La Bibbia

 

Matthew 9

Studio

   

1 Og han gik om Bord i et Skib og for over og kom til sin egen By.

2 Og se, de bare til ham en værkbruden, som lå en Seng; og da Jesus så deres Tro, sagde han til den værkbrudne: "Søn! vær frimodig, dine Synder forlades dig."

3 Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: "Denne taler bespotteligt."

4 Og da Jesus så deres Tanker, sagde han: "Hvorfor tænke I ondt i eders Hjerter?

5 Thi hvilket er lettest at sige: Dine Synder forlades dig, eller at sige: Stå op og ?

6 Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt Jorden til at forlade Synder," da siger han til den værkbrudne: "Stå op, og tag din Seng, og gå til dit Hus!"

7 Og han stod op og gik bort til sit Hus.

8 Men da Skarerne så det, frygtede de og priste Gud, som havde givet Menneskene en sådan Magt.

9 Og da Jesus gik videre derfra, så han en Mand, som hed Matthæus, sidde ved Toldboden; og han siger til ham: "Følg mig!" Og han stod op og fulgte ham.

10 Og det skete, da han sad til Bords i Huset, se, da kom der mange Toldere og Syndere og sade til Bords med Jesus og hans Disciple.

11 Og da Farisæerne så det, sagde de til hans Disciple: "Hvorfor spiser eders Mester med Toldere og Syndere?"

12 Men da Jesus hørte det, sagde han: "De raske trænge ikke til Læge, men de syge.

13 Men går hen og lærer, hvad det vil sige: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer; thi jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere,"

14 Da komme Johannes's Disciple til ham og sige: "Hvorfor faste vi og Farisæerne meget, men dine Disciple faste ikke?"

15 Og Jesus sagde til dem: "Kunne Brudesvendene sørge, så længe Brudgommen er hos dem? Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, og da skulle de faste.

16 Men ingen sætter en Lap af uvalket Klæde et gammelt Klædebon; thi Lappen river Klædebonnet itu, og der bliver et værre Hul.

17 Man kommer heller ikke ung Vin på gamle Læderflasker, ellers sprænges Læderflaskerne, og Vinen spildes, og Læderflaskerne ødelægges; men man kommer ung Vin på nye Læderflasker, så blive begge Dele bevarede."

18 Medens han talte dette til dem, se, da kom der en Forstander og faldt ned for ham og sagde: "Min Datter er lige nu død; men kom og læg din Hånd hende, så bliver hun levende."

19 Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple.

20 Og se, en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År, trådte hen bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon;

21 thi hun sagde ved sig selv: "Dersom jeg blot rører ved hans Klædebon, bliver jeg frelst."

22 Men Jesus vendte sig om, og da han så hende, sagde han: "Datter! vær frimodig, din Tro har frelst dig." Og Kvinden blev frelst fra den samme Time.

23 Og da Jesus kom til Forstanderens Hus og så Fløjtespillerne og Hoben, som larmede, sagde han:

24 "Gå bort, thi Pigen er ikke død, men hun sover." Og de lo ad ham.

25 Men da Hoben var dreven ud, gik han ind og tog hende ved Hånden; og Pigen stod op.

26 Og ygtet herom kom ud i hele den Egn.

27 Og da Jesus gik bort derfra, fulgte der ham to blinde, som råbte og sagde: "Forbarm dig over os, du Davids Søn!"

28 Men da han kom ind i Huset, gik de blinde til ham; og Jesus siger til dem: "Tro I, at jeg kan gøre dette?"De siger til ham:"Ja,Herre!"

29 Da rørte han ved deres Øjne og sagde: "Det ske eder efter eders Tro!"

30 Og deres Øjne bleve åbnede. Og Jesus bød dem strengt og sagde: "Ser til, lad ingen få det at vide."

31 Men de gik ud og udbredte ygtet om ham i hele den Egn.

32 Men da disse gik ud, se, da førte de til ham et stumt Menneske, som var besat.

33 Og da den onde Ånd var uddreven, talte den stumme. Og Skarerne forundrede sig og sagde: "Aldrig er sådant set i Israel."

34 Men Farisæerne sagde: "Ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de onde Ånder."

35 Og Jesus gik omkring i alle Byerne og Landsbyerne, lærte i deres Synagoger og prædikede igets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed.

36 Men da han så Skarerne, ynkedes han inderligt over dem; thi de vare vanrøgtede og forkomne som Får, der ikke have Hyrde.

37 Da siger han til sine Disciple: "Høsten er stor, men Arbejderne ere få;

38 beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst."

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Dalle opere di Swedenborg

 

Arcana Coelestia #2370

Studia questo passo

  
/ 10837  
  

2370. 'Stand back' means their angry threats, that is, threats against the good that flows from charity. This is clear from the meaning of 'Lot' as the good that flows from charity, to whom, and concerning whom, these words were addressed. That they are angry threats is evident from these words themselves and from those that follow. It may also be evident that they embody the consideration that if he spoke about or commended that good any further they would utterly reject it, meant by 'stand back'.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.

Dalle opere di Swedenborg

 

Arcana Coelestia #2341

Studia questo passo

  
/ 10837  
  

2341. 'And he made a feast for them' means dwelling together. This is clear from the meaning of 'a feast'. 'Feasts' are mentioned in various places in the Word, and in those places they mean in the internal sense dwelling together, as in Jeremiah,

The word of Jehovah came to him, You shall not go into the house of feasting to sit with them, to eat and to drink. Jeremiah 16:8.

In that chapter the prophet is told many things by which he was to represent the necessity for good to have no connection with evil, nor truth to have any with falsity. Among other things he was required 'not to go into the house of feasting', which meant that good and truth were not to dwell together with evil and falsity.

[2] In Isaiah,

Jehovah Zebaoth will make on this mountain a feast of fat things for all peoples, a feast of sweet wines, of fat things full of marrow, of wines well-refined. Isaiah 25:6.

Here 'mountain' stands for love to the Lord, 795, 1430. People with whom that love exists dwell together with the Lord in good and truth, which are meant by 'a feast'. 'Fat things' and those 'full of marrow' are goods, 353, 'sweet and well-refined wines' are truths deriving from goods, 1071.

[3] The feasts made from the consecrated elements when sacrifices were offered represented in the Jewish Church nothing else than the Lord's dwelling together with man within the holy things of love meant by sacrifices, 2187. The same was at a later time meant by the Holy Supper, which the Primitive Church called a feast.

[4] Chapter 21 below refers to Abraham making a great feast on the day that Isaac was weaned, in verse 8. This feast represented and therefore meant the dwelling together and initial conjunction of the Lord's Divine itself with His Human Rational. 'Feasts' have the same meaning in the internal sense in other places, as may also be deduced from the fact that feasts are occasions involving a number of people who are all simultaneously filled with love and charity, who are opening their minds to one another, and who are enjoying together the glad feelings that are the expressions of love and charity.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.