²² og Præsten skal med Skyldoffervæderen skaffe ham Soning for HE ENs Åsyn for den Synd, han har begået, så han finder Tilgivelse for den Synd, han har begået.

¹ åb højt spar ikke din Strube, løft din øst som Basunen, forkynd mit Folk dets Brøde og Jakobs Hus deres Synder!

² Mig søger de Dag efter bag og ønsker at kende mine Veje, som var de et Folk, der øver etfærd, ej svigter, hvad dets Gud fandt ret. De spørger mig om Lov og et, de ønsker, at Gud er dem nær:

³ "Hvi faster vi, uden du ser os, spæger os, uden du ænser det?" Se, I driver Handel, når I faster, og pisker på Arbejdsflokken.

⁴ Se, I faster til Strid og Kiv, til Hug med gudløse Næver; som I faster i Dag, er det ikke, for at eders øst skal høres i det høje.

⁵ Er det Faste efter mit Sind, en Dag, da et Menneske spæger sig? At hænge med sit Hoved som Siv, at ligge i Sæk og Aske, kalder du det for Faste, en Dag, der behager HE EN?

⁶ Nej, Faste efter mit Sind er at løse Gudløsheds Lænker. at løsne Ågets Bånd, at slippe de kuede fri og sønderbryde hvert Åg,

⁷ at bryde dit Brød til de sultne, bringe hjemløse Stakler i Hus, at du klæder den nøgne, du ser, ej nægter at hjælpe dine Landsmænd.

⁸ Som Morgenrøden bryder dit Lys da frem, da læges hastigt dit Sår, foran dig vandrer din etfærd, HE ENs Herlighed slutter Toget.

⁹ Da svarer HE EN, når du kalder; på dit åb er hans Svar: "Her er jeg!" Fjerner du Åget fra din Midte, holder op at tale ondt og pege Fingre,

¹⁰ rækker du den sultne dit Brød og mætter en vansmægtende Sjæl, skal dit Lys stråle frem i Mørke, dit Mulm skal blive som Middag;

¹¹ HE EN skal altid lede dig, mætte din Sjæl, hvor der er goldt, og give dig nye Kræfter; du bliver som en vandrig Have, som rindende Væld, hvor Vandet aldrig svigter.

¹² Da bygges på ældgamle Tomter, du rejser længst faldne Mure; da kaldes du "Murbrudsbøder", "Genskaber af farbare Veje".

¹³ Varer du din Fod på Sabbatten, så du ej driver Handel på min Helligdag, kalder du Sabbatten en Fryd, HE ENs Helligdag ærværdig, ærer den ved ikke at arbejde, holder dig fra Handel og unyttig Snak,

¹⁴ da skal du frydes over HE EN; jeg lader dig færdes over Landets Høje og nyde din Fader Jakobs Eje. Thi HE ENs Mund har talet.