¹ Derpå fortsatte Jakob sin Vandring og drog til Østens Børns Land.

² Da fik han Øje på en Brønd på Marken og tre Hjorde af Småkvæg, der var lejrede ved den. Ved den Brønd vandede man Hjordene; og over Hullet lå der en stor Sten,

³ som man først væltede bort, når alle Hjordene var samlede, for siden, når Dyrene var vandet, at vælte den på Plads igen.

⁴ Jakob spurgte dem: "Hvor er I fra, Brødre?" De svarede: "Fra Karan!"

⁵ Da spurgte han dem: "Kender I Laban, Nakors Søn?" De svarede: "Ja, ham kender vi godt."

⁶ Han spurgte da: "Går det ham vel? De svarede: "Ja, det går ham vel; se, hans Datter akel kommer netop med Hjorden derhenne!"

⁷ Da sagde han: "Det er jo endnu højlys Dag og for tidligt at drive Kvæget sammen; vand Dyrene og før dem ud på Græsgangene!"

⁸ Men de svarede: "Det kan vi ikke, før alle Hyrderne er samlede; først når de vælter Stenen fra Brøndhullet, kan vi vande Dyrene."

⁹ Medens han således stod og talte med dem, var akel kommet derhen med sin Faders Hjord, som hun vogtede;

¹⁰ og så snart Jakob så sin Morbroder Labans Datter akel og hans Hjord, gik han hen og væltede Stenen fra Brøndhullet og vandede sin Morbroder Labans Hjord.

¹¹ Så kyssede han akel og brast i Gråd;

¹² og han fortalte hende; at han var hendes Faders Frænde, en Søn af ebekka: Da skyndte hun sig hjem til sin Fader og fortalte ham det"

¹³ og så snart Laban hørte om sin Søstersøn Jakob, løb han ham i Møde, omfavnede og kyssede ham og førte ham hjem til sit Hus. Så fortalte Jakob ham alt, hvad der var sket;

¹⁴ og Laban sagde: "Ja, du er mit Kød og Blod!" Han blev nu hos ham en Månedstid.

¹⁵ Så sagde Laban til Jakob: "Skulde du tjene mig for intet fordi du er min Frænde? Sig mig. hvad du vil have i Løn!"

¹⁶ Nu havde Laban to Døtre; den ældste hed Lea, den yngste akel;

¹⁷ Leas Øjne var matte, men akel havde en dejlig Skikkelse og så dejlig ud,

¹⁸ og Jakob elskede akel; derfor sagde han: "Jeg vil tjene dig syv År for din yngste Datter akel."

¹⁹ Laban svarede: "Jeg giver hende hellere til dig end til en fremmed; bliv kun hos mig!"

²⁰ Så tjente Jakob syv År for akel; og de syntes ham kun nogle få Dage, fordi han elskede hende.

²¹ Derefter sagde Jakob til Laban: "Giv mig min Hustru, nu min Tjenestetid er ude, at jeg kan gå ind til hende!"

²² Så indbød Laban alle Mændene på Stedet til Gæstebud.

²³ Men da Aftenen kom, tog han sin, Datter Lea og bragte hende til ham, og han gik ind til hende.

²⁴ Og Laban gav sin Datter Lea sin Trælkvinde Zilpa til Trælkvinde.

²⁵ Da det nu om Morgenen viste sig at være Lea, sagde Jakob til Laban: "Hvad er det, du har gjort imod mig? Er det ikke for akel, jeg,har tjent hos dig? Hvorfor har, du bedraget mig?"

²⁶ Laban svarede: "Det er ikke Skik og Brug her til Lands at give den yngste bort før den ældste;

²⁷ men lad nu Bryllupsugen gå til Ende, så vil, jeg også give dig hende, imod at du bliver i min Tjeneste syv År til."

²⁸ Det gik Jakob ind på, og da Bryllupsugen var til Ende, gav Laban ham sin Datter akel til Hustru.

²⁹ Og Laban gav sin Datter akel sin Trælkvinde Bilha til Trælkvinde.

³⁰ Så gik Jakob også ind til akel, og han elskede akel højere end Lea. Derpå blev han i Labans Tjeneste syv År til.

³¹ Da HE EN så, at Lea blev tilsidesat, åbnede han hendes Moderliv, medens akel var ufrugtbar.

³² Så blev Lea frugtsommelig og fødte en Søn, som hun gav Navnet uben; thi hun sagde: "HE EN har set til min Ulykke; nu vil min Mand elske mig!"

