De Bijbel

 

Jeremias 36

Studie

   

1 I Josiases søn kong Jojakim af Judas fjerde regeringsår kom dette Ord til Jeremias fra HE EN:

2 "Tag dig en Bogrulle og skriv deri alle de Ord, jeg har talet til dig om Jerusalem og Juda og om alle Folkene, fra den Dag jeg først talede til dig, fra Josiass dage og til den Dag i Dag.

3 Måske vil Judas Hus mærke sig al den Ulykke, jeg har i Sinde at gøre dem, for at de må omvende sig hver fra sin onde Vej, så jeg kan tilgive deres Brøde og Synd."

4 Så tilkaldte Jeremias Baruk, Nerijas Søn, og Baruk optegnede i Bogrullen efter Jeremiass Mund alle de Ord, HE EN havde talet til ham.

5 Derpå sagde Jeremias til Baruk: "Jeg er hindret i at gå ind i HE ENs Hus;

6 men gå du ind og læs HE ENs Ord op af Bogrullen, som du skrev efter min Mund, for Folket i HE ENs Hus på en Fastedag; også for alle Judæere, der kommer ind fra deres Byer, skal du læse dem.

7 Måske når deres klage HE ENs Åsyn, måske omvender de sig hver fra sin onde Vej; thi stor er Vreden og Harmen, som HE EN har udtalt mod dette Folk."

8 Og Baruk, Nerijas Søn, gjorde ganske som Profeten Jeremias pålagde ham, og oplæste HE ENs Ord af Bogen i HE ENs Hus.

9 I Josiass Søns, Kong Jojakim af Judas, femte egeringsår i den niende Måned udråbte alt Folket i Jerusalem og alt Folket, der fra Judas Byer kom ind til Jerusalem, en Faste for HE EN.

10 Da oplæste Baruk for alt Folket Jeremiass Ord af Bogen i HE ENs Hus, i Gemarjahus, Statsskriveren Sjafans Søns, Kammer i den øvre Forgård ved Indgangen til HE ENs Huss nye Port.

11 Da nu Mika, en Søn af Sjatans Søn Gemarjahu, havde hørt HE ENs Ord oplæse af Bogen,

12 gik han ned i Kongens Hus til Statsskriverens Kammer, hvor han traf alle Fyrsterne siddende, Statsskriveren Elisjama, Delaja Sjemajas Søn, Elnatan Akbors Søn, Gemarjahu Sjafans Søn, Zidkija Hananjas Søn og alle de andre Fyrster;

13 og Mika meldte dem alt, had han havde hørt, da Baruk læste Bogen op for Folket.

14 Da sendte alle Fyrsterne Jehudi, en Søn af Netanja, en Søn af Sjelemja, en Søn af Kusji, til Baruk og lod sige: "Tag Bogrullen, du læste op for Folket, og kom her ned!" Så tog Baruk, Nerijas Søn, Bogrullen og kom til dem.

15 De sagde til ham: "Sæt dig og læs den for os!" Og Baruk læste for dem.

16 Men da de havde hørt alle disse Ord, så de rædselslagne på hverandre og sagde: "Alt det må vi sige Kongen."

17 Og de spurgte Baruk: "Sig os, hvorledes du kom til at optegne alle disse Ord!"

18 Baruk svarede: "Jeremias foresagde mig alle Ordene, og jeg optegnede dem i Bogen med Blæk."

19 sagde Fyrsterne til Baruk: "Gå hen og gem eder, du og Jeremias, og lad ingen vide, hvor I er!"

20 Efter så at have lagt Bogrullen til Side i Statsskriveren Elisjamas Kammer kom de til Kongen i hans Stue og sagde ham alt.

21 Så sendte Kongen Jehudi hen at hente Bogrullen i Statsskriveren Elisjamas Kammer; og Jehudi læste den op for Kongen og alle Fyrsterne, der stod om Kongen.

22 Kongen sad i Vinterhuset med et brændende Kulbækken foran sig;

23 og hver Gang Jehudi havde læst tre fire Spalter, skar Kongen dem af med Statsskriverens Pennekniv og kastede dem på Ilden i Bækkenet, indtil hele Bogrullen var fortæret af Ilden i Bækkenet.

24 Og hverken Kongen eller nogen af hans Folk blev rædselslagen eller sønderrev deres Klæder, da de hørte alle disse Ord;

25 men skønt Elnafan, Delaja og Gemarjahu bad Kongen ikke brænde Bogrullen, hørte han dem ikke.

26 Derpå bød Kongen Kongesønnen Jerameel, Seraja Azriels Søn og Sjelemja Abdeels Søn at gribe Skriveren Baruk og Profeten Jeremias; men HE EN skjulte dem.

27 Men da Kongen havde brændt Bogrullen med de Ord, Baruk havde optegnet efter Jeremiass Mund, kom HE ENs Ord til Jeremias således:

28 "Tag dig en anden Bogrulle og optegn i den alle de Ord, som stod i den første Bogrulle, den, Kong Jojakim af Juda brændte.

29 Og til Kong Jojakim af Juda skal du sige: Så siger HE EN: Du brændte denne Bogrulle og sagde: Hvorfor skrev du i den: Babels Konge skal komme og ødelægge dette Land og udrydde både Folk og Fæ?

30 Derfor, så siger HE EN om Kong Jojakim af Juda: Han skal ikke have nogen Mand til at siddeDavids Trone, og hans Lig skal slænges hen og gives Dagens Hede og Nattens Kulde i Vold;

31 jeg vil hjemsøge ham, hans Afkom og hans Tjenere for deres Brøde og bringe over dem og Jerusalems Borgere og Judas Mænd al den Ulykke, jeg har udtalt over dem, uden at de vilde høre."

32 Så tog Jeremias en anden Bogrulle og gav den til Skriveren Baruk, Nerijas Søn; og han optegnede i den efter Jeremiass Mund alle Ordene fra den Bog, Kong Jojakim af Juda havde brændt. Og flere lignende Ord lagdes til.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Van Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #3447

Bestudeer deze passage

  
/ 10837  
  

3447. 'Abimelech went to him from Gerar' means the doctrine of faith which has regard to rational concepts. This is clear from the representation of 'Abimelech' as the doctrine of faith which has regard to rational concepts, dealt with in 2504, 2509, 2510, 3391, 3393, 3398, and from the meaning of 'Gerar' as faith, dealt with in 1209, 2504, 3365, 3384, 3385. For what doctrine having regard to rational concepts is, see 3368. From here to verse 33 the subject has to do with those among whom the literal sense of the Word and from this matters of doctrine concerning faith exist, and with the agreement of those matters of doctrine, insofar as they are drawn from the literal sense, with the internal sense; for 'Abimelech, and Ahuzzath his companion, and Phicol the commander of his army' represent those matters of doctrine. They are those who make faith the essential thing, and who, though they do not reject charity, rank it below faith, and so rate doctrine above life. Almost all our Churches today are like this, with the exception of that which exists in Christian Gentilism where people are allowed to venerate saints and images of them.

[2] As within every Church that is the Lord's some people are internal and others are external - the internal being those whose affection is for good, the external those whose affection is for truth - so it is also with those who are represented here by Abimelech, his companion, and the commander of his army. Those who are internal have been dealt with already in Chapter 21:22-33, where it is said of Abimelech and Phicol the commander of his army that they came to Abraham and made a covenant with him in Beersheba, see 2719, 2720. But those who are external are dealt with here.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.