La Bibbia

 

Jeremias 44

Studio

   

1 Det ord, som kom til Jeremias om alle de Judærere, der boede i Ægypten, i Migdol, Takpankes, Nof og Patros:

2 siger Hærskarers HE E, Israels Gud: I så selv al den Ulykke, jeg bragte over Jerusalem og alle Judas Byer; se, de ligger nu øde hen, og ingen bor i dem;

3 det er Straf for det onde, de gjorde, idet det krænkede mig ved at gå hen og tænde Offerild for og dyrke andre Guder, som hverken de eller deres Fædre før kendte til.

4 Jeg sendte årle og silde alle mine Tjenere Profeterne til dem, for at de skulde sige: "Gør dog ikke disse vederstyggelige Ting, som jeg hader!"

5 Men de hørte ikke og bøjede ikke deres Øre dertil, så de omvendte sig fra deres Ondskab og hørte op med at tænde Offerild for andre Guder.

6 Derfor udgød min Vrede og Harme sig og luede op i Judas Byer og Jerusalems Gader, så de blev til Ødemark og Ørk, som de er den Dag i Dag.

7 Og nu, så siger HE EN, Hærskarers Gud, Israels Gud: Hvorfor nedkalder I stor Ulykke over eder selv og udrydder Mænd og Kvinder, Børn og diende af Juda, så I ikke levner eder nogen est,

8 idet I krænker mig med eders Hænders Værker og tænder Offerild for andre Guder i Ægypten, hvor I kom hen for at bo som fremmede? Følgen bliver, at I udrydder eder selv og bliver et Forbandelsens og Spottens Tegn blandt alle Jordens Folk.

9 Har I glemt de onde Gerninger, eders Fædre og Judas Konger og Fyrster og eders Kvinder gjorde i Judas Land og på Jerusalems Gader?

10 Hidtil har de ikke ydmyget sig; de frygter ikke og vandrer ikke efter min Lov og mine Bud, som jeg forelagde eder og eders Fædre.

11 Derfor, så siger Hærskarers HE E, Israels Gud: Se, jeg har ondt i Sinde imod eder; jeg vil udrydde hele Juda.

12 Og jeg tager Judas est, dem, som fik i Sinde at drage til Ægypten og bo der som fremmede; de skal alle omkomme i Ægypten; de skal falde for Sværd og Hunger og omkomme, store og små; for Sværd og Hunger skal de og blive et Edens, ædselens, Forbandelsens og Spottens Tegn.

13 Og jeg hjemsøger dem, der bor i Ægypten, som jeg bjemsøgte Jerusalem, med Sværd, Hunger og Pest.

14 Og af Judas est, dem, der kom til Ægypten for at bo der som fremmede, skal ingen reddes eller undslippe, så han kan vende hjem til Judas Land, hvor de længes efter at bo igen; nej, ingen skal vende hjem undtagen enkelte, som reddes.

15 Men alle Mændene, der vel vidste, at deres Kvinder tændte Offerild for andre Guder, og alle Kvinderne, som stod der i en stor Klynge, og alt Folket, som boede i Ægypten, i Patros, svarede Jeremias:

16 "Det Ord, du har talt til os i HE ENs Navn, vil vi ikke høre;

17 nej, vi vil opfylde hvert Løfte; som er udgået af vor Mund, og tænde Offerild for Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for hende, som vi og vore Fædre, vore konger og Fyrster gjorde det i Judas Byer og på Jerusalems, Gader. Dengang havde vi Brød nok og var lykkelige og kendte ikke til Ulykke;

18 men fra den Stund vi hørte op med at tænde Offerild for Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for hende, led vi Mangel på alt og omkom ved Sværd og Hunger.

19 Og når vi tænder Offerild for Himmelens Dronning og udgyder Drikofre for hende, mon det så er uden vore Mænds Vidende, at vi bager hende Offerkager, som afbilder hende, og udgyder Drikofre for hende?"

20 Jeremias sagde til alt Folket, Mændene, Kvinderne og alt Folket, som havde svaret ham således:

21 "Mon ikke den offerild, som I, eders Fædre, eders Konger og Fyrster og Landets Befolkning tændte i Judas Byer og på Jerusalems Gader, randt HE EN i Hu og kom ham i Tanke?

22 HE EN kunde ikke mere holde det ud for eders onde Gerninger og de vederstyggelige Ting, I gjorde; derfor blev eders Land til Ørk, til et ædselens og Forbandelsens Tegn, som det er den Dag i Dag.

23 Fordi I tændte Offerild og syndede mod HE EN og ikke adlød HE ENs øst eller fulgte hans Lov, Vedtægter og Vidnesbyrd, derfor ramtes I af denne Ulykke, som varer ved den Dag i Dag."