³³ Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn;og hun sagde: "HE EN hørte, at jeg var tilsidesat, så gav han mig også ham!" Derfor gav hun ham Navnet Simeon.

³⁴ Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde: "Nu må da endelig min Mand bolde sig til mig, da jeg har født ham tre Sønner." Derfor gav hun ham Navnet Levi.

³⁵ Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde:"Nu vil jeg prise HE EN!" Derfor gav hun ham Navnet Juda. Så fik hun ikke flere Børn.

¹ Og en Mand af Levis Hus gik hen og tog en Levi Datter til Ægte,

² og Kvinden blev frugtsommelig og fødte en Søn. Da hun så, at det var en dejlig Dreng, skjulte hun ham i tre Måneder;

³ og da hun ikke længer kunde holde ham skjult, tog hun en Kiste af Papyrusrør, tættede den med Jordbeg og Tjære, lagde drengen i den og satte den hen mellem Sivene ved Nilens Bred.

⁴ Og hans Søster stillede sig noget derfra for at se, hvad der vilde ske med ham.

⁵ Da kom Faraos Datter ned til Nilen for at bade, og imedens gik hendes Jomfruer ved Flodens Bred. Så fik hun Øje på Kisten mellem Sivene og sendte sin Pige hen for at hente den.

⁶ Og da hun åbnede den, så hun Barnet, og se, det var et Drengebarn, der græd. Da ynkedes hun over det og sagde: "Det må være et af Hebræernes Drengebørn!"

⁷ Hans Søster sagde nu til Faraos Datter: "Skal jeg gå hen og hente dig en Amme blandt Hebræerkvinderne til at Amme Barnet for dig?"

⁸ Faraos Datter svarede hende: "Ja, gør det!" Så gik Pigen hen og hentede Barnets Moder.

⁹ Og Faraos Datter sagde til hende: "Tag dette Barn med dig og am ham for mig, jeg skal nok give dig din Løn derfor!" Og Kvinden tog Barnet og ammede ham.

¹⁰ Men da Drengen var blevet stor, bragte hun ham til Faraos Datter, og denne antog ham som sin Søn og gav ham Navnet Moses; "thi," sagde hun, "jeg har trukket ham op af Vandet."

¹¹ På den Tid gik Moses, som imidlertid var blevet voksen, ud til sine Landsmænd og så på deres Trællearbejde. Og han så en Ægypter slå en Hebræer, en af hans Landsmænd, ihjel.

¹² Da så han sig om til alle Sider, og efter at have forvisset sig om, at der ingen var i Nærheden, slog han Ægypteren ihjel og gravede ham ned i Sandet.

¹³ Da han den næste Dag igen gik derud, så han to Hebræere i Slagsmål med hinanden. Da sagde han til ham, der havde Uret: "Hvorfor slår du din Landsmand?"

¹⁴ Han svarede: "Hvem har sat dig til Herre og Dommer over os? Vil du måske slå mig ihjel, ligesom du slog Ægypteren ihjel?" Og Moses blev bange og tænkte: "Så er det dog blevet bekendt!"

¹⁵ Da Farao fik Nys derom, søgte han at komme Moses til Livs, men Moses flygtede for Farao og tyede til Midjans Land, og der satte han sig ved en Brønd.

¹⁶ Præsten i Midjan havde syv Døtre; de kom nu hen og øste Vand og fyldte Trugene for at vande deres Faders Småkvæg.

¹⁷ Da kom Hyrderne og vilde jage dem bort, men Moses stod op og hjalp dem og vandede deres Småkvæg.

¹⁸ Da de nu kom hjem til deres Fader euel, sagde han: "Hvorfor kommer I så tidligt hjem i Dag?"

¹⁹ De svarede: "Der var en Ægypter, som hjalp os over for Hyrderne, ja han øste også Vand for os og vandede Småkvæget."

²⁰ Da sagde han til sine Døtre: "Hvor er han da? Hvorfor har I ladet Manden blive derude? Byd ham ind, at han kan få noget at spise!"

²¹ Så bestemte Moses sig til at tage Ophold hos Manden, og han gav Moses sin Datter Zippora til Ægte,

²² og hun fødte en Søn, som han kaldte Gersom; "thi," sagde han, "jeg er blevet Gæst i et fremmed Land."

²³ Således gik der lang Tid hen, og imidlertid døde Ægypterkongen. Men Israeliterne stønnede og klagede under deres Trældom, og deres Skrig over Trældommen nåede op til Gud.

²⁴ Da hørte Gud deres Jamren, og Gud ihukom sin Pagt med Abraham, Isