성경

 

Ezekiel 14

공부

   

1 Nogle af Israels ældste kom til mig og satte sig lige over for mig.

2 Så kom HE ENs Ord til mig således;

3 Menneskesøn! Disse Mænd har lukket deres Afgudsbilleder ind i deres Hjerte og stillet det, der blev dem Årsag til Skyld, for deres Ansigt - skulde jeg lade mig rådspørge af dem?

4 Tal derfor med dem og sig: Så siger den Herre HE EN: Hver den af Israels Hus, som lukker sine Afgudsbilleder ind i sit Hjerte og sættet det, der blev dem Årsag til Skyld, for sit Ansigt og så kommer til Profeten, ham vil jeg, HE EN, selv svare trods hans mange Afgudsbilleder

5 for at gribe Israels Hus i Hjertet, fordi de faldt fra mig med alle deres Afgudsbilleder.

6 Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre HE EN: Vend om, vend eder bort fra eders Afgudsbilleder og vend eders Ansigt bort fra alle eders Vederstyggeligheder!

7 Thi hver den af Israels Hus og af de fremmede, der bor i Israel, som skiller sig fra mig og lukker sine Afgudsbilleder ind i sit Hjerte og sætter det, der blev ham Årsag til Skyld, for sit Ansigt og så kommer til Profeten, for at denne skal rådspørge mig for ham, ham vil jeg, HE EN, selv svare;

8 jeg retter mit Åsyn mod den mand og gør ham til Tegn og Mundheld og udrydder ham af mit Folk; og I skal kende, at jeg er HE EN.

9 Men lader Profeten sig lokke til at sige et Ord, så er det mig, HE EN, der har lokket ham, og jeg udrækker min Hånd imodham og udrydder ham af mit Folk Israel.

10 De skal begge bære deres Skyld, Spørgeren og Profeten skal være lige skyldige,

11 for at Israels Hus ikke mere skal fare vild fra mig og blive urent ved alle sine Overtrædelser; da skal de være mit Folk, og jeg vil være deres Gud, lyder det fra den Herre HE EN.

12 HE ENs Ord kom til mig således:

13 Menneskesøn! Når et Land troløst synder imod mig, og jeg udrækker min Hånd imod det og bryder Brødets Støttestav for det og sender Hungersnød over det og udrydder Folk og Fæ,

14 og disse tre Mænd var i dets Mtidte: Noa, Daniel og Job, så skulde kun de tre redde deres Liv ved deres etfærdighed, lyder det fra den Herre HE EN.

15 Eller lader jeg ovdyr fare igennem Landet og gøre det folketomt, så det bliver øde og ingen tør gå derigennem for de vilde Dyr,

16 og disse tre Mænd var i dets Midte - så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HE EN: De skulde ikke redde deres Sønner eller Døtre; de selv alene skulde reddes, men Landet måtte blive øde.

17 Eller lader jeg Sværdet komme over dette Land og siger: "Sværdet skal fare igennem Landet!" og udrydder Folk og Fæ deraf,

18 og disse tre Mænd var i dets Midte - så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HE EN: De skulde ikke redde deres Sønner eller Døtre; de selv alene skulde reddes.

19 Eller sender jeg Pest over dette Land og udgyder min Harme over det med Blod og udrydder Folk og Fæ deraf,

20 og Noa, Daniel og Job var i dets Midte - så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HE EN: De skulde ikke redde Søn eller Datter; de selv alene skulde redde deres Liv ved deres etfærdighed.

21 Men så siger den Herre HE EN: Og dog, når jeg sender mine fire grumme Straffedomme, Sværd, Hunger, ovdyr og Pest, over Jerusalem for at udrydde Folk og Fæ deraf,

22 se, da skal der levnes en Flok undslupne, som fører Sønner og Døtre ud derfra; se, de skal drage hid til eder, og I skal se deres Færd og Gerninger; da skal I trøste eder over den Ulykke, jeg har bragt over Jerusalem, alt det, jeg har bragt over det.

23 De skal være eder en Trøst, når I ser deres Færd og Gerninger, og I skal skønne, at jeg ikke uden Grund gjorde alt, hvad jeg lod det times, lyder det fra den Herre HE EN.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

스웨덴보그의 저서에서

 

Scriptural Confirmations #19

  
/ 101  
  

19. 17. To whom will ye liken Me, to whom am I equal? saith the Holy One. Lift up your eyes on high, and behold, who hath created these things, etc. (Isaiah 40:25-26).

(My judgment is with Jehovah, and the price of My work is with my God. Then shall I be precious in the eyes of Jehovah, and my God shall be my strength. Jehovah hath forsaken me, and the Lord hath forgotten me (Isaiah 49:4-5, 14). Because of Jehovah that is faithful and the Holy One of Israel who chooseth thee [Isaiah 49:7].)

I have given Thee for a light to the nations, that Thou mayest be My salvation unto the end of the earth. I have given Thee for a covenant of the people, to restore the earth, to divide the devastated heritages; to say to the prisoners, Go forth; to them that are in darkness, Reveal. They shall feed in the ways, and their pasture shall be on all hillsides; they shall not hunger nor thirst; by the springs of water shall He lead them (Isaiah 49:6, 8-10).

(Let him trust in the name of Jehovah, and stay upon his God (Isaiah 50:10).)

Look to me ye that follow after justice, ye that seek Jehovah; look unto the rock whence ye are hewn (Isaiah 51:1). Awake, awake, put on strength, O arm of Jehovah, awake as in the days of old (Isaiah 51:9).

I will put my words in thy mouth, for the planting of the heavens, and laying the foundations of the earth (Isaiah 51:16). (My people shall know My name in that day, for I am He that doth speak: Behold, it is I. How delightful upon the mountains are the feet of Him that bringeth good tidings, that causeth to hear peace, that saith unto Zion, Thy king reigneth. Watchmen shall lift up the voice; together shall they sing when they shall see eye to eye, that Jehovah returneth to Zion (Isaiah 52:6-7).

Jehovah hath made bare the arm of His holiness in the eyes of all the nations; and all the ends of the earth have seen the salvation of our God (Isaiah 52:10).

Who hath believed our word that is heard? and upon whom hath the arm of Jehovah been revealed (Isaiah 53:1)?

(The Lord is treated of throughout the chapter, and the state of His life is described here briefly in these words. That He had no form nor honor; that He was despised and not esteemed. That He was wounded on account of our transgressions, and bruised on account of our iniquities. That Jehovah hath made to light on Him the iniquity of us all. That He was brought as a lamb to the slaughter; that He was cut off from the land of the living. That because He offered His soul as a guilt offering His days were prolonged, and that the will of Jehovah prospered by His hand, in the fact that He bore their iniquities, and for them poured out His soul even unto death. That He was numbered with the transgressors, and interceded for the transgressors (Isaiah 53:1-12).

  
/ 101  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for their permission to use this translation.