La Bibbia

 

1 Mosebok 15

Studio

   

1 Nogen tid derefter kom Herrens ord til Abram i et syn, og det lød så: Frykt ikke, Abram! Jeg er ditt skjold; din lønn skal være meget stor.

2 Og Abram sa: Herre, Herre, hvad vil du gi mig? Jeg går jo barnløs bort, og den som skal ta mitt hus i eie, er Elieser fra Damaskus.

3 Og Abram sa videre: Se, mig har du ikke gitt noget barn, og en tjener som er født i mitt hus, kommer til å arve mig.

4 Men se, da kom Herrens ord til ham, og det lød så: Nei, han skal ikke arve dig, men en som skal utgå av ditt eget liv, skal arve dig.

5 Og han førte ham utenfor og sa: Se op til himmelen og tell stjernene, om du kan telle dem! Og han sa til ham: Så skal din ætt bli.

6 Og Abram trodde på Herren, og han regnet ham det til rettferdighet.

7 Og han sa til ham: Jeg er Herren, som førte dig ut fra Ur i Kaldea for å gi dig dette land til eie.

8 Da sa han: Herre, Herre, hvorav kan jeg vite at jeg skal eie det?

9 Da sa han til ham: Hent mig en treårsgammel kvige og en treårsgammel gjet og en treårsgammel vær og en turteldue og en dueunge.

10 Så hentet han alt dette til ham og skar dyrene midt over og la det ene stykket av hvert dyr rett imot det andre; men fuglene skar han ikke over.

11 Og rovfugler for ned på de døde kropper, men Abram jaget dem bort.

12 Da nu solen var nær ved å gå ned, og en dyp søvn var falt over Abram, se, da falt redsel, et stort mørke, over ham.

13 Og han sa til Abram: Det skal du vite, at din ætt skal bo som fremmede i et land som ikke hører dem til, og de skal træle for folket der og plages av dem i fire hundre år.

14 Men det folk som de skal træle for, vil jeg også dømme; og derefter skal de dra ut med meget gods.

15 Men du skal fare til dine fedre i fred og bli begravet i en god alderdom.

16 Og i det fjerde ættledd skal de komme hit igjen; for amorittene har ennu ikke fylt sin ondskaps mål.

17 Da nu solen var gått ned, og det var blitt aldeles mørkt, fikk han se en rykende ovn og en luende ild som for frem mellem kjøttstykkene.

18 Den dag gjorde Herren en pakt med Abram og sa: Din ætt gir jeg dette land, fra Egyptens elv like til den store elv, elven Frat,

19 kenittenes og kenisittenes og kadmonittenes

20 og hetittenes og ferisittenes og refa'ittenes

21 og amorittenes og kana'anittenes og girgasittenes og jebusittenes land.

   

Dalle opere di Swedenborg

 

Arcana Coelestia #1729

Studia questo passo

  
/ 10837  
  

1729. To God Most High. That this signifies the internal man, which is Jehovah, is evident from what has been said already several times concerning the Lord’s internal man, that it is Jehovah Himself, and thus that the Lord is the same as Jehovah the Father; as He Himself says in John:

I am the way, and the truth, and the life. Philip saith, Show us the Father. Jesus saith unto him, Am I so long time with you, and dost thou not know Me, Philip? He that hath seen Me hath seen the Father; how sayest thou then, Show us the Father? Believest thou not that I am in the Father and the Father in Me? Believe Me, that I am in the Father, and the Father in Me (John 14:6, 8-11).

[2] It is the Lord’s Human Essence which is called the “Son of man;” which also, after the combats of the temptations, was united to His Divine Essence, so that it was itself also made Jehovah; wherefore in heaven they know no other Jehovah the Father than the Lord (see above, n. 15). With the Lord all is Jehovah; not only His internal and His interior man, but also the external man, and the very body; and therefore He alone rose into heaven with the body also; as is sufficiently evident in the Gospels, where His resurrection is treated of; as also from the words of the Lord Himself:

Wherefore do thoughts arise in your hearts? See My hands and My feet, that it is I Myself; handle Me and see, for a spirit hath not flesh and bones as ye see Me have. And when He had said this, He showed them His hands and His feet (Luke 24:38-40).

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.