A Bíblia

 

Esekiel 32

Estude

   

1 I det tolvte år, i den tolvte måned, på den første dag i måneden, kom Herrens ord til mig, og det lød så:

2 Menneskesønn! Stem i en klagesang over Farao, Egyptens konge, og si til ham: En ung løve blandt folkene vilde du være lik, og så var du som sjøuhyret i havet, og du fór frem i dine elver og gjorde vannet grumset med dine føtter og gjorde dets strømmer mudret.

3 sier Herren, Israels Gud: Derfor vil jeg utspenne mitt garn over dig ved skarer av mange folk, og de skal dra dig op i min not.

4 Jeg vil kaste dig på land og slenge dig bort på marken, og jeg vil la alle himmelens fugler slå ned på dig og dyrene på hele jorden mette sig med dig.

5 Jeg vil kaste ditt kjøtt op på fjellene og fylle dalene med din store kropp.

6 Jeg vil vanne landet med strømmer av ditt blod helt op til fjellene, og bekkeleiene skal fylles med dig.

7 Og når jeg utslukker dig, vil jeg tildekke himmelen og klæ dens stjerner i sort; solen vil jeg tildekke med skyer, og månen skal ikke la sitt lys skinne.

8 Alle skinnende lyshimmelen vil jeg klæ i sort for din skyld, og jeg vil legge mørke over ditt land, sier Herren, Israels Gud.

9 Jeg vil vekke sorg i mange folkeslags hjerter, når jeg lar tidenden om din undergang komme ut iblandt folkene, i land som du ikke kjenner.

10 Jeg vil gjøre mange folk forferdet over dig, og deres konger skal gyse av redsel over dig, når jeg svinger mitt sverd for deres åsyn, og de skal beve hvert øieblikk, hver for sitt liv, på den dag du faller.

11 For så sier Herren, Israels Gud: Babels konges sverd skal komme over dig.

12 For kjempers sverd vil jeg la din larmende hop falle - de* er alle sammen de grusomste blandt folkene; de skal ødelegge Egyptens stolthet, og hele dets larmende hop skal tilintetgjøres. / {* kjempene.}

13 Jeg vil utrydde alt dets fe, som har beitet ved de mange vann, og ingen menneskefot skal mere gjøre dem grumset, og ingen klov skal mere gjøre dem grumset.

14 Da vil jeg la deres vann synke og deres strømmer flyte bort som olje, sier Herren, Israels Gud,

15 når jeg gjør Egyptens land til en ørken, så landet ligger øde og tomt, når jeg slår ned alle dem som bor der; og de skal kjenne at jeg er Herren.

16 Dette er en klagesang, og den skal bli sunget, folkenes døtre skal synge den; over Egypten og hele dets larmende hop skal de synge den, sier Herren, Israels Gud.

17 I det tolvte år, på den femtende dag i måneden, kom Herrens ord til mig, og det lød så:

18 Menneskesønn! Syng en gravsang over Egyptens larmende hop og la den fare ned, den og herlige folkeslags døtre, til dødsrikets land, sammen med dem som farer ned i graven!

19 Overgår du nogen i skjønnhet? Far ned og legg dig hos de uomskårne!

20 Midt iblandt dem som er drept med sverdet, skal de* falle; sverdet er gitt**. Dra avsted med det*** og med alle dets skarer! / {* egypterne.} / {** nemlig til kaldeerne, ESK 32, 11.} / {*** Egypten.}

21 Kjempenes høvdinger taler midt ut fra dødsriket om ham* og hans hjelpere: De har faret ned, de ligger der, de uomskårne, drept med sverdet. / {* Farao.}

22 Der er Assur og hele hans skare, rundt om ham er hans graver; alle sammen er drept, falt for sverdet;

23 hans graver er lagt i hulens dypeste bunn, og hans skare er rundt omkring hans grav; alle sammen er drept, falt for sverdet, de som utbredte redsel i de levendes land.

24 Der er Elam og hele hans larmende hop rundt omkring hans grav; alle sammen er drept, falt for sverdet, de som uomskårne fór ned til dødsrikets land, de som hadde utbredt redsel for sig i de levendes land og bar sin skam sammen med dem som farer ned i graven.

25 Midt iblandt drepte menn er det redet et leie for ham med hele hans larmende hop, rundt omkring ham er hans graver; alle sammen er uomskårne, drept med sverdet, fordi redsel for dem var utbredt i de levendes land, og de bar sin skam sammen med dem som farer ned i graven; midt iblandt drepte menn blev han lagt.

26 Der er Mesek-Tubal og hele hans larmende hop, rundt omkring ham er hans graver; alle sammen er uomskårne, drept med sverdet, fordi de hadde utbredt redsel for sig i de levendes land.

27 Skulde de da ikke ligge hos kjemper, hos dem som er falt blandt de uomskårne, som fór ned til dødsriket med sine krigsvåben, og hvis sverd blev lagt under deres hoder, og hvis misgjerning tynget på deres ben, fordi det hadde vært redsel for kjempene i de levendes land?

