Библията

 

Ezekiel 37

Проучване

   

1 Herrens hånd kom over mig, og han førte mig i ånden ud og satte mig midt i dalen. Den var fuld af Ben;

2 og han førte mig rundt omkring dem, og se, de lå i store Mængder ud over Dalen, og se, de var aldeles tørre.

3 Derpå sagde han til mig: "Menneskesøn! kan disse Ben blive levende?" Jeg svarede: "Herre, HE E, du ved det!"

4 sagde han til mig: Profeter over disse Ben og sig til dem: I tørre Ben, hør HE ENs Ord!

5 siger den Herre HE EN til disse Ben: Se, jeg bringer Ånd i eder, så I bliver levende.

6 Jeg lægger Sener om eder, lader Kød vokse frem på eder, overtrækker eder med Hud og indgiver eder Ånd, så I bliver levende; og I skal kende, at jeg er HE EN.

7 Så profeterede jeg, som mig var pålagt, og der hørtes en Lyd, da jeg profeterede, og se, der hørtes aslen, og Benene nærmede sig hverandre.

8 Og jeg skuede, og se, der kom Sener på dem, Kød voksede frem, og de blev overtrukket med Hud, men der var ingen Ånd i dem.

9 sagde han til mig: Profeter og tal til Ånden, profeter, du Menneskesøn, og sig til dem: Så siger den Herre HE EN: Ånd, kom fra de fre Verdenshjørner og blæs på disse dræbte, at de må blive levende!

10 Da profeterede jeg, som han bød mig, og Ånden kom i dem, og de blev levende og rejste sig på deres Fødder, en såre, såre stor Hær.

11 Derpå sagde han til mig: Menneskesøn! Disse Ben er alt Israels Hus. Se, de siger: "Vore Ben er tørre, vort Håb er svundet, det er ude med os!"

12 Profeter derfor og sig til dem: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk, og bringer eder til Israels Land;

13 og I skal kende, at jeg er HE EN, når jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk.

14 Jeg indgiver eder min Ånd, så I bliver levende, og jeg bosætter eder i eders Land; og I skal kende, at jeg er HE EN; jeg har talet, og jeg fuldbyrder det, lyder det fra HE EN.

15 HE ENs Ord kom til mig således:

16 Du, Menneskesøn, tag dig et Stykke Træ og skriv derpå: Juda og hans Medbrødre blandt Israeliterne! Tag så et andet Stykke Træ og skriv derpå: Josef Efraims Træ og hans Medbrødre, alt Israels Hus!

17 Føj dem så sammen til eet Stykke, så de bliver eet i din Hånd.

18 Og når så dine Landsmænd siger til dig: "Vil du ikke sige os, hvad du mener dermed?"

19 sig så til dem: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg tager Josefs Træ", som var i Efraims Hånd, og Israels Stammer, hans Medbrødre, og føjer dem til Judas Træ og gør dem til eet Stykke og de skal blive eet i Judas Hånd.

20 Og Træstykkerne, du skrev på, skal være i din Hånd, så de kan se dem.

21 Tal så til dem: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg henter Israeliterne fra Folkene, til hvilke de vandrede hen, og samler dem alle Vegne fra og bringer dem til deres Land.

22 Jeg gør dem til eet Folk i Landet på Israels Bjerge; og de skal alle have en og samme Konge og ikke mere være to Folk eller delt i to iger.

23 De skal ikke mere gøre sig urene ved deres Afgudsbilleder og væmmelige Guder eller alle deres Overtrædelser, og jeg vil frelse dem fra alt deres Frafald, hvormed de forsyndede sig, og rense dem, og de skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud.

24 Min Tjener David skal være Konge over dem, og alle skal de have en og samme Hyrde. De skal følge mine Lovbud og holde mine Vedtægter og gøre efter dem.

25 De skal bo i det Land, jeg gav min Tjener Jakob, der hvor deres Fædre boede; de skal bo der til evig Tid, de, deres Børn og Børnebørn; og min Tjener David skal være deres Fyrste evindelig.

26 Jeg slutter en Fredspagt med dem, en evig Pagt skal det være; og jeg gør dem mangfoldige og sætter min Helligdom i deres Midte evindelig;

27 min Bolig skal være over dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk.

28 Og Folkene skal kende, at jeg er HE EN, som helliger Israel, når min Helligdom bliver i deres Midte evindelig

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Библията

 

Zefanias 3:15

Проучване

       

15 HE EN har slettet din Dom, bortdrevet dine Fjender. I din Midte er Israels Konge, HE EN, ej mere skuer du ondt.


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

От "Съчиненията на Сведенборг

 

Arcana Coelestia #9992

Проучете този пасаж

  
/ 10837  
  

9992. 'And unleavened bread' means purification of what is celestial in the inmost part of a person. This is clear from the meaning of 'bread' as that which is celestial, dealt with in 2165, 2177, 3478, 9545; and from the meaning of what is 'unleavened' as what has been purified, dealt with below. The inmost part of a person is meant because what is celestial consists in the good of love, and the good of love is inmost. There are three degrees in a person that follow one another in order; and these three are called celestial, spiritual, and natural. The celestial degree is the good of love to the Lord, the spiritual is the good of charity towards the neighbour, and the natural descending from this is the good of faith, which, since it descends from the spiritual, is called spiritual-natural. The situation with a person resembles that in the heavens. The inmost heaven, also called the third heaven, is where the celestial degree is situated; the second or middle heaven is where the spiritual degree does so; and the first or lowest heaven is where the natural descending from the spiritual, or the spiritual-natural degree, does so. The reason why the situation with a person resembles that in the heavens is that a person in whom good is present is heaven in the smallest form it takes, see the places referred to in 9279. The celestial heaven or kingdom and the division of this too into three will be spoken of in what follows next where cakes and wafers made from fine wheat flour are the subject.

[2] 'Unleavened' means what has been purified because 'yeast' means falsity arising from evil, 2342, 7906, so that 'unleavened' or made without yeast means pure or free from that falsity. 'Yeast' means falsity arising from evil because such falsity defiles good, and truth as well, and also because it gives rise to conflict; for when that falsity gets near good, agitation occurs, and when it gets near truth, a collision takes place. All this explains why a minchah consisting of unleavened bread was included in burnt offerings and sacrifices. Therefore it was decreed that every minchah which they brought to Jehovah should be made without yeast, Leviticus 2:11; that they should not sacrifice the blood of a sacrifice with anything made with yeast, Exodus 23:18; and that during the feast of Passover they should not eat anything made with yeast, and that anyone eating it should be cut off from Israel, Exodus 12:15, 18-20. The reason why anyone who ate anything made with yeast during the feast of Passover should be cut off from Israel was that the feast of Passover was a sign of deliverance from damnation, and in particular of deliverance from falsities arising from evil, accomplished with those who allow themselves to be regenerated by the Lord, see 7093, 9286-9292. This also explains why it was called the feast of unleavened bread.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.