Библија

 

Ezekiel 34

Студија

   

1 HE ENs Ord kom til mig således:

2 Menneskesøn, profeter mod Israels Hyrder, profeter og sig til dem: Så siger den Herre HE EN: Ve Israels Hyrder, som røgtede sig selv! Skal Hyrderne ikke røgte Hjorden?

3 I fortærede Mælken, med Ulden klædte I eder, de fede Dyr slagtede I, men Hjorden røgtede I ikke;

4 de svage Dyr styrkede I ikke, de syge lægte I ikke, de sårede forbandt I ikke, de adsplittede bragte I ikke tilbage, de vildfarende opsøgte I ikke, men I styrede dem med Hårdhed og Grumhed.

5 Derfor spredtes de, eftersom der ingen Hyrde var, og blev til Æde for alle Markens vilde Dyr; ja, de spredtes.

6 Min Hjord flakkede om på alle Bjerge og på hver en høj Banke, og over hele Jorden spredtes min Hjord, og ingen spurgte eller ledte efter dem.

7 Derfor, I Hyrder, hør HE ENs Ord!

8 Så sandtjeg lever, lyder det fra den Herre HE EN: Fordi min Hjord blev til ov, fordi min Hjord blev til Æde for alle Markens vilde Dyr, eftersom der ingen Hyrde var, og Hyrderne ikke spurgte efter min Hjord, og fordi Hyrderne røgtede sig selv og ikke min Hjord,

9 derfor, I Hyrder, hør HE ENs Ord!

10 siger den Herre HE EN: Se, jeg, kommer over Hyrderne og kræver min Hjord af deres Hånd, og jeg sætter dem fra at vogte min Hjord; Hyrderne skal ikke mere kunne røgte sig selv; jeg redder min Hjord af deres Gab, så den ikke skal tjene dem til Æde.

11 Thi så siger den Herre HE EN: Se, jeg vil selv spørge efter min Hjord og tage mig af den.

12 Som en Hyrde tager sig af sin Hjord på Stormvejrets Dag, således tager jeg mig af min Hjord og redder den fra de Steder, hvorhen de spredtes på Skyernes og Mulmets Dag;

13 jeg fører dem bort fra Folkeslagene, samler dem fra Landene og bringer dem til deres Land, og jeg, røgter dem på Israels Bjerge, i Kløfterne og på alle Landets beboede Steder.

14 På gode Græsgange vil jeg vogte dem, og på Israels Bjerghøjder skal deres Græsmarker være; der skal de lejre sig på gode Græsmarker, og i fede Græsgange skal de græsse på Israels Bjerge.

15 Jeg vil selv røgte min Hjord og selv lade dem lejre sig, lyder det fra den Herre HE EN.

16 De vildfarende Dyr vil jeg opsøge, de adsplittede vil jeg bringe tilbage, de sårede vil jeg forbinde de svage vil jeg styrke, og de fede og kraftige vil jeg vogte; jeg vil røgte dem, som det er ret.

17 Og I, min Hjord! Så siger den Herre HE EN: Se, jeg vil skifte. et mellem Får og Får, mellem Vædre og Bukke.

18 Er det eder ikke nok at græsse på den bedste Græsgang, siden I nedtramper, hvad der er levnet af eders Græsgange? Er det eder ikke nok at drikke det klare Vand, siden I med eders Fødder plumrer, hvad der er levnet?

19 Min Hjord må græsse, hvad I har nedtrampet, og drikke, hvad I har plumret med eders Fødder!

20 Derfor, så siger den Herre HE EN: Se, jeg kommer for at skifte et mellem de fede og de magre Får.

21 Fordi I med Side og Skulder skubbede alle de svage Dyr bort og stangede dem med eders Horn, til I fik dem drevet ud,

22 derfor vil jeg hjælpe min Hjord, så den ikke mere skal blive til ov, og skifte et mellem Får og Får.

