Библија

 

Genesis 26

Студија

   

1 Da der opstod Hungersnød i Landet - en anden end den forrige på Abrahams Tid - begav Isak sig til Filisterkongen Abimelek i Gerar.

2 Og HE EN åbenbarede sig for ham og sagde: "Drag ikke ned til Ægypten, men bliv i det Land, jeg siger dig;

3 bo som fremmed i det Land, så vil jeg være med dig og velsigne dig; thi dig og dit Afkom vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, jeg tilsvor din Fader Abraham;

4 og jeg vil gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og give dit Afkom alle disse Lande, og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes,

5 fordi Abraham adlød mine Ord og holdt sig mine Forskrifter efterrettelig, mine Bud, Anordninger og Love."

6 Så blev Isak boende i Gerar.

7 Da nu Mændene der på Stedet forhørte sig om hans Hustru, sagde han: "Det er min Søster!" Thi han turde ikke sige, at hun var hans Hustru, af Frygt for at Mændene der på Stedet skulde slå ham ihjel for ebekkas Skyld; thi hun var meget smuk.

8 Men da han havde boet der en Tid lang, hændte det, at Filisterkongen Abimelek lænede sig ud af Vinduet og så Isak kærtegne sin Hustru ebekka.

9 Så lod Abimelek Isak kalde og sagde: "Hun er jo din Hustru; hvor kunde du da sige, at hun er din Søster" Isak svarede: "Jo, jeg tænkte: Jeg vil ikke udsætte mig for at miste Livet for hendes Skyld."

10 Men Abimelek sagde: "Hvad er det dog, du har gjort imod os! Hvor let kunde det ikke være sket, at en af Folket havde ligget hos din Hustru, og så havde du bragt Skyld over os!"

11 Så bød Abimelek alt Folket: "Hver den, der rører denne Mand eller hans Hustru, skal lide Døden."

12 Isak såede der i Landet og fik samme År 100 Fold; og HE EN velsignede ham,

13 så han blev en mægtig Mand og stadig gik frem, indtil han blev såre mægtig,

14 og han havde Småkvæg og Hornkvæg og Trælle i Mængde. Derover blev Filisterne skinsyge på ham.

15 Alle de Brønde, hans Faders Trælle havde gravet i hans Fader Abrahams Dage, kastede Filisterne til.og fyldte dem med Jord;

16 og Abimelek sagde til Isak: "Drag bort fra os, thi du er blevet os for stærk!"

17 Så drog Isak bort og slog Lejr i Gerars Dal og bosatte sig der.

18 Men Isak lod atter de Brønde udgrave, som hans Fader Abrahams Trælle havde gravet, og som Filisterne havde tilkastet efter Abrahams Død, og gav dem de samme Navne, som hans Fader havde givet dem.

19 Da nu Isaks Trælle gravede i Dalen, stødte de på en Brønd med rindende Vand;

20 men Gerars Hyrder yppede Kiv med Isaks og sagde: "Dette Vand tilhører os!" Derfor kaldte han Brønden Esek, thi der stredes de med ham.

21 Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de også yppede Kiv om den, kaldte han den Sitna.

22 Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de ikke yppede Kiv om den, kaldte han den ehobot, idet han sagde: "Nu har HE EN skaffet os Plads, så vi kan blive talrige i Landet"

23 Så drog han derfra til Be'ersjeba.

24 Samme Nat åbenbarede HE EN sig for ham og sagde: "Jeg er din Fader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt for min Tjener Abrahams, Skyld!"

25 Da byggede Isak et Alter der og påkaldte HE ENs Navn; og der opslog han sit Telt, og hans Trælle gravede der en Brønd.

26 Imidlertid kom Abimelek til ham fra Gerar med sin Ven Ahuzzat og sin Hærfører Pikol.

27 Isak sagde til dem: "Hvorfor kommer I til mig, når I dog hader mig og har jaget mig bort fra eder?"

28 Men de svarede: "Vi ser tydeligt, at HE EN er med dig, derfor har vi tænkt: Lad der blive et Edsforbund mellem os og dig, og lad os slutte en Pagt med dig,

29 at du ikke vil gøre os noget ondt, ligesom vi ikke har voldet dig Men, men kun handlet vel imod dig og ladet dig fare i Fred; du er og bliver jo HE ENs velsignede!"

30 Så gjorde han et Gæstebud for dem, og de spiste og drak.

31 Næste Morgen svor de hinanden Eder, og derefter tog Isak Afsked med dem, og de drog bort i Fred.

32 Samme Dag kom Isaks Trælle og bragte ham Melding om den Brønd, de havde gravet, og sagde: "Vi har fundet Vand!"

33 Så kaldte han den Sjib'a; og derfor hedder Byen den Dag i Dag Be'ersjeba.

34 Da Esau var fyrretyve År gammel, tog han Judit, en Datter af Hetiten Be'eri, og Basemat, en Datter af Hetiten Elon, til Ægte.

