. You shall not bow down to any other god, verse 14. Lest by chance you make a covenant with the inhabitants of the land, and they call you, and you eat of their sacrifice, verse 15. You are not to take their daughters for your sons, verse 16. And so on in verses after these.

3. The gleaming of the skin on Moses' face, described later on in this chapter, and the people's fear to approach him, so that he put a veil over his face whenever he talked to the people.

[3] From all these details it is evident that in the present chapter Moses represents the outward form taken by the Word, the Church, and worship, which is where Divine Truth is received and so is that through which the Divine Truth within shines out. The fact that Moses represents that outward form and not what it holds within it is likewise evident from all the details in the present chapter, such as the reference to Jehovah's descending in the cloud and His standing with him (for 'the cloud means the outward form which the Word takes) and then His commanding him what the external observances of the Church and worship were to be, but not what the internal ones were. Something similarly external or outward was represented by Moses in the previous chapter, as is evident in verses 7-11 and verses 17-23, see 10563, 10571. But an external unreceptive of anything internal existed among the Israelite nation.

Voetnoten:

1. you and your in the quotations that follow are singular, as are the imperatives Observe and Take care.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.

De Bijbel

 

2 Samuel 24:14

Studie

       

14 David svarede Gad: "Jeg er i såre stor Vånde - lad os så falde i HE ENs Hånd, thi hans Barmhjertighed er stor; i Menneskehånd vil jeg ikke falde!"


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University