¹ Og Bileam sagde til Balak: "Byg mig syv Altre her og skaf mig syv unge Tyre og syv Vædre herhen!"

² Balak gjorde, som Bileam sagde, og Balak og Bileam ofrede en Tyr og en Væder på hvert Alter.

³ Derpå sagde Bileam til Balak: "Bliv stående her ved dit Brændoffer, så vil jeg gå hen og se, om HE EN mulig kommer mig i Møde. Hvad han da lader mig skue, skal jeg lade dig vide." Så gik han op på en nøgen Klippetop.

⁴ Da kom Gud Bileam i Møde. Og han sagde til ham: "Jeg har gjort de syv Altre i Stand og ofret en Tyr og en Væder på hvert."

⁵ Og Gud lagde Bileam Ord i Munden og sagde: "Vend tilbage til Balak og tal således til ham!"

⁶ Da vendte han tilbage til ham, og se, han stod ved sit Brændoffer sammen med alle Moabs Høvdinger.

⁷ Og han fremsatte sit Sprog: Fra Aram lod Balak mig hente, Moabs Konge fra Østens Bjerge: "Kom og forband mig Jakob, kom og kald Vrede ned over Isrrael!"

⁸ Hvor kan jeg forbande, når Gud ej forbander, nedkalde Vrede, når HE EN ej vreds!

⁹ Jeg ser det fra Klippernes Top, fra Højderne skuer jeg det, et Folk, der bor for sig selv og ikke regner sig til Hedningefolkene.

¹⁰ Hvem kan måle Jakobs Sandskorn, hvem kan tælle Israels Støvgran? Min Sjæl dø de oprigtiges Død, og mit Endeligt vorde som deres!

¹¹ Da sagde Balak til Bileam: "Hvad har du gjort imod mig! Jeg lod dig hente, for at du skulde forbande mine Fjender, og se, du har velsignet dem!"

¹² Men han svarede: "Skal jeg ikke omhyggeligt sige, hvad HE EN Iægger mig i Munden?"

¹³ Da sagde Balak til ham: "Følg med mig til et andet Sted, hvorfra du kan se Folket, dog kun den yderste Del deraf og ikke det hele, og forband mig det så fra det Sted!"

¹⁴ Og han tog ham med til Udkigsmarken på Toppen af Pisga og rejste der syv Altre og ofrede en Tyr og en Væder på hvert.

¹⁵ Derpå sagde Bileam til Balak: "Bliv stående her ved dit Brændoffer, medens jeg ser efter, om der møder mig noget!"

¹⁶ Da kom Gud Bileam i Møde og lagde ham Ord i Munden og sagde: "Vend tilbage til Balak og tal således!"

¹⁷ Så kom han hen til ham, og se, han stod ved sit Brændoffer sammen med Moabs Høvdinger; og Balak spurgte ham: "Hvad har HE EN sagt?"

¹⁸ Da fremsatte han sit Sprog: ejs dig, Balak, og hør, lyt til mig, Zippors Søn!

¹⁹ Gud er ikke et Menneske, at han skulde lyve, et Menneskebarn, at han skulde angre; mon han siger noget uden at gøre det, mon han taler uden at fuldbyrde det?

²⁰ Se, at velsigne er mig givet, så velsigner jeg og tager intet tilbage!

²¹ Man skuer ej Nød i Jakob, ser ej Trængsel i Israel; HE EN dets Gud er med det, og Kongejubel lyder hos det.

²² Gud førte det ud af Ægypten, det har en Vildokses Horn.

²³ Thi mod Jakob hjælper ej Galder, Trolddom ikke mod Israel. Nu siger man om Jakob og om Israel: "Hvad har Gud gjort?"

²⁴ Se, et Folk, der står op som en Løvinde, rejser sig som en Løve! Det lægger sig først, når det har ædt ov og drukket de dræbtes Blod.

²⁵ Da sagde Balak til Bileam: "Vil du ikke forbande det, så velsign det i alt Fald ikke!"

²⁶ Men Bileam svarede og sagde til Balak: "Har jeg ikke sagt dig, at alt, hvad HE EN siger, det gør jeg!"

²⁷ Da sagde Balak til Bileam: "Kom, jeg vil tage dig med til et andet Sted, måske det vil behage Gud, at du forbander mig det fra det Sted."

²⁸ Og Balak førte Bileam op på Toppen af Peor, der rager op over Ørkenen.

²⁹ Så sagde Bileam til Balak: "Byg mig syv Altre her og skaf mig syv unge Tyre og syv Vædre herhen!"

³⁰ Balak gjorde, som Bileam sagde, og ofrede en Tyr og en Væder på hvert Alter.