Библия

 

Ezekiel 18

Учиться

   

1 HE ENs Ord kom til mig således:

2 Hvor tør I bruge det Mundheld i Israels Land: Fædre åd sure Druer, og Børnenes Tænder blev ømme.

3 Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HE EN: Ingen skal mere bruge dette Mundheld i Israel.

4 Se, alle Sjæle er mine; både Faderens Sjæl og Sønnens Sjæl er mine; den Sjæl der synder skal .

5 Når en Mand er retfærdig og gør et og Skel,

6 ikke spiser på Bjergene eller løfter sit Blik til Israels Huses Afgudsbilleder eller skænder sin Næstes Hustru eller nærmer sig en Kvinde, så længe hun er uren,

7 eller volder noget Menneske Men, men giver sit Håndpant tilbage, ikke raner, men giver den sultne sit Brød og klæder den nøgne,

8 ikke låner ud mod Åger eller tager Opgæld, men holder sin Hånd fra Uret, fælder redelig Dom Mand og Mand imellem,

9 vandrer efter mine Anordninger og tager Vare på at udføre mine Lovbud, han er retfærdig, han skal visselig leve, lyder det fra den Herre HE EN.

10 Men avler han en Voldsmand til Søn, som udøser Blod og gør en eneste af disse Ting

11 medens han selv ikke gjorde nogen af disse Ting - spiser på Bjergene, skænder sin Næstes Hustru

12 volder de arme og fattige Men raner, ikke giver Håndpant tilbage, men løfter sit Blik til Afgudsbillederne, gør, hvad vederstyggeligt er,

13 låner ud mod Åger og tager Opgæld, så skal han ingenlunde leve; han har øvet alle disse Vederstyggeligheder, han skal visselig lide Døden, hans Blod skal komme over ham.

14 Men sæt, at Sønnen avler en Søn, som ser alle de Synder, Faderen gjorde, og at han bliver angst og ikke bærer sig således ad,

15 ikke spiser på Bjergene eller løfter sit Blik til Israels Huses Afgudsbilleder eller skænder sin Næstes Hustru

16 eller volder noget Menneske Men eller tager Håndpant eller raner, men giver den sultne sit Brød og klæder den nøgne,

17 holder sin Hånd fra Uret, ikke tager Åger eller Opgæld, men holder mine Lovbud og vandrer efter mine Anordninger, så skal han ikke for sin Faders Misgerning, men visselig leve.

18 Hans Fader derimod døde for sin Misgerning, fordi han øvede Vold, ranede og gjorde i sit Folk hvad ikke var godt.

19 Og I siger: "Hvorfor skulde Sønnen ikke bære Faderens Misgerning?" Nej, thi Sønnen gjorde et og Skel, holdt alle mine Lovbud og levede efter dem. Visselig skal han leve.

20 Den Sjæl, der synder, den skal ; Søn skal ikke bære Faders Misgeming, ej heller Fader Søns. Over den retfærdige skal hans etfærdighed komme, over den gudløse hans Gudløshed.

21 Men når den gudløse omvender sig fra alle de Synder, han har gjort, og holder alle mine Anordninger og gør et og Skel, da skal han visselig leve og ikke .

22 Ingen af alle de Overtrædelser, han har øvet, skal tilregnes ham; i Kraft af den etfærdighed, han øver, skal han leve.

23 Mon jeg har Lyst til den gudløses Død, lyder det fra den Herre HE EN, mon ikke til, at han omvender sig fra sin Vej, så han må leve?

24 Men når den retfærdige vender sig fra sin etfærdighed og gør Uret, lignende Vederstyggeligheder, som den gudløse øver, så skal ingen af de retfærdige Gerninger, han har gjort tilregnes ham; for den Troløshed, han øvede, og den Synd, han gjorde, skal han .

25 Og I siger: "HE ENs Vej er ikke ret!" Hør dog, Israels Hus! Er det min Vej, der ikke er ret? Er det ikke snarere eders Vej, der ikke er ret?

