¹ Efter disse Begivenheder satte Gud Abraham på Prøve og sagde til ham: "Abraham!" Han svarede: "Se, her er jeg!"

² Da sagde han: "Tag din Søn Isak, din eneste, ham, du elsker, og drag hen til Morija Land.og bring ham der som Brændoffer på et af Bjergene, som jeg vil vise dig!"

³ Da sadlede Abraham tidligt næste Morgen sit Æsel, tog to af sine Drenge og sin Søn Isak med sig, og efter at have kløvet Offerbrænde gav han sig på Vandring; til det Sted, Gud havde sagt ham.

⁴ Da Abraham den tredje Dag så. op, fik han Øje på Stedet langt borte.

⁵ Så sagde Abraham til sine Drenge: "Bliv her med Æselet, medens jeg og Drengen vandrer der. hen for at tilbede; så kommer vi tilbage til eder."

⁶ Abraham tog da Brændet til Brændofferet og lagde,det på sin Søn Isak; selv tog han Ilden og Offerkniven, og så gik de to sammen.

⁷ Da sagde Isak til sin Fader Abraham: "Fader!" Han svarede: "Ja. min Søn!" Da sagde han: "Her er Ilden og Brændet, men hvor er Dyret til Brændofferet?"

⁸ Abraham svarede: "Gud vil selv udse sig Dyret til Brændofferet, min Søn!" Og så gik de to sammen.

⁹ Da de nåede det Sted, Gud havde sagt ham, byggede Abraham der et Alter og lagde Brændet til ette; så bandt han sin Søn Isak og lagde ham på Alteret oven på Brændet.

¹⁰ Og Abraham greb Kniven og rakte Hånden ud for at slagte sin Søn.

¹¹ Da råbte HE ENs Engel til ham fra Himmelen: "Abraham, Abraham!" Han svarede: "Se, her er jeg!"

¹² Da sagde Engelen: " æk ikke din Hånd ud mod Drengen og gør ham ikke noget; thi nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke sparer din Søn, din eneste, for mig!"

¹³ Og da Abraham nu så op, fik han bag ved sig Øje på en Væder, hvis Horn havde viklet sig ind i de tætte Grene; og Abraham gik hen og tog Væderen og ofrede den som Brændoffer i sin Søns Sted.

¹⁴ Derfor kaldte Abraham dette Sted: HE EN udser sig, eller, som man nu til dags siger: Bjerget, hvor HE EN viser sig.

¹⁵ Men HE ENs Engel råbte atter til Abraham fra Himmelen:

¹⁶ "Jeg sværger ved mig selv, lyder det fra HE EN: Fordi du har gjort dette og ikke sparet din Søn, din eneste, for mig,

¹⁷ så vil jeg velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og Sandet ved Havets Bred; og dit Afkom skal tage sine Fjenders Porte i Besiddelse;

¹⁸ og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes, fordi du adlød mig!"

¹⁹ Derpå vendte Abraham tilbage til sine Drenge, og de brød op og tog sammen til Be'ersjeba. Og Abraham blev i Be'ersjeba.

²⁰ Efter disse Begivenheder meldte man Abraham: "Også Milka har født din Broder Nakor Sønner:

²¹ Uz, hans førstefødte, dennes Broder Buz, Kemuel, Arams Fader,

²² Kesed, Hazo, Pildasj, Jidlaf og Betuel;

²³ Betuel avlede ebekka; disse otte har Milka født Abrahams Broder Nakor,

²⁴ og desuden har hans Medhustru e'uma født Teba, Gaham, Tahasj og Ma'aka."

¹ Derpå sagde Gud til Jakob: "Drag op til Betel og bliv der og byg der et Alter for Gud, som åbenbarede sig for dig, da du flygtede for din Broder Esau!"

² Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: "Skaf de fremmede Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klæder,

³ og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alter for Gud, der bønhørte mig i min Trængselstid og var med mig på den Vej, jeg vandrede!"

⁴ De gav så Jakob alle de fremmede Guder, de førte med sig, og alle de inge, de havde i Ørene, og han gravede dem ned under Egen ved Sikem.

⁵ Derpå brød de op; og en Guds ædsel kom over alle Byerne rundt om, så de ikke forfulgte Jakobs Sønner.

⁶ Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er Betel;

⁷ og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi der havde Gud åbenbaret sig for ham, da han flygtede for sin Broder.

⁸ Så døde ebekkas Amme Debora, og hun blev jordet neden for Betel under Egen; derfor kaldte han den Grædeegen.

⁹ Gud åbenbarede sig atter for Jakob efter hans Hjemkomst fra Paddan Aram og velsignede ham;

¹⁰ og Gud sagde til ham: "Dit Navn er Jakob; men herefter skal du ikke mere hedde Jakob; Israel skal være dit Navn!" Og han gav ham Navnet Israel.

¹¹ Derpå sagde Gud til ham: "Jeg er Gud den Almægtige! Bliv frugtbar og mangfoldig! Et Folk,ja Folk i Hobetal skal nedstamme fra dig, og.Konger skal udgå af din Lænd;

¹² det Land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit Afkom efter dig giver jeg Landet!"

¹³ Derpå for Gud op fra ham på det Sted, hvor han havde talet med ham;

¹⁴ og Jakob rejste en Støtte på det Sted, hvor han havde talet med ham, en Stenstøtte, og hældte et Drikofer over den og udgød Olie på den.

¹⁵ Og Jakob kaldte det Sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel.

¹⁶ Derpå brød de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fra Efrat, skulde akel føde, og hendes Fødselsveer var hårde.

¹⁷ Midt under hendes hårde Fødselsveer sagde Jordemoderen til hende: "Frygt ikke, thi også denne Gang får du en Søn!"

¹⁸ Men da hun droges med Døden thi det kostede hende Livet gav hun ham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin".

¹⁹ Så døde akel og blev jordet på Vejen til Efrat, det er Betlehem;

²⁰ og Jakob rejste en Stenstøtte på hendes Grav; det er akels Gravstøtte, som står endnu den Dag i Dag.

²¹ Derpå brød Israel op og opslog sit Telt hinsides Migdal Eder.

²² Men medens Israel boede i den Egn, gik uben hen og lå hos sin Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for Øre. Jakobs Sønner var tolv i Tal;

²³ Leas Sønner: uben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon;

²⁴ akels Sønner: Josef og Benjamin;

²⁵ akels Trælkvinde Bilhas Sønner: Dan og Naftali;

²⁶ Leas Trælkvinde Zilpas Sønner: Gad og Aser. Det var Jakobs Sønner, der fødtes ham i Paddan Aram.

²⁷ Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede.

²⁸ Isaks Leveår var 180;

²⁹ så gik Isak bort; han døde og samledes til sin Slægt, gammel og mæt af Dage. Og hans Sønner Esau og Jakob jordede ham,