28 Og du, midt iblandt uomskårne skal du bli knust og ligge hos dem som er drept med sverdet.

29 Dit er Edom kommet, hans konger og alle hans fyrster, som tross sitt velde er lagt hos dem som er drept med sverdet; de skal ligge hos uomskårne og hos dem som farer ned i graven.

30 Dit er Nordens fyrster kommet alle sammen, og alle sidonierne, som fór ned med de drepte og blev til skamme tross den redsel folk hadde hatt for dem for deres veldes skyld, og uomskårne fikk de sitt leie hos dem som var drept med sverdet, og de bar sin skam sammen med dem som farer ned i graven.

31 Dem skal Farao se, og han skal trøste sig over hele sin larmende hop; drept med sverdet er Farao og hele hans hær, sier Herren, Israels Gud.

32 For jeg har utbredt redsel for ham i de levendes land, og han skal legges midt iblandt de uomskårne, hos dem som er drept med sverdet, Farao selv og hele hans larmende hop, sier Herren, Israels Gud.

   

Das Obras de Swedenborg

 

Apocalypse Explained # 55

Estudar Esta Passagem

  
/ 1232  
  

55. And I heard behind me a great voice, as of a trumpet, signifies manifest perception of Divine truth about to be revealed from heaven. This is evident from the signification of "hearing," as being to perceive and obey (See Arcana Coelestia 2542, 3869, 4653, 5017, 7216, 8361, 8990, 9311, 9397); and from the signification of "behind me," as being manifestly (of which hereafter); and from the signification of "voice," when heard out of heaven, as being Divine truth (See Arcana Coelestia 219-220, 3563, 6971, 8813, 8914); and from the signification of a "trumpet," as being truth to be revealed out of heaven (of which hereafter). "Behind me" signifies manifestly, because the things that flow in from heaven into man's affection flow in into the occipital region, and come thus into his manifest perception; for whatever enters into affection is manifestly perceived, for the whole life of perception is from affection; but whatever flows out of heaven immediately into the thought flows into the region above the forehead. (Concerning this influx, see in the work on Heaven and Hell 251.) From this it is clear what is signified by John's having heard "behind him," and by his afterwards "having turned to see the voice which spoke with him." A "trumpet" or "horn" signifies Divine truth about to be revealed out of heaven, because sometimes Divine truth is heard in this way when it flows down from the Lord through the heavens with man; for it is increased in coming down; and it thus flows in. But it is thus heard only in the beginning with those through whom Divine truth is to be revealed in the ultimate sense, which is representative of interior things. But afterwards it is heard as a human voice. From this it is evident why "the voice of a trumpet" or "horn" signifies Divine truth about to be revealed out of heaven.

[2] He who is aware that "trumpet" or "horn," signifies Divine truth out of heaven can understand many passages in the Word where these are mentioned. As in Matthew:

He shall send forth His angel, with a great sound of a trumpet, and they shall gather together the elect from the four winds (Matthew 24:31).

In Isaiah:

All ye inhabitants of the world, and ye dwellers on the earth, when the sign of the mountains shall be lifted up, see ye; and when the trumpet is blown, hear ye (Isaiah 18:3).

In Jeremiah:

Proclaim with the trumpet in the land. Set up a standard towards Zion. How long shall I see the standard, and hear the sound of the trumpet? For my people are foolish, they are sottish sons, and they have no understanding (Jeremiah 4:5-6, 21-22).

In the same:

I set watchmen over you, saying, Hearken to the sound of the trumpet. But they said, We will not hearken. Therefore hear, ye nations (Jeremiah 6:17-18).

In Ezekiel:

He heard the sound of the trumpet, and took not warning; his blood shall be upon him; whereas if he had taken warning he should have delivered his soul (Ezekiel 33:5).

In Hosea:

[Set] the trumpet to thy mouth, because they have transgressed My covenant, and trespassed against My law (Hosea 8:1).

In Zechariah:

The Lord Jehovih shall blow the trumpet, and shall go with the whirlwinds of the south (Zechariah 9:14).

In David:

God is gone up with a shout, and Jehovah with the sound of a trumpet (Psalms 47:5).

And also in Revelation (chap. Revelation 4:1; 8:2, 7-8, 13; 9:1, 13, 14; 10:7; 18:22). Because a "trumpet" signified Divine truth, therefore when Divine truth was first about to be revealed before the people of Israel:

Sounds of a trumpet were heard from Mount Sinai (Exodus 19:16).

For this reason sounding the trumpet became representative with them:

When they were to assemble, and when they went forward, and also in their solemnities, at the beginnings of months, at burnt-offerings and eucharistic sacrifices (Numbers 10:1-10).

They also sounded trumpets when they went forth to battle against the Midianites (Numbers 31:6).

And when they took the city of Jericho (Joshua 6:4-20);

for wars and battles signified spiritual combats, which are combats of truth against falsity, and of falsity against truth.

  
/ 1232  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for their permission to use this translation.