35 Det var Isak og ebekka en Hjertesorg.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Из Сведенборгових дела

 

Arcana Coelestia # 3426

Проучите овај одломак

  
/ 10837  
  

3426. Saying, the waters are ours. That this signifies that they are in truth, or that they have truths, is evident from the signification of “waters,” as being knowledges, and also truths (n. 28, 680, 739, 2702, 3058).

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.

Из Сведенборгових дела

 

Arcana Coelestia # 680

Проучите овај одломак

  
/ 10837  
  

680. That goods and truths are the genuine foods of man must be evident to everyone, for he who is destitute of them has no life, but is dead. When a man is spiritually dead the foods with which his soul is fed are delights from evils and pleasantnesses from falsities-which are foods of death-and are also those which come from bodily, worldly, and natural things, which also have nothing of life in them. Moreover, such a man does not know what spiritual and celestial food is, insomuch that whenever “food” or “bread” is mentioned in the Word he supposes the food of the body to be meant; as in the Lord’s prayer, the words “Give us our daily bread” he supposes to mean only sustenance for the body; and those who extend their ideas further say it includes also other necessaries of the body, such as clothing, property, and the like. They even sharply deny that any other food is meant; when yet they see plainly that the words preceding and following involve only celestial and spiritual things, and that the Lord’s kingdom is spoken of; and besides, they might know that the Word of the Lord is celestial and spiritual.

[2] From this and other similar examples it must be sufficiently evident how corporeal is man at the present day; and that, like the Jews, he is disposed to take everything that is said in the Word in the most gross and material sense. The Lord Himself clearly teaches what is meant in His Word by “food” and “bread.” Concerning “food” He thus speaks in John:

Jesus said, Labor not for the meat [or food] which perisheth, but for that meat which endureth unto eternal life, which the Son of man shall give unto you (John 6:27).

And concerning “bread” He says, in the same chapter:

Your fathers did eat manna in the wilderness, and are dead. This is the Bread which cometh down from heaven, that a man may eat thereof and not die. I am the living Bread which came down from heaven; if any man eat of this Bread he shall live eternally (John 6:49-51, 58).

But at the present day there are men like those who heard these words and said: “This is a hard saying; who can hear it?” and who “went back and walked no more with Him” (John 6:60, 66), to whom the Lord said: “The words that I speak unto you they are spirit and they are life” (John 6:63).

[3] And so with respect to “water” which signifies the spiritual things of faith, and concerning which the Lord thus speaks in John:

Jesus said, Everyone that drinketh of this water shall thirst again; but whosoever drinketh of the water that I shall give him shall never thirst; but the water that I shall give him shall become in him a fountain of water springing up unto eternal life (John 4:13-14).

But at the present day there are those who are like the woman with whom the Lord spoke at the well, and who answered, “Lord, give me this water, that I thirst not, neither come hither to draw” (John 4:15).

[4] That in the Word “food” means no other than spiritual and celestial food, which is faith in the Lord, and love, is evident from many passages in the Word, as in Jeremiah:

The enemy hath spread out his hand upon all the desirable things of Jerusalem; for she hath seen that the nations are entered into her sanctuary, concerning whom Thou didst command that they should not enter into Thy congregation. All the people groan, they seek bread; they have given their desirable things for food to refresh the soul (Lamentations 1:10-11).

No other than spiritual bread and food are here meant, for the subject is the sanctuary. Again:

I have cried out for my lovers, they have deceived me; my priests and mine elders in the city expired, for they sought food for themselves, to refresh their soul (Lamentations 1:19),

with the same meaning.

In David:

These wait all upon Thee, that Thou mayest give them their food in its season; Thou givest them, they gather; Thou openest thine hand, they are satisfied with good (Psalms 104:27-28).

Here likewise spiritual and celestial food is meant.

[5] In Isaiah:

Ho, everyone that thirsteth, come ye to the waters; and he that hath no silver; come ye, buy and eat; yea, come, buy wine and milk without silver, and without price (Isaiah 55:1),

where “wine” and “milk” denote spiritual and celestial drink. Again:

A virgin shall conceive and bear a Son, and thou shalt call His name Immanuel; butter and honey shall He eat, that He may know to refuse the evil and choose the good; and it shall come to pass that for the abundance of milk that they shall give they shall eat butter; for butter and honey shall everyone eat that is left in the midst of the land (Isaiah 7:1, 4-15, 22).

Here to “eat honey and butter” is to appropriate what is celestial-spiritual; “they that are left” denote remains, concerning whom also in Malachi:

Bring ye all the tithes into the treasure house, that there may be food in My house (Malachi 3:10).

“Tithes” denote remains. (Concerning the signification of “food” see above, n. 56-58, 276.)

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.