Библията

 

Exodus 15

Проучване

   

1 Ved den Lejlighed sang Moses og Israeliterne denne sang for HE EN: Jeg vil synge for HE EN, thi han er højt ophøjet, Hest og ytter styrted han i Havet!

2 HE EN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse. Han er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, og jeg vil ophøje ham.

3 HE EN er en Krigshelt, HE EN er hans Navn!

4 Faraos Vogne og Krigsmagt styrted han i Havet, hans ypperste Vognkæmpere drukned i det røde Hav,

5 Strømmene dækked dem, de sank som Sten i Dybet.

6 Din højre, HE E, er herlig i Kraft, din højre, HE E, knuser Fjenden.

7 I din Højheds Vælde fælder du dine Modstandere, du slipper din Harme løs, den fortærer dem som Strå.

8 Ved din Næses Pust dyngedes Vandene op, Vandene stod som en Vold, Strømmene stivnede midt i Havet.

9 Fjenden tænkte: "Jeg sætter efter dem, indhenter dem, uddeler Bytte, stiller mit Begær på dem; jeg drager mit Sværd, min Hånd skal udrydde dem."

10 Du blæste med din Ånde, Havet skjulte dem; de sank som Bly i de vældige Vande.

11 Hvo er som du blandt Guder, HE E, hvo er som du, herlig i Hellighed, frygtelig i Stordåd, underfuld i dine Gerninger!

12 Du udrakte din højre, og Jorden slugte dem.

13 Du leded i din Miskundhed det Folk, du genløste, du førte det i din Vælde til din hellige Bolig.

14 Folkene hørte det og bæved, Skælven greb Filisterlandets Folk.

15 Da forfærdedes Edoms Høvdinger, Moabs Fyrster grebes af ædsel, Kana'ans Beboere tabte alle Modet.

16 Skræk og Angst faldt over dem, ved din Arms Vælde blev de målløse som Sten, til dit Folk var nået frem, o HE E, til Folket, du vandt dig, var nået frem.

17 du førte dem frem og planted dem i din Arvelods Bjerge, på det Sted du beredte dig til Bolig, HE E, i den Helligdom, Herre, som dine Hænder grundfæsted.

18 HE EN er Konge i al Evighed!

19 Thi da Faraos Heste med hans Vogne og yttere drog ud i Havet, lod HE EN Havets Vande strømme tilbage over dem, medens Israeliterne gik gennem Havet på tør Bund.

20 Da greb Profetinden Mirjam, Arons Søster, Pauken, og alle Kvinderne fulgte hende med Pauker og Danse,

21 og Mirjam sang for: Syng for HE EN, thi han er højt ophøjet, Hest og ytter styrted han i Havet!

22 Derpå lod Moses Israel bryde op fra det røde Hav, og de drog ud i Sjurs Ørken, og de vandrede tre Dage i Ørkenen uden at finde Vand.

23 Så nåede de Mara, men de kunde ikke drikke Vandet for dets bitre Smag, thi det var bittert; derfor kaldte man Stedet Mara.

24 Da knurrede Folket mod Moses og sagde: "Hvad skal vi drikke?"

25 Men han råbte til HE EN, og da viste HE EN ham en bestemt Slags Træ; og da han kastede det i Vandet, blev Vandet drikkeligt. Der gav han dem Bestemmelser om Lov og et, og der satte han dem på Prøve.

26 Og han sagde: "Hvis du vil høre på HE EN din Guds øst og gøre, hvad der er ret i hans Øjne, og lytte til hans Bud og holde dig alle hans Bestemmelser efterrettelig, så vil jeg ikke bringe nogen af de Sygdomme over dig, som jeg bragte over Ægypterne, men jeg HE EN er din Læge!"

27 Derpå kom de til Elim, hvor der var tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer, og de lejrede sig ved Vandet der.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

От "Съчиненията на Сведенборг

 

Arcana Coelestia #8226

Проучете този пасаж

  
/ 10837  
  

8226. 'And the sea returned, as morning was breaking, to its normal strength' means that the falsities arising from evil flowed back onto them, at the presence of the Lord. This is clear from the meaning of 'returning' - when said of the falsities arising from evil, which are meant by 'the waters of the Sea Suph' - as flowing back or recoiling on them, dealt with just above in 8223; from the meaning of 'the sea', at this point the waters of the sea, as the falsities arising from evil that exist in hell, dealt with in 6346, 7307, 8137; from the meaning of 'as morning was breaking' as the Lord's presence, dealt with below; and from the meaning of 'to its normal strength' as in accordance with the normal state and order existing in hell. For order exists in the hells no less than in the heavens; in the hells spirits live in association with one another according to different types of evil, just as angels do so according to different forms of good. But in the hells an association is like that of a band of robbers. The meaning of 'as morning was breaking' as the presence of the Lord may be seen from what has been shown above in 8211 regarding 'morning', which is that 'morning' is a state of thick darkness and perdition for the evil and a state of enlightenment and salvation for the good, states brought about simply by the presence of the Lord, 7989, 8137, 8138, 8188 - by the presence of His Divine Human, 8159.

[2] Exodus 2 Something similar to what is stated here in reference to the Egyptians is said of Babel in Jeremiah,

He is the One who formed all things, especially the rod of His inheritance; Jehovah Zebaoth is His name. You are to me a hammer, weapons of war, and through You I will scatter the nations, and through You I will destroy the kingdoms, and through You I will scatter the horse and its chariot, and through you I will scatter the chariot and him who rides in it. I will repay Babel and all the inhabitants of Chaldea for all their evil which they have done in Zion before your eyes. Jeremiah 51:19-21, 24.

'Babel' here means those who belonged to the Church and rendered good profane, and 'Chaldea' those who belonged to the Church and rendered truth so. Their understanding of things, and consequently their doctrinal teachings and reasonings, are meant in these verses also by 'horse, chariot, and him who rides in it', and being laid waste by their being 'scattered'. The Lord in respect of His Divine Human, at whose presence they are scattered, is meant by the words 'He is the One who formed all things, especially the rod of His inheritance; Jehovah Zebaoth is His name. You are to me a hammer, weapons of war; through You I will scatter the nations, and through You I will destroy the kingdoms', 'the nations' meaning evils and 'the kingdoms' falsities. From all this too it is evident that the evils which they do to others flow back or recoil on themselves; for it says that they will be repaid their evil, and also in various other places that on the day of visitation vengeance will be taken and retribution exacted.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.