¹ I den ottende Måned i Darius's andet egeringsår kom HE ENs Ord til Profeten Zakarias, en Søn af Berekja, en Søn af Iddo, således:

² HE EN var fuld af Harme imod eders Fædre.

³ Men sig til dem: Så siger Hærskarers HE E: Vend om til mig, lyder det fra Hærskarers HE E, så vil jeg vende om til eder, siger Hærskarers HE E.

⁴ Vær ikke som eders Fædre, til hvem de tidligere Profeter talte således: Så siger Hærskarers HE E: Vend om fra eders onde Veje og onde Gerninger! Men de hørte ikke og ænsede mig ikke, lyder det fra HE EN.

⁵ Eders Fædre, hvor er de? Og Profeterne, lever de evigt?

⁶ Men mine Ord og Bud, som jeg overgav mine Tjenere Profeterne, nåede de ikke eders Fædre, så de måtte vende om og sige: "Som Hærskarers HE E havde sat sig for at gøre imod os for vore Vejes og Gerningers Skyld, således gjorde han."

⁷ På den fire og tyvende dag i den ellevte Måned, det er Sjebat Måned, i Darius's andet egeringsår kom HE ENs Ord til Profeten Zakarias, en Søn af Berekja, en Søn af Iddo, således:

⁸ Jeg skuede i Nat, og se, en Mand på en rød Hest holdt mellem Bjergene ved den dybe Kløft, og bag ham var der røde, mørke, hvide og brogede Heste.

⁹ Jeg spurgte: "Hvad betyder de, Herre?" Og Engelen, som talte med mig, sagde: "Jeg vil vise dig, hvad de betyder."

¹⁰ Så tog Manden, som holdt mellem Bjergene, til Orde og sagde: "Det er dem, HE EN udsender, for at de skal drage Jorden rundt."

¹¹ Og de tog til Orde og sagde til HE ENs Engel, som stod mellem Bjergene: "Vi drog Jorden rundt,og se, hele Jorden er rolig og stille.

¹² HE ENs Engel tog da til Orde og sagde: "Hærskarers HE E! Hvor længe varer det, før du forbarmer dig over Jerusalem og Judas Byer, som du nu har været vred på i halvfjerdsindstyve År?"

¹³ Og til Svar gav HE EN Engelen, som talte med mig, gode og trøstende Ord.

¹⁴ Engelen, som talte med mig, sagde så til mig: Tal og sig: Så siger Hærskarers HE E: Jeg er fuld af Nidkærhed for Jerusalem og Zion

¹⁵ og af Harme mod de trygge Hedninger, fordi de hjalp til at gøre Ulykken stor, da min Vrede kun var lille.

¹⁶ Derfor, så siger HE EN: Jeg vender mig til Jerusalem og forbarmer mig over det; mit Hus skal opbygges der, lyder det fra Hærskarers HE E, og der skal udspændes Målesnor over Jerusalem.

¹⁷ Tal videre: Så siger Hærskarers HE E: Mine Byer skal atter strømme med Velsignelse, og HE EN vil atter trøste Zion og udvælge Jerusalem.

¹⁸ Derpå løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var fire Horn.

¹⁹ Jeg spurgte Engelen, som talte med mig: "Hvad betyder de?" Han svarede: "Det er de Horn, som har spredt Juda, Israel og Jerusalem."

²⁰ Så lod HE EN mig se fire Smede.

²¹ Jeg spurgte: "Hvad kommer de for?" Og han svarede: "Hine er de Horn, som spredte Juda, så det ikke kunde løfte sit Hoved; og nu kommer disse for at hvæsse Økser til at slå Hornene til Jorden på de Hedninger, som løftede deres Horn mod Judas Land for at sprede det."

¹ Og jeg så en anden vældige Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og egnbuen var på hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen og hans Fødder som Ildsøjler,

² og han havde i sin Hånd en lille åbnet Bog. Og han satte sin højre Fod på Havet og den venstre på Jorden.

³ Og han råbte med høj øst, som en Løve brøler; og da han havde råbt, lode de syv Tordener deres øster høre.

⁴ Og da de syv Tordener havde talt, vilde jeg til at skrive; og jeg hørte en øst fra Himmelen, som sagde: Forsegl, hvad de syv Tordener talte, og nedskriv det ikke!

⁵ Og Engelen, som jeg så stå på Havet og på Jorden, opløftede sin højre Hånd imod Himmelen

⁶ og svor ved ham, som lever i Evighedernes Evigheder, som bar skabt Himmelen, og hvad deri er, og Jorden, og hvad derpå er, og Havet, og hvad deri er, at der ikke mere skal gives Tid;

⁷ men i de Dage, da den syvende Engels øst lyder, når han skal til at basune, da er Guds skjulte åd fuldbyrdet således, som han har forkyndt sine Tjenere Profeterne.

⁸ Og den øst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talte atter med mig og sagde: Gå hen, tag den lille åbnede Bog, som er i den Engels Hånd, der står på Havet og på Jorden.

⁹ Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham, at han skulde give mig den lille Bog. Og han sagde til mig; Tag og nedsvælg den! og den vil volde Smerte i din Bug, men i din Mund vil den være sød som Honning.

¹⁰ Og jeg tog den lille Bog af Engelens Hånd og nedsvælgede den; og den var i min Mund sød som Honning, men da jeg havde nedsvælget den, følte jeg Smerte i min Bug.

¹¹ Og man sagde til mig: Du bør igen profetere om mange Folk og Folkeslag og Tungemål og Konger.