26 Når den retfærdige vender sig fra sin etfærdighed og gør Uret, skal han ; for den Uret, han gør, skal han .

27 Men når en gudløs vender sig fra den Gudløshed, han har øvet, og gør et og Skel, skal han holde sin Sjæl i Live.

28 Han vendte sig fra alle de Overtrædelser, han havde øvet; han skal visselig leve og ikke .

29 Og Israels Hus siger: "H ENs Vej er ikke ret!" Er det min Vej, Israels Hus, der ikke er ret? Er det ikke snarere eders Vej, der ikke er ret?

30 Derfor dømmer jeg enhver af eder efter hans Veje, Israels Hus, lyder det fra den Herre HE EN. Vend om og omvend eder fra alle eders Overtrædelser, at de ikke skal blive eder Årsag til Skyld.

31 Gør eder fri for alle de Overtrædelser, I har øvet imod mig, og skab eder et nyt Hjerte og en ny Ånd; thi hvorfor vil I , Israels Hus?

32 Thi jeg har ikke Lyst til nogens Død, lyder det fra den Herre HE EN. Omvend eder derfor, så skal I leve!

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Из произведений Сведенборга

 

Apocalypse Explained # 554

Изучить этот эпизод

  
/ 1232  
  

554. And their faces as men's faces, signifies that they seem to themselves to be spiritual affections of truth. This is evident from the signification of "faces," as being the interiors of the mind and affection (of which above, n. 412; and from the signification of "man," as being the spiritual affection of truth, and thus intelligence and wisdom (of which above, n. 280; and as the face is a type of man's interiors, "faces" have the same signification as the men themselves, namely, the affections of truth, but here that they seem to themselves to be affections of truth, and thus intelligent and wise, because it is said of the locusts that their faces appeared "as men's faces."

[2] The locusts appeared with such a face because of the strong persuasiveness in which sensual men are who are in falsities from evil, and who are signified by "locusts;" the persuasiveness itself presents such an appearance, but only before themselves and before such others as are also in falsities from evil, but not before the angels of heaven; and for the reason that angels are in the light of heaven, and whatever they see they see from that light, and the light of heaven, being Divine truth, dissipates everything fantastic that comes from persuasiveness. Sensual men appear thus to themselves because sensual men persuade themselves that they are more in truths from good than others are, although they are in falsities from evil; for they are unable to look inwardly from heaven at anything, but only outwardly from the world; those who see from the world alone see only from a delusive light, from which they suppose themselves to be more intelligent and wiser than others, not knowing what intelligence and wisdom are, or what they are from. From this persuasive faith is their belief that they are in the spiritual affection of truth; this therefore is signified by "the faces of the locusts seemed to be as men's faces."

[3] But this must be illustrated by experience in the spiritual world. All who are in the heavens are men in respect both to the face and to the rest of the body, for they are in the spiritual affection of truth, and the spiritual affection of truth is itself a man in form, because that affection is from the Lord, who alone is Man, and because from Him the universal heaven conspires to the human form; consequently angels are forms of their affections, and these also are apparent in their faces. (But these things are fully explained in the work on Heaven and Hell 59-102.) But those who are in hell, where all are external and sensual, because they are in falsities from evil, while they also appear to themselves in respect to the face to be men, so appear only amongst their own; but when they are looked at in the light of heaven they appear like monsters of direful face, and sometimes in place of the face only something hairy, or with a horrible grate-like set of teeth, and sometimes lurid like something dead, in which there is nothing living and human; for such are the forms of hatred, revenge, and cruelty, wherein is spiritual death, because they are in opposition to the life that is from the Lord. That among themselves they appear with a face like men is from fantasy and consequent persuasion. (But respecting these appearances see also in the work on Heaven and Hell 553.)

  
/ 1232  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for their permission to use this translation.

Библия

 

Matthew 24:40

Учиться

       

40 Then two men will be in the field: one will be taken and one will be left;