Библия

 

Genesis 42

Учиться

   

1 Da Jakob hørte, at der var Korn at få i Ægypten, sagde han til sine Sønner: "Hvad venter I efter?"

2 Og han sagde: "Jeg hører, at der er Korn at få i Ægypten; drag ned og køb os noget, at vi kan blive i Live og undgå Døden!"

3 Så drog de ti af Josefs Brødre ned for at købe Korn i Ægypten;

4 men Jakob sendte ikke Josefs Broder Benjamin med hans Brødre, thi han tænkte, der kunde tilstøde ham en Ulykke.

5 Blandt dem, der kom for at købe Korn, var også Israels Sønner; thi der var Hungersnød i Kana'ans Land.

6 Og da Josef var Hersker i Landet, og han var den, der solgte Korn til alt Folket i Landet, så kom Josefs Brødre og kastede sig til Jorden for ham.

7 Da Josef så sine Brødre, kendte han dem; men han lod fremmed over for dem, talte dem hårdt til og sagde til dem: "Hvorfra kommer I?" De svarede: "Fra Kana'ans Land for at købe Føde!"

8 Josef kendte sine Brødre, men de kendte ikke ham.

9 Da kom Josef de Drømme i Hu. han havde drømt om dem; og han sagde til dem; "I er Spejdere, I kommer for at se, hvor Landet er åbent!"

10 De svarede: "Nej, Herre, dine Trælle kommer for at købe Føde!

11 Vi er alle Sønner af en og samme Mand; vi er ærlige Folk. dine Trælle er ikke Spejdere!"

12 Men han sagde: "Jo vist så! I kommer for at se, hvor Landet er åbent!"

13 De svarede: "Vi, dine Trælle. var tolv Brødre, Sønner af en og samme Mand i Kana'ans Land; den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader, og een er ikke mere!"

14 Men Josef sagde til dem: "Det er, som jeg siger eder: I er Spejdere!

15 Men nu skal I sættes på Prøve: Så sandt Farao lever, slipper I ikke herfra, uden at eders yngste Broder kommer hid!

16 Lad en af eder rejse hjem for at hente eders Broder, og imedens holdes I andre fangne; så vil det. vise sig, om eders Ord er Sandhed; og hvis ikke, så er I, så sandt, Farao lever, Spejdere!"

17 Derpå holdt han dem i Forvaring tre Dage.

18 Men Tredjedagen sagde Josef til dem: "Vil I beholde Livet, så skal I gøre således, thi jeg er en Mand, der frygter Gud:

19 Er I virkelig ærlige Folk, lad så en af eder blive tilbage som Fange i det Fængsel, som I sad i, medens I andre drager hjem med Korn til at stille Hungeren i eders Huse;

20 og bring så eders yngste Broder til mig, så skal eders Ord stå til Troende, og I skal slippe for at !" Og således gjorde de.

21 Da sagde de til hverandre: "Sandelig, nu må vi bøde for, hvad vi forbrød mod vor Broder, da vi så hans Sjælevånde, medens han bønfaldt os, og dog ikke hørte ham; derfor stedes vi nu i denne Vånde!"

22 Men uben tog til Orde og sagde til dem: "sagde jeg eder ikke dengang: Forsynd eder ikke mod Drengen! Men I vilde ikke høre; se, nu kræves hans Blod!"

23 Således talte de. Men de vidste ikke, at Josef forstod det, thi han forhandlede med dem ved Tolk;

24 og han vendte sig bort fra dem og græd. Siden vendte han sig til dem og talte med dem; og han tog Simeon fra dem og lod ham fængsle for deres Øjne.

25 Så gav Josef Befaling til at fylde deres Sække med Korn og lægge Pengene tilbage i hver enkelts Sæk og give dem ejsekost; og således skete det.

26 Så læssede de deres Korn på Æslerne og drog bort.

27 Men da en af dem i Natteherberget åbnede sin Sæk for at give sit Æsel Foder, fik han Øje på sine Penge, der lå oven i Sækken;

28 og han sagde til sine Brødre: "Mine Penge er kommet igen; se, de er i min Sæk!" Da sank Hjertet i Livet på dem, og de så forfærdede på hverandre og sagde: "Hvad har Gud dog gjort imod os!"

29 Og da de kom hjem til deres Fader Jakob i Kana'ans Land, fortalte de ham alt, hvad der var hændet dem, og sagde:

30 "Manden, der er Landets Herre, talte os hårdt til og holdt os i Forvaring, som var vi Folk, der vilde udspejde Landet;

31 men vi sagde til ham: Vi er ærlige Folk og ikke Spejdere;

32 vi var tolv Brødre, Sønner af en og samme Fader; een er ikke mere, og den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader i Kana'ans Land.

33 sagde Manden, der er Landets Herre: Derpå vil jeg kende, at I er ærlige Folk: Lad en af eder blive hos mig, og tag I andre Korn til at stille Hungeren i eders Huse og drag hjem!

34 Siden skal I bringe eders yngste Broder til mig, for at jeg kan kende, at I ikke er Spejdere, men ærlige Folk; så vil jeg udlevere eders Broder til eder, og I kan frit rejse i Landet."