24 Og Jeremias sagde til alt Folket og alle kvinderne: "Hør HE ENs Ord, hele Juda i Ægypten!

25 siger Hærskarers HE E, Israels Gud: I og eders Kvinder lover med eders Mund og opfylder det med eders Hænder! I siger: Vi vil opfylde de Løfter, vi har aflagt, og tænde Offerild for Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for hende. Så hold da eders Løfter og indfri dem!

26 Men hør da også HE ENs Ord, alle I Judæere, som bor i Ægypten: Se, jeg sværger ved mit store Navn, siger HE EN: Ikke skal mere nogensteds i Ægypten mit Navn nævnes i nogen judæisk Mands Mund, så han siger: Så sandt den Herre HE EN lever!

27 Se, jeg er årvågen over dem til Ulykke og ikke til Lykke, og hver judæisk Mand i Ægypten skal omkomme ved Sværd og Hunger, indtil de er udryddet.

28 Kun de, der undslipper Sværdet, skal vende hjem fra Ægypten til Judas Land, et ringe Tal; og hele Judas est, der er kommet til Ægypten for at bo der som fremmede, skal kende, hvis Ord der står fast, mit eller deres.

29 Og dette, lyder det fra HE EN, skal være eder et Tegn på, at jeg hjemsøger eder på dette Sted, for at I skal kende, at mine Ord opfyldes på eder til eders Ulykke:

30 siger HE EN: Se, jeg giver Ægypterkongen Farao Hofra i hans Fjenders Hånd og i deres Hånd, som står ham efter Livet, ligesom jeg gav Kong Zedekias af Juda i hans Fjende, Kong Nebukadrezar af Babels Hånd, som stod ham efter livet.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Dalle opere di Swedenborg

 

True Christian Religion #94

Studia questo passo

  
/ 853  
  

94. It is common practice in to-day's Christian churches to call the Lord our Saviour the Son of Mary, but only rarely the Son of God, unless that is, they mean the Son of God born from eternity. This is because the Roman Catholics have made Mary, His mother, greater than all the other saints, and set her above all their saints as if she were a goddess or a queen. The truth is that when the Lord glorified His Human, He put off everything of His mother's, and put on everything of His Father's, as will be fully proved in the following sections of this book. This common practice, when His title as Son of Mary is on everyone's tongue, has been responsible for introducing many erroneous notions into the church, especially with those who have not allowed their judgment to be swayed by what the Word says about the Lord; for instance, that the Father and He are one, that He is in the Father and the Father in Him; that all things of the Father's are His; that He called Jehovah His Father, and Jehovah the Father called Him His Son. The erroneous notions, which have invaded the church as the result of calling Him the Son of Mary instead of the Son of God, are that the idea of divinity is destroyed when thinking of the Lord, and this leads to the loss of all the statements in the Word about Him as the Son of God. Also, this leads to the introduction of Judaism, Arianism, Socinianism, and the original form of Calvinism; and finally to nature-worship, accompanied by the fantastic idea that He was the Son of Mary by Joseph, and that His soul came from His mother, so that He is called the Son of God without being so. Everyone, clergy as well as layman, ought to ask himself whether he has formed and fosters any other idea about the Lord as the Son of Mary except as an ordinary man.

[2] Since an idea of this sort had already become prevalent among Christians in the fourth century with the rise of the Arian heresy, the Council of Nicaea, in order to claim divinity for the Lord, invented the dogma of the Son of God born from eternity. This invention at the time raised the Lord's Human to the Divine level, and this still has the same effect for many to-day. It did not, however, have this result for those who understand by hypostatic union a union between two, one of whom is above and the other below. What else can result from such a belief but the destruction of the whole Christian church, the sole foundation of which is the worship of Jehovah in the Human, that is to say, it is based on God-Man? The Lord states in many passages that no one can see the Father, nor know Him, nor come to Him, nor believe in Him, except through His Human. If this is not so, all the noble seed of the church is turned into worthless seed, the seed of the olive into the seed of the pine, the seed of the orange, citron, apple and pear into the seed of the willow, elm, lime and holm-oak, the vine into a marsh reed, wheat and barley into chaff. All spiritual food in fact becomes like the dust that snakes eat. In the case of man, spiritual light becomes first natural, and finally sensual and bodily, a light which regarded in itself is delusive. A person then in fact becomes like a bird which has its wings clipped while flying high, and falls to the ground; once on the ground it can only walk and see around it what lies before its feet. Then a person's thoughts about the spiritual side of the church, all the things that favour everlasting life, resemble the ravings of a clown. All this is the result of a person regarding the Lord God, the Redeemer and Saviour, as only the Son of Mary, that is, nothing but a man.

  
/ 853  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.