¹ HE ENs Ord kom til mig således:

² Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Seirs Bjergland og profeter imod det

³ og sig til det: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg kommer over dig, Seirs Bjergland, og løfter min Hånd imod dig; jeg gør dig til Ørk og Ødemark,

⁴ dine Byer lægger jeg i Grus. Du selv skal blive til Ørk og kende, at jeg er HE EN.

⁵ Fordi du nærede evigt Had og i Nødens Stund overgav Israeliterne til Sværdet, da deres Misgerning var fuldmoden,

⁶ derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HE EN: Jeg gør dig til Blod, og Blod skal forfølge dig; sandelig, du forbrød dig ved Blod, og Blod skal forfølge dig.

⁷ Jeg gør Seirs Bjergland til Ørk og Ødemark og udrydder deraf enhver, som kommer og går;

⁸ jeg fylder dets Bjerge med dræbte; på dine Høje og i dine Dale og Kløfter skal de sværdslagne falde.

⁹ Jeg gør dig til Ørk for evigt, dine Byer skal ikke bebos; og du skal kende, at jeg er HE EN.

¹⁰ Fordi du sagde: "De tvende Folk og de tvende Lande skal tilhøre mig, jeg vil tage dem i Eje!" skønt HE EN var der,

¹¹ derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HE EN: Jeg vil gøre med dig efter den Vrede og det Nid, du hadefuldt udviste imod dem, og jeg vil give mig til Hende for dig, når jeg dømmer dig;

¹² og du skal kende, at jeg er HE EN. Jeg har hørt al den Spot, du udslyngede mod Israels Bjerge: "De er ødelagt, os er de givet til Føde!"

¹³ Du gjorde dig stor imod mig med din Mund og overfusede mig med Ord; jeg hørte det.

¹⁴ Så siger den Herre HE EN: Som det var din Glæde, at mit Land blev Ørk, således vil jeg gøre med dig;

¹⁵ som det var din Glæde, at Israels Huss Arvelod blev Ørk, således vil jeg gøre med dig. Ørk skal du blive, Seirs Bjergland og hele Edom med; og de skal kende, at jeg er HE EN.

¹ Og jeg hørte en høj øst fra Tempelet sige til de syv Engle: Går hen og udgyder Guds Harmes syv Skåle over Jorden!

² Og den første gik hen og udgød sin Skål over Jorden, og der kom slemme og onde Bylder på de Mennesker, som havde Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede.

³ Og den anden Engel udgød sin Skål i Havet, og det blev til Blod som af en død; og hver levende Sjæl i Havet døde.

⁴ Og den tredje Engel udgød sin Skål i Floderne og Vandkilderne, og de bleve til Blod.

⁵ Og jeg hørte Vandenes Engel sige: etfærdig er du, som er, og som var, du hellige, fordi du har fældet denne Dom;

⁶ thi de have udøst helliges og Profeters Blod, og du har givet dem Blod at drikke; de ere det værd.

⁷ Og jeg hørte Alteret sige: Ja, Herre, Gud, du almægtige! sande og retfærdige ere dine Domme.

⁸ Og den fjerde Engel udgød sin Skål over Solen; og det blev givet den at brænde Menneskene med Ild.

⁹ Og Menneskene brændtes i stor Hede og bespottede Guds Navn, som har Magt over disse Plager; og de omvendte sig ikke til at give ham Ære.

¹⁰ Og den femte Engel udgød sin Skål over Dyrets Trone; og dets ige blev formørket, og de tyggede deres Tunger af Pine.

¹¹ Og de bespottede Himmelens Gud for deres Piner og for deres Bylder; og de omvendte sig ikke fra deres Gerninger.

¹² Og den sjette Engel udgød sin Skål over den store Flod Eufrat; og dens Vand borttørredes, for at Vejen kunde beredes for Kongerne fra Solens Opgang.

¹³ Og jeg så, at der af Dragens Mund og af Dyrets Mund og af den falske Profets Mund udgik tre urene Ånder, som lignede Padder.

¹⁴ Thi de ere DæmonersÅnder, som gøre Tegn; og de gå ud til hele Jorderiges Konger for at samle dem til Krigen på Guds, den almægtiges, store Dag.

¹⁵ - Se, jeg kommer som en Tyv Salig er den, som våger og bevarer sine Klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man skal se hans Skam. -

¹⁶ Og de samlede dem til det Sted,som kaldes på Hebraisk Harmagedon.

¹⁷ Og den syvende Engel udgød sin Skål i Luften; og fra Templet, fra Tronen udgik der en høj øst, som sagde: Det er sket.

¹⁸ Og der kom Lyn og øster og Tordener; og der blev et stort Jordskælv, hvis Mage ikke har været, siden der blev Mennesker til på Jorden, et sådant Jordskælv, så stort.

¹⁹ Og den store Stad blev til tre Dele, og Folkeslagenes Stæder faldt; og Gud kom det store Babylon i Hu for at give det Bægeret med sin Vredes Harmes Vin.

²⁰ Og hver Ø flyede, og Bjerge bleve ikke fundne.

²¹ Og en stærk Hagl, centnertung, faldt ned fra Himmelen på Menneskene; og Menneskene bespottede Gud for Haglens Plage, thi dens Plage var meget stor.