Le texte de la Bible

 

Genesis 22

Étudier

   

1 Efter disse Begivenheder satte Gud Abraham på Prøve og sagde til ham: "Abraham!" Han svarede: "Se, her er jeg!"

2 Da sagde han: "Tag din Søn Isak, din eneste, ham, du elsker, og drag hen til Morija Land.og bring ham der som Brændoffer på et af Bjergene, som jeg vil vise dig!"

3 Da sadlede Abraham tidligt næste Morgen sit Æsel, tog to af sine Drenge og sin Søn Isak med sig, og efter at have kløvet Offerbrænde gav han sig på Vandring; til det Sted, Gud havde sagt ham.

4 Da Abraham den tredje Dag så. op, fik han Øje på Stedet langt borte.

5 sagde Abraham til sine Drenge: "Bliv her med Æselet, medens jeg og Drengen vandrer der. hen for at tilbede; så kommer vi tilbage til eder."

6 Abraham tog da Brændet til Brændofferet og lagde,det på sin Søn Isak; selv tog han Ilden og Offerkniven, og så gik de to sammen.

7 Da sagde Isak til sin Fader Abraham: "Fader!" Han svarede: "Ja. min Søn!" Da sagde han: "Her er Ilden og Brændet, men hvor er Dyret til Brændofferet?"

8 Abraham svarede: "Gud vil selv udse sig Dyret til Brændofferet, min Søn!" Og så gik de to sammen.

9 Da de nåede det Sted, Gud havde sagt ham, byggede Abraham der et Alter og lagde Brændet til ette; så bandt han sin Søn Isak og lagde ham på Alteret oven på Brændet.

10 Og Abraham greb Kniven og rakte Hånden ud for at slagte sin Søn.

11 Da råbte HE ENs Engel til ham fra Himmelen: "Abraham, Abraham!" Han svarede: "Se, her er jeg!"

12 Da sagde Engelen: " æk ikke din Hånd ud mod Drengen og gør ham ikke noget; thi nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke sparer din Søn, din eneste, for mig!"

13 Og da Abraham nu så op, fik han bag ved sig Øje på en Væder, hvis Horn havde viklet sig ind i de tætte Grene; og Abraham gik hen og tog Væderen og ofrede den som Brændoffer i sin Søns Sted.

14 Derfor kaldte Abraham dette Sted: HE EN udser sig, eller, som man nu til dags siger: Bjerget, hvor HE EN viser sig.

15 Men HE ENs Engel råbte atter til Abraham fra Himmelen:

16 "Jeg sværger ved mig selv, lyder det fra HE EN: Fordi du har gjort dette og ikke sparet din Søn, din eneste, for mig,

17 så vil jeg velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og Sandet ved Havets Bred; og dit Afkom skal tage sine Fjenders Porte i Besiddelse;

18 og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes, fordi du adlød mig!"

19 Derpå vendte Abraham tilbage til sine Drenge, og de brød op og tog sammen til Be'ersjeba. Og Abraham blev i Be'ersjeba.

20 Efter disse Begivenheder meldte man Abraham: "Også Milka har født din Broder Nakor Sønner:

21 Uz, hans førstefødte, dennes Broder Buz, Kemuel, Arams Fader,

22 Kesed, Hazo, Pildasj, Jidlaf og Betuel;

23 Betuel avlede ebekka; disse otte har Milka født Abrahams Broder Nakor,

24 og desuden har hans Medhustru e'uma født Teba, Gaham, Tahasj og Ma'aka."

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Commentaire

 

Explorer la signification de Genèse 22

Par New Christian Bible Study Staff (traduit automatiquement en Français)

Voici quelques extraits de l'"Arcana Coelestia" de Swedenborg qui permettent d'expliquer le sens profond de ce chapitre :

Arcanes Célestes 2764. Ce chapitre traite, au sens interne, des tentations les plus douloureuses et les plus intimes du Seigneur, par lesquelles il a uni son essence humaine à son essence divine, ainsi que du salut, par cette union, de ceux qui constituent l'Église spirituelle du Seigneur.

Arcanes Célestes 2765. Les tentations les plus douloureuses et les plus profondes du Seigneur sont traitées (versets 1 et 2). 1, 3, 4, 5, 6, 9, 10, 11). Concernant l'unification de son Essence humaine avec son Essence divine, ou sa glorification, par leur intermédiaire (versets 2, 11, 12, 16). Concernant le salut par l'Homme divin du Seigneur des spirituels, de ceux qui sont dans la charité et la foi, au sein de l'église (versets 2, 7, 8, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19). Et concernant le salut de ceux qui sont dans le bien, en dehors de l'église (versets 20, 21, 22, 23, 24).

Des oeuvres de Swedenborg

 

Arcana Coelestia #2613

Étudier ce passage

  
/ 10837  
  

2613. Merely human rational ideas allied to the doctrine of faith, which in itself is Divine, are the subject in verses 22-end.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.