35 Da de nu tømte deres Sække, fandt hver sin Pengepose i sin Sæk; og da de og deres Fader så Pengeposerne, blev de forfærdede.

36 Og deres Fader Jakob sagde til dem: "I gør mig barnløs; Josef er ikke mere, og Simeon er ikke mere, og nu vil I tage Benjamin; det går alt sammen ud over mig!"

37 sagde uben til sin Fader: "Du må tage mine to Sønners Liv, hvis jeg ikke bringer ham til dig; betro ham til mig, og jeg skal bringe ham tilbage til dig!"

38 Men han sagde: "Min Søn skal ikke rejse derned med eder, thi hans Broder er død, og han alene er tilbage; tilstøder der ham en Ulykke på den ejse, I har for, så bringer I mine grå Hår ned i Dødsriget med Sorg!"

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Комментарий

 

Word

  

'Word,' as in Isaiah 9:8, signifies the doctrine of internal and external worship. 'Word,' as in Psalms 119:6-17, stands for doctrine in general.

'The Word,' as in Psalms 147:18, signifies divine good united with divine truth.

The whole Word is nothing but the doctrine of love towards the Lord, and love towards our neighbor, as in Matthew 22.

(Ссылки: Arcana Coelestia 1288)


Библия

 

Matthew 22

Учиться

   

1 Jesus answered and spoke again in parables to them, saying,

2 "The Kingdom of Heaven is like a certain king, who made a marriage feast for his son,

3 and sent out his servants to call those who were invited to the marriage feast, but they would not come.

4 Again he sent out other servants, saying, 'Tell those who are invited, "Behold, I have prepared my dinner. My cattle and my fatlings are killed, and all things are ready. Come to the marriage feast!"'

5 But they made light of it, and went their ways, one to his own farm, another to his merchandise,

6 and the rest grabbed his servants, and treated them shamefully, and killed them.

7 When the king heard that, he was angry, and sent his armies, destroyed those murderers, and burned their city.

8 "Then he said to his servants, 'The wedding is ready, but those who were invited weren't worthy.

9 Go therefore to the intersections of the highways, and as many as you may find, invite to the marriage feast.'

10 Those servants went out into the highways, and gathered together as many as they found, both bad and good. The wedding was filled with guests.

11 But when the king came in to see the guests, he saw there a man who didn't have on wedding clothing,

12 and he said to him, 'Friend, how did you come in here not wearing wedding clothing?' He was speechless.

13 Then the king said to the servants, 'Bind him hand and foot, take him away, and throw him into the outer darkness; there is where the weeping and grinding of teeth will be.'

14 For many are called, but few chosen."

15 Then the Pharisees went and took counsel how they might entrap him in his talk.

16 They sent their disciples to him, along with the Herodians, saying, "Teacher, we know that you are honest, and teach the way of God in truth, no matter who you teach, for you aren't partial to anyone.

17 Tell us therefore, what do you think? Is it lawful to pay taxes to Caesar, or not?"

18 But Jesus perceived their wickedness, and said, "Why do you test me, you hypocrites?

19 Show me the tax money." They brought to him a denarius.

20 He asked them, "Whose is this image and inscription?"

21 They said to him, "Caesar's." Then he said to them, "Give therefore to Caesar the things that are Caesar's, and to God the things that are God's."

22 When they heard it, they marveled, and left him, and went away.

23 On that day Sadducees (those who say that there is no resurrection) came to him. They asked him,

24 saying, "Teacher, Moses said, 'If a man dies, having no children, his brother shall marry his wife, and raise up seed for his brother.'

25 Now there were with us seven brothers. The first married and died, and having no seed left his wife to his brother.

26 In the same way, the second also, and the third, to the seventh.

27 After them all, the woman died.

28 In the resurrection therefore, whose wife will she be of the seven? For they all had her."

29 But Jesus answered them, "You are mistaken, not knowing the Scriptures, nor the power of God.

30 For in the resurrection they neither marry, nor are given in marriage, but are like God's angels in heaven.

31 But concerning the resurrection of the dead, haven't you read that which was spoken to you by God, saying,

32 'I am the God of Abraham, and the God of Isaac, and the God of Jacob?' God is not the God of the dead, but of the living."

33 When the multitudes heard it, they were astonished at his teaching.

34 But the Pharisees, when they heard that he had silenced the Sadducees, gathered themselves together.

35 One of them, a lawyer, asked him a question, testing him.

36 "Teacher, which is the greatest commandment in the law?"

37 Jesus said to him, "'You shall love the Lord your God with all your heart, with all your soul, and with all your mind.'

38 This is the first and great commandment.

39 A second likewise is this, 'You shall love your neighbor as yourself.'

40 The whole law and the prophets depend on these two commandments."

41 Now while the Pharisees were gathered together, Jesus asked them a question,

42 saying, "What do you think of the Christ? Whose son is he?" They said to him, "A Psalm of David."

43 He said to them, "How then does David in the Spirit call him Lord, saying,

44 'The Lord said to my Lord, sit on my right hand, until I make your enemies a footstool for your feet?'

45 "If then David calls him Lord, how is he his son?"

46 No one was able to answer him a word, neither did any man dare ask him any more questions from that day forth.