1
Levitpræsterne, hele Levis Stamme, skal ikke have arvelod og Del sammen med det øvrige Israel, men leve af HE
ENs Ildofre og af det, der tilfalder ham.
2
Han må ikke eje nogen Arvelod blandt sine Brødre; HE
EN er hans Arvelod, som han lovede ham.
3
Og dette skal være den
et, Præsterne har Krav på hos Folket, hos dem, der slagter Ofre, være sig Okser eller Småkvæg: Han skal give Præsten Boven, Kæberne og Kaljunet.
4
Det første af dit Korn, din Most og din Olie og den første Uld af dine Får skal du give ham.
5
Thi ham har HE
EN din Gud udvalgt blandt alle dine Stammer, så at han og hans Sønner altid skal gøre Præstetjeneste i HE
ENs Navn.
6
Når en Levit inden dine Porte et steds i Israel, hvor han har haft sit Ophold, kommer til det Sted, HE
en udvælger det står ham frit for at komme, hvis han vil
7
må han gøre Præstetjeneste i HE
EN sin Guds Navn, lige så vel som alle hans Brødre, de andre Leviter, der står for HE
ENs Åsyn der.
8
De skal nyde samme
et, fraregnet hvad enhver er kommet til ved Salg af sin Fædrenearv.
9
Når du kommer ind i det Land, HE
EN din Gud vil give dig, må du ikke lære at efterligne disse Folks Vederstyggeligheder.
10
Der må ingen findes hos dig, som lader sin Søn eller datter gå igennem. Ilden, ingen, som driver Spådomskunst, tager Varsler, er Sandsiger eller øver Trolddom,
11
ingen, som foretager Besværgelse eller gør Spørgsmål til Genfærd og Sandsigerånder og henvender sig til de døde;
12
thi enhver, der gør sligt, er HE
EN vederstyggelig, og for disse Vederstyggeligheders Skyld er det, at HE
EN din Gud driver dem bort foran dig.
13
Ustraffelig skal du være for HE
EN din Gud.
14
Thi disse Folk, som du skal drive bort, hører på dem, der tager Varsler og driver Spådomskunst; men sligt har HE
EN din Gud ikke tilladt dig.
15
HE
EN din Gud vil lade en Profet som mig fremstå af din Midte, af dine Brødre; ham skal I høre på.
16
Således udbad du dig det jo af HE
EN din Gud ved Horeb, den Dag I var forsamlede, da du sagde: "Lad mig ikke mere høre HE
EN min Guds
øst og se denne vældige Ild, at jeg ikke skal dø!"
17
Da sagde HE
EN til mig: "De har talt rettelig!
18
Jeg vil lade en Profet som dig fremstå for dem af deres Brødre og lægge mine Ord i hans Mund, og han skal sige dem alt, hvad jeg byder ham!
19
Og enhver, der ikke vil høre mine Ord, som han taler i mit Navn, ham vil jeg kræve til
egnskab.
20
Men den Profet, der formaster sig til at tale noget i mit Navn, som jeg ikke har pålagt ham at tale, eller taler i en anden Guds Navn, den Profet skal dø!"
21
Og hvis du tænker ved dig selv: "Hvorledes skal vi kende det Ord, HE
EN ikke har talt?"
22
så vid: Hvad en Profet taler i HE
ENs Navn, uden at det sker og indtræffer, det er noget, HE
EN ikke har talt. I Formastelighed har Profeten udtalt det, og du skal ikke være bange for ham!
