De Bijbel

 

Daniel 10

Studie

   

1 I Perserkongen Kyros tredje regeringsår modtog Daniel, som havde fået Navnet Beltsazzar, en Åbenbaring; og Ordet er Sandhed og varsler om stor Trængsel. Og han mærkede sig Ordet og agtede på Synet.

2 På den Tid holdt jeg, Daniel. Sorg i hele tre Uger.

3 Lækre Spiser nød jeg ikke, Kød og Vin kom ikke i min Mund, og jeg salvede mig ikke, før hele tre Uger var gået.

4 Men på den fire og tyvende Dag i den første Måned var jeg ved Bredden af den store Flod, det er Hiddekel.

5 Og jeg løftede Øjnene og skuede, og se, der var en Mand, som var iført linnede Klæder og havde et Bælte af fint Ofirguld om Hofterne.

6 Hans Legeme var som Krysolit, hans Ansigt strålede som Lynet, hans Øjne var som Ildsluer, hans Arme og Ben som blankt Kobber og hans øst som en larmende Hob.

7 Jeg, Daniel, var den eneste, der så Synet; de Mænd, som var hos mig, så det ikke; men stor ædsel faldt over dem, og de flygtede og gemte sig,

8 så jeg blev ene tilbage. Da jeg så dette vældige Syn, blev der ikke Kraft tilbage i mig, og mit Ansigt skiftede Farve og blev ligblegt, og jeg havde ingen Kræfter mere.

9 Da hørte jeg ham tale, og som jeg hørte det, faldt jeg, bedøvet om med Ansigtet imod Jorden.

10 Og se, en Hånd rørte ved mig og fik mig skælvende op på mine Knæ og Hænder.

11 Og han sagde til mig: "Daniel, du højt elskede Mand, mærk dig de Ord, jeg taler til dig, og rejs dig op, thi nu er jeg sendt til dig,!" Og da han talede således til mig, rejste jeg mig skælvende.

12 sagde han til mig: "Frygt ikke, Daniel, thi straks den første Dag du gav dit Hjerte hen til at søge indsigt og ydmyge dig for din Guds Åsyn, blev dine Ord hørt, og jeg er kommet for dine Ords Skyld.

13 Perserrigets Fyrste stod mig imod i een og tyve Dage, men se, da kom Mikael, en af de ypperste Fyrster, mig til Hjælp; ham lod jeg blive der hos Perserkongernes Fyrste;

14 og nu er jeg kommet for at lade dig vide, hvad der skal times dit Folk i de sidste Dage; thi atter er der en Åbenbaring om de Dage."

15 Medens han talede således til mig, bøjede jeg målløs Ansigtet mod Jorden.

16 Og se, noget, der så ud som en Menneskehånd, rørte ved mine Læber, og jeg åbnede min Mund og talte således til ham, som stod for mig: "Herre, ved Synet overvældedes jeg af Smerter og har ikke flere kræfter.

17 Og hvor kan jeg, min Herres ringe Træl, tale til dig, høje Herre? Af ædsel har jeg mistet min Kraft, og der er ikke Vejr tilbage i mig!"

18 Så rørte atter en som et Menneske at se til ved mig og styrkede mig;

19 og han sagde: "Frygt ikke, du højt elskede Mand! Fred være med dig, vær trøstig og ved godt Mod!" Og som han talede med mig, følte jeg mig styrket og sagde: "Tal, Herre, thi du har styrket mig!"

20 Da sagde han: "Ved du, hvorfor jeg kom til dig? Jeg må nu straks vende tilbage for at kæmpe med Persiens Fyrste, og så snart jeg er færdig dermed, se, da kommer Grækenlands Fyrste.

21 Og ikke een hjælper mig imod dem undtagen Mikael, eders Fyrste,

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Commentaar

 

251 - The Stengthening of the Prophets

Door Jonathan S. Rose

Title: The Stengthening of the Prophets

Topic: Salvation

Summary: Part of the process of becoming a prophet is to experience in a deep way one's own utter weakness, sinfulness, and ill-suitedness to the call. Then the Lord gives a new strength and something to say.

Use the reference links below to follow along in the Bible as you watch.

References:
Exodus 3:1-end
Exodus 4:1, 10, 12, 16; 6:12
Joshua 10:20
Isaiah 6:1, 5-6, 8
Ezekiel 1:26; 2:1, 6; 3:7, 9, 14
Daniel 10:1, 4-10, 16, 18
Jonah 1:1
Luke 5:1, 8
Acts of the Apostles 9:1, 5-6, 19
Revelation 1:10, 12, 17

Video afspelen
Spirit and Life Bible Study broadcast from 2/3/2016. The complete series is available at: www.spiritandlifebiblestudy.com

Van Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #7077

Bestudeer deze passage

  
/ 10837  
  

7077. Because spirits belonging to Mercury are like this and yet possess such an abundance of knowledge they are full of a particular kind of pride, 6813, which leads them to suppose that they possess so much that there can be scarcely any more for them to know. But they have been told by spirits from our planet that they know not much but little, and that the amount they do not know is in comparison infinite. What they do not know, they are told, compared with what they do know is like the waters of a vast ocean compared with the water of a tiny spring. To enable them to know that this was so, some angelic spirit was allowed to talk to them and to tell them in general terms what it was they knew and what it was they did not know, and to tell them that the number of the things they did not know was infinite and that eternity would be too short to allow them to have even a general knowledge of things. That spirit used the language of heavenly ideas to speak to them. He did so far more readily than they; and because he revealed to them what it was they knew and did not know they were struck with amazement. After that I saw another angel talking to them; he appeared rather high up over to the right. He listed very many things they did not know, and then went on to talk to them by means of changes of state, which they said they did not understand. At that point he told them that each change of state, and also each smallest part of it, contained infinite aspects. Because they were filled with pride on account of the items of knowledge in their possession they began, when they heard this, to humble themselves. Their humility was represented by a sinking downwards of the scroll which they formed (for that group appeared at that time as a scroll, in a forward position over on the left, at a distance, on the level of the region beneath the navel). But the scroll looked as though it had caved in in the middle and was raised up at the ends. A movement to and fro in it was also noticeable. They were also told what this scroll was a sign of, namely what they thought in their state of humility, and that those who were seen at the raised ends did not as yet have any humility. I then saw a separation take place in the scroll, and those without humility were banished to their own world while the rest remained behind. Because spirits from the planet Mercury, who flee from spirits belonging to ours on account of their interest in material things, asked whether such could become angels, 6929, they now received the reply that the angel who spoke to them came from our planet.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.