1
Derpå lod Josua
ubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kalde til sig
2
og sagde til dem: "I har holdt alt, hvad HE
ENs Tjener Moses bød eder, og adlydt mig i alt, hvad jeg har påbudt eder.
3
I har ikke svigtet eders Brødre i denne lange Tid; indtil denne Dag har I holdt HE
EN eders Guds Bud.
4
Men nu har HE
EN eders Gud skaffet eders Brødre
o, som han lovede dem; vend derfor nu tilbage til eders Telte i det Land, hvor eders Ejendom ligger, som HE
ENs Tjener Moses gav eder hinsides Jordan.
5
Kun må I omhyggeligt agte på at holde det Bud og den Lov, HE
ENs Tjener Moses pålagde eder, at elske HE
EN eders Gud, vandre på alle hans Veje, holde hans Bud, holde fast ved ham og tjene ham af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl!"
6
Og Josua velsignede dem og lod dem drage bort, og de begav sig til deres Telte.
7
Den ene Halvdel af Manasses Stamme havde Moses givet Land i Basan, den anden Halvdel derimod havde Josua givet Land sammen med deres Brødre i Landet vesten for Jordan. Og da Josua lod dem drage hver til sit efter at have velsignet dem,
8
vendte de tilbage til deres Telte med store
igdomme, med Kvæg i Mængde, med Sølv og Guld, Kobber og Jern og Klæder i stor Mængde; og det Bytte, de havde taget fra deres Fjender, delte de med deres Brødre.
9
Så forlod
ubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme Israeliterne i Silo i Kana'ans Land og vendte tilbage til Gilead, det Land, de havde fået i Eje, hvor de havde nedsat sig i Følge HE
ENs Bud ved Moses;'
10
og da
ubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kom til Gelilot ved Jordan i Kana'ans Land, byggede de et Alter der ved Jordan, et stort Alter. der sås viden om.
11
Men det kom Israeliterne for Øre, at
ubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme havde bygget et Alter på Grænsen af Kana'ans Land, ved Gelilot ved Jordan, på Israeliternes Side.
12
Og da Israeliterne hørte det, samledes hele Israeliternes Menighed i Silo for at drage i Kamp imod dem.
13
Da sendte Israeliterne Pinehas, Præsten Eleazars Søn, til
ubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead
14
tillige med ti Øverster, een Øverste for hver af alle Israels Stammer; hver af dem var Overhoved for sin Stamme iblandt Israels Tusinder;
15
og da de kom til
ubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead, talte de således til dem:
16
"Således siger hele HE
ENs Menighed: Hvad er det for en Troløshed, I har begået mod Israels Gud, at I i Dag har vendt eder fra HE
EN ved at bygge eder et Alter og vise Genstridighed mod HE
EN?
17
Har vi ikke nok i Brøden med Peor, som vi endnu den Dag i Dag ikke har fået os renset for, og for hvis Skyld der kom Plage over Israels Menighed?
18
Og dog vender I eder i Dag fra HE
EN! Når I i Dag er genstridige mod HE
EN, vil hans Vrede i Morgen bryde løs over hele Israels Menighed.
19
Hvis det Land, I har fået i Eje, er urent, så gå over til det Land, der er HE
ENs Ejendom, der, hvor HE
ENs Bolig står, og nedsæt eder iblandt os; men vær ikke genstridige mod HE
EN, ej heller mod os ved at bygge eder et Alter til foruden HE
EN vor Guds Alter!
20
Dengang Akan, Zeras Søn, øvede Svig med det bandlyste, kom der da ikke Vrede over hele Israels Menighed, skønt han kun var en enkelt Mand? Måtte han ikke dø for sin Brøde?"
21
Da svarede
ubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme overhovederne for Israels Tusinder således:
22
"Gud, Gud HE
EN, Gud, Gud HE
EN ved det, og Israel skal vide det: Hvis det er i Genstridighed eller Troløshed mod HE
EN, i den Hensigt at vende os fra HE
EN,
23
at vi har bygget os et Alter, gid han så må unddrage os sin Hjælp i Dag! Hvis det er for at bringe Brændofre og Afgrødeofre derpå eller for at bringe Takofre derpå, så straffe HE
EN det!
24
Nej, vi har gjort det af Frygt for det Tilfælde, at eders Børn engang i Fremtiden skulde sige til vore: Hvad har I med HE
EN, Israels Gud, at gøre?
25
HE
EN har jo sat Jordan som Grænse imellem os, og eder,
ubeniter og Gaditer; I har ingen Del i HE
EN! Og således kunde eders Børn få vore til at høre op med at frygte HE
EN.
26
Derfor tænkte vi: Lad os bygge dette Alter, ikke til Brændoffer eller Slagtoffer,
27
men for at det kan være Vidne mellem os og eder og mellem vore Efterkommere efter os om, at vi vil forrette HE
ENs Tjeneste' for hans Åsyn med vore Brændofre, Slagtofre og Takofre, for at eders Børn ikke engang i Fremtiden skal sige til vore: I har ingen Del i HE
EN!
28
Og vi tænkte: Hvis de i Fremtiden siger således til os og vore Efterkommere, så siger vi: Læg dog Mærke til, hvorledes det HE
ENs Alter er bygget, som vore Forfædre rejste, ikke til Brændofre eller Slagtofre, men for at det kunne være Vidne mellem os og eder.
29
Det være langt fra os at være genstridige mod HE
EN eller vende os fra HE
EN i Dag ved at bygge et Alter til Brændoffer, Afgrødeoffer og Slagtoffer foruden HE
EN vor Guds Alter, som står foran hans Bolig!"
30
Da Præsten Pinehas og Menighedens Øverster og Overhovederne for Israels Tusinder, som ledsagede ham, hørte de Ord, som
ubeniterne, Gaditerne og Manassiterne talte, var de tilfredse,
31
og Pinehas, Præsten Eleazars Søn, sagde til
ubeniterne, Gaditerne og Manassiterne: "I Dag erkender vi, at HE
EN er iblandt os, siden I ikke har øvet denne Svig imod HE
EN; derved har I frelst Israeliterne fra HE
ENs Hånd!"
32
Derpå vendte Pinehas, Præsten Eleazars Søn, og Øversteme tilbage fra
ubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead til Israeliterne i Kana'ans Land og aflagde dem Beretning,
33
og Israeliterne var tilfredse ved Meddelelsen, og Israeliterne priste Gud og tænkte ikke mere på at drage i Kamp mod dem for at ødelægge det Land,
ubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme boede i.
34
Og
ubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kaldte Alteret: Vidne; "thi," sagde de, "det skal være Vidne mellem os om, at HE
EN er Gud!"
