Le texte de la Bible

 

Ezekiel 18

Étudier

   

1 HE ENs Ord kom til mig således:

2 Hvor tør I bruge det Mundheld i Israels Land: Fædre åd sure Druer, og Børnenes Tænder blev ømme.

3 Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HE EN: Ingen skal mere bruge dette Mundheld i Israel.

4 Se, alle Sjæle er mine; både Faderens Sjæl og Sønnens Sjæl er mine; den Sjæl der synder skal .

5 Når en Mand er retfærdig og gør et og Skel,

6 ikke spiser på Bjergene eller løfter sit Blik til Israels Huses Afgudsbilleder eller skænder sin Næstes Hustru eller nærmer sig en Kvinde, så længe hun er uren,

7 eller volder noget Menneske Men, men giver sit Håndpant tilbage, ikke raner, men giver den sultne sit Brød og klæder den nøgne,

8 ikke låner ud mod Åger eller tager Opgæld, men holder sin Hånd fra Uret, fælder redelig Dom Mand og Mand imellem,

9 vandrer efter mine Anordninger og tager Vare på at udføre mine Lovbud, han er retfærdig, han skal visselig leve, lyder det fra den Herre HE EN.

10 Men avler han en Voldsmand til Søn, som udøser Blod og gør en eneste af disse Ting

11 medens han selv ikke gjorde nogen af disse Ting - spiser på Bjergene, skænder sin Næstes Hustru

12 volder de arme og fattige Men raner, ikke giver Håndpant tilbage, men løfter sit Blik til Afgudsbillederne, gør, hvad vederstyggeligt er,

13 låner ud mod Åger og tager Opgæld, så skal han ingenlunde leve; han har øvet alle disse Vederstyggeligheder, han skal visselig lide Døden, hans Blod skal komme over ham.

14 Men sæt, at Sønnen avler en Søn, som ser alle de Synder, Faderen gjorde, og at han bliver angst og ikke bærer sig således ad,

15 ikke spiser på Bjergene eller løfter sit Blik til Israels Huses Afgudsbilleder eller skænder sin Næstes Hustru

16 eller volder noget Menneske Men eller tager Håndpant eller raner, men giver den sultne sit Brød og klæder den nøgne,

17 holder sin Hånd fra Uret, ikke tager Åger eller Opgæld, men holder mine Lovbud og vandrer efter mine Anordninger, så skal han ikke for sin Faders Misgerning, men visselig leve.

18 Hans Fader derimod døde for sin Misgerning, fordi han øvede Vold, ranede og gjorde i sit Folk hvad ikke var godt.

19 Og I siger: "Hvorfor skulde Sønnen ikke bære Faderens Misgerning?" Nej, thi Sønnen gjorde et og Skel, holdt alle mine Lovbud og levede efter dem. Visselig skal han leve.

20 Den Sjæl, der synder, den skal ; Søn skal ikke bære Faders Misgeming, ej heller Fader Søns. Over den retfærdige skal hans etfærdighed komme, over den gudløse hans Gudløshed.

21 Men når den gudløse omvender sig fra alle de Synder, han har gjort, og holder alle mine Anordninger og gør et og Skel, da skal han visselig leve og ikke .

22 Ingen af alle de Overtrædelser, han har øvet, skal tilregnes ham; i Kraft af den etfærdighed, han øver, skal han leve.

23 Mon jeg har Lyst til den gudløses Død, lyder det fra den Herre HE EN, mon ikke til, at han omvender sig fra sin Vej, så han må leve?

24 Men når den retfærdige vender sig fra sin etfærdighed og gør Uret, lignende Vederstyggeligheder, som den gudløse øver, så skal ingen af de retfærdige Gerninger, han har gjort tilregnes ham; for den Troløshed, han øvede, og den Synd, han gjorde, skal han .

25 Og I siger: "HE ENs Vej er ikke ret!" Hør dog, Israels Hus! Er det min Vej, der ikke er ret? Er det ikke snarere eders Vej, der ikke er ret?

26 Når den retfærdige vender sig fra sin etfærdighed og gør Uret, skal han ; for den Uret, han gør, skal han .

27 Men når en gudløs vender sig fra den Gudløshed, han har øvet, og gør et og Skel, skal han holde sin Sjæl i Live.

28 Han vendte sig fra alle de Overtrædelser, han havde øvet; han skal visselig leve og ikke .

29 Og Israels Hus siger: "H ENs Vej er ikke ret!" Er det min Vej, Israels Hus, der ikke er ret? Er det ikke snarere eders Vej, der ikke er ret?

30 Derfor dømmer jeg enhver af eder efter hans Veje, Israels Hus, lyder det fra den Herre HE EN. Vend om og omvend eder fra alle eders Overtrædelser, at de ikke skal blive eder Årsag til Skyld.

31 Gør eder fri for alle de Overtrædelser, I har øvet imod mig, og skab eder et nyt Hjerte og en ny Ånd; thi hvorfor vil I , Israels Hus?

32 Thi jeg har ikke Lyst til nogens Død, lyder det fra den Herre HE EN. Omvend eder derfor, så skal I leve!

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Le texte de la Bible

 

Ezekiel 24:3

Étudier

       

3 Og tal i Lignelse til den genstridige Slægt og sig: Så siger den Herre HE EN: Sæt kedelen over, sæt den over; kom også Vand deri;


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Des oeuvres de Swedenborg

 

Arcana Coelestia #3502

Étudier ce passage

  
/ 10837  
  

3502. 'And make me savoury food such as I love' means the forms of pleasantness received from that truth, because it is acquired from good. This is clear from the meaning of 'savoury food' as forms of pleasantness; and because that food was received from Esau who represents the good of the natural, that which is acquired from good is therefore meant. In the original language 'savoury food' refers to the forms of delight and pleasantness of taste, and means in the internal sense the delights which go with good and the forms of pleasantness which go with truth, the reason being that taste, as with all the other physical senses, corresponds to celestial and spiritual things - which correspondence will in the Lord's Divine mercy be dealt with later on. The situation in these matters does not become clear unless one knows how the natural is made new or receives life from the rational, that is, from the Lord by way of the rational.

[2] The natural is not renewed, it does not receive a corresponding life from the rational - that is, it is not regenerated - except by means of matters of doctrine or cognitions of good and truth, the celestial man being regenerated by means primarily of cognitions of good, the spiritual man by means primarily of cognitions of truth. Matters of doctrine or cognitions of good and truth cannot be conveyed to the natural man, nor thus be joined to it and made its own, except through all delight and pleasantness that are appropriate for it, for they are instilled by the external way or that of the senses. Anything that does not enter in by way of some delight or pleasantness does not attach itself there and so does not remain. These are the factors meant by truth acquired from good, and the forms of pleasantness received from this truth. And it is these that are the subject in what follows.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.