¹ HE ENs Ord kom til mig således:

² Menneskesøn, profeter mod Israels Hyrder, profeter og sig til dem: Så siger den Herre HE EN: Ve Israels Hyrder, som røgtede sig selv! Skal Hyrderne ikke røgte Hjorden?

³ I fortærede Mælken, med Ulden klædte I eder, de fede Dyr slagtede I, men Hjorden røgtede I ikke;

⁴ de svage Dyr styrkede I ikke, de syge lægte I ikke, de sårede forbandt I ikke, de adsplittede bragte I ikke tilbage, de vildfarende opsøgte I ikke, men I styrede dem med Hårdhed og Grumhed.

⁵ Derfor spredtes de, eftersom der ingen Hyrde var, og blev til Æde for alle Markens vilde Dyr; ja, de spredtes.

⁶ Min Hjord flakkede om på alle Bjerge og på hver en høj Banke, og over hele Jorden spredtes min Hjord, og ingen spurgte eller ledte efter dem.

⁷ Derfor, I Hyrder, hør HE ENs Ord!

⁸ Så sandtjeg lever, lyder det fra den Herre HE EN: Fordi min Hjord blev til ov, fordi min Hjord blev til Æde for alle Markens vilde Dyr, eftersom der ingen Hyrde var, og Hyrderne ikke spurgte efter min Hjord, og fordi Hyrderne røgtede sig selv og ikke min Hjord,

⁹ derfor, I Hyrder, hør HE ENs Ord!

¹⁰ Så siger den Herre HE EN: Se, jeg, kommer over Hyrderne og kræver min Hjord af deres Hånd, og jeg sætter dem fra at vogte min Hjord; Hyrderne skal ikke mere kunne røgte sig selv; jeg redder min Hjord af deres Gab, så den ikke skal tjene dem til Æde.

¹¹ Thi så siger den Herre HE EN: Se, jeg vil selv spørge efter min Hjord og tage mig af den.

¹² Som en Hyrde tager sig af sin Hjord på Stormvejrets Dag, således tager jeg mig af min Hjord og redder den fra de Steder, hvorhen de spredtes på Skyernes og Mulmets Dag;

¹³ jeg fører dem bort fra Folkeslagene, samler dem fra Landene og bringer dem til deres Land, og jeg, røgter dem på Israels Bjerge, i Kløfterne og på alle Landets beboede Steder.

¹⁴ På gode Græsgange vil jeg vogte dem, og på Israels Bjerghøjder skal deres Græsmarker være; der skal de lejre sig på gode Græsmarker, og i fede Græsgange skal de græsse på Israels Bjerge.

¹⁵ Jeg vil selv røgte min Hjord og selv lade dem lejre sig, lyder det fra den Herre HE EN.

¹⁶ De vildfarende Dyr vil jeg opsøge, de adsplittede vil jeg bringe tilbage, de sårede vil jeg forbinde de svage vil jeg styrke, og de fede og kraftige vil jeg vogte; jeg vil røgte dem, som det er ret.

¹⁷ Og I, min Hjord! Så siger den Herre HE EN: Se, jeg vil skifte. et mellem Får og Får, mellem Vædre og Bukke.

¹⁸ Er det eder ikke nok at græsse på den bedste Græsgang, siden I nedtramper, hvad der er levnet af eders Græsgange? Er det eder ikke nok at drikke det klare Vand, siden I med eders Fødder plumrer, hvad der er levnet?

¹⁹ Min Hjord må græsse, hvad I har nedtrampet, og drikke, hvad I har plumret med eders Fødder!

²⁰ Derfor, så siger den Herre HE EN: Se, jeg kommer for at skifte et mellem de fede og de magre Får.

²¹ Fordi I med Side og Skulder skubbede alle de svage Dyr bort og stangede dem med eders Horn, til I fik dem drevet ud,

²² derfor vil jeg hjælpe min Hjord, så den ikke mere skal blive til ov, og skifte et mellem Får og Får.

²³ Jeg sætter een Hyrde over dem, min Tjener David, og han skal vogte dem; han skal vogte dem, og han skal være deres Hyrde.

²⁴ Og jeg, HE EN, vil være deres Gud, og min Tjener David skal være Fyrste iblandt dem, så sandt jeg, HE EN, har talet.

²⁵ Jeg vil slutte en Fredspagt med dem og udrydde de vilde Dyr at Landet, så de trygt kan bo i Ørkenen og sove i Skovene.

²⁶ Og jeg gør dem og Landet rundt om min Høj til Velsignelse, og jeg sender egn i rette Tid, mine Byger skal blive til Velsignelse.

²⁷ Markens Træer skal give deres Frugt og Landet sin Afgrøde; trygt skal de bo på deres Jord, og de skal kende, at jeg er HE EN, når jeg bryder Stængerne på deres Åg og frelser dem af deres Hånd, som gjorde dem til Trælle.

²⁸ Ikke mere skal de blive til ov for Folkene, og Landets vilde Dyr skal ikke æde dem; trygt skal de bo, uden at nogen skræmmer dem.

²⁹ Jeg lader en Fredens Plantning vokse op for dem, og ingen skal rives bort af Hunger i Landet, og de skal ikke mere bære Folkenes Hån.

³⁰ De skal kende, at jeg, HE EN deres Gud, er med dem, og at de er mit Folk, Israels Hus, lyder det fra den Herre HE EN

³¹ I er min Hjord, I er den Hjord, jeg røgter, og jeg er eders Gud, lyder det fra den Herre HE EN.

¹ You, son of man, prophesy to the mountains of Israel, and say, You mountains of Israel, hear the word of Yahweh.

² Thus says the Lord Yahweh: Because the enemy has said against you, Aha! and, The ancient high places are ours in possession;

³ therefore prophesy, and say, Thus says the Lord Yahweh: Because, even because they have made you desolate, and swallowed you up on every side, that you might be a possession to the residue of the nations, and you are taken up in the lips of talkers, and the evil report of the people;

⁴ therefore, you mountains of Israel, hear the word of the Lord Yahweh: Thus says the Lord Yahweh to the mountains and to the hills, to the watercourses and to the valleys, to the desolate wastes and to the cities that are forsaken, which are become a prey and derision to the residue of the nations that are all around;