23 Jeg sætter een Hyrde over dem, min Tjener David, og han skal vogte dem; han skal vogte dem, og han skal være deres Hyrde.

24 Og jeg, HE EN, vil være deres Gud, og min Tjener David skal være Fyrste iblandt dem, så sandt jeg, HE EN, har talet.

25 Jeg vil slutte en Fredspagt med dem og udrydde de vilde Dyr at Landet, så de trygt kan bo i Ørkenen og sove i Skovene.

26 Og jeg gør dem og Landet rundt om min Høj til Velsignelse, og jeg sender egn i rette Tid, mine Byger skal blive til Velsignelse.

27 Markens Træer skal give deres Frugt og Landet sin Afgrøde; trygt skal de bo på deres Jord, og de skal kende, at jeg er HE EN, når jeg bryder Stængerne på deres Åg og frelser dem af deres Hånd, som gjorde dem til Trælle.

28 Ikke mere skal de blive til ov for Folkene, og Landets vilde Dyr skal ikke æde dem; trygt skal de bo, uden at nogen skræmmer dem.

29 Jeg lader en Fredens Plantning vokse op for dem, og ingen skal rives bort af Hunger i Landet, og de skal ikke mere bære Folkenes Hån.

30 De skal kende, at jeg, HE EN deres Gud, er med dem, og at de er mit Folk, Israels Hus, lyder det fra den Herre HE EN

31 I er min Hjord, I er den Hjord, jeg røgter, og jeg er eders Gud, lyder det fra den Herre HE EN.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Из Сведенборгових дела

 

Apocalypse Explained # 1160

Проучите овај одломак

  
/ 1232  
  

1160. And thou shalt find them no more.- This signifies that they are destroyed for ever, is evident from the signification of not finding those things, namely, fat and splendid things, by which are signified goods and propitious things therefrom, and truths and magnificent things therefrom, as denoting that they are destroyed for ever, for things which are found no more are for ever destroyed.

[2] Continuation.- The kind of profanation described above is meant by the following words in Matthew:

"When the unclean spirit goeth out of a man, he walketh through dry places, seeking rest, but finding none; then he saith, I will return to the house from whence I came forth; and when he is come he findeth it empty, swept, and garnished; then he goeth away, and adjoins to himself seven other spirits worse than himself, and entering in they dwell there; and the latter things of that man become worse than the first" (12:43, 44, 45).

In this passage the conversion of a man by the departure of the unclean spirit from him is described; and his return to evils, and his consequent profanation, is denoted by the unclean spirit returning with seven spirits worse than himself.

[3] Similarly by these words in John: Jesus said to the man who was healed at the pool of Bethesda,

"Behold thou art made whole, sin no more, lest a worst thing come upon thee" (5:14).

And by these words in the same evangelist:

"He hath blinded their eyes, and hardened their heart, lest they should see with their eyes, and understand with their heart, and should turn and I should heal them" (12:40).

Lest they should turn and be healed, signifies, lest they should become profane. It would have been so with the Jews (Matthew 12:45); therefore they were forbidden to eat fat and blood (Leviticus 3:17; 7:23, 25), by which their profanation of what is holy was signified because they were of such a character. The Lord also, by His Divine Providence, guards most carefully against the existence of this kind of profanation. And for this purpose He separates in man holy things from those that are not holy, lays up the holy things in the interior of his mind, and raises them up to Himself; but those things that are not holy he stores up in the exteriors, and turns them to the world; and therefore, holy things are capable of being separated from those things that are not holy, and man can thus be saved. This cannot be effected while goods and evils are mingled together. That those who remain in faith and love even unto death, will have a crown of life, the Lord teaches in the Apocalypse (chap. 2:10).

  
/ 1232  
  

Translation by Isaiah Tansley. Many thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.

Библија

 

Leviticus 7:25

Студија

       

25 For whoever eats the fat of the animal, of which men offer an offering made by fire to Yahweh, even the soul who eats it shall be cut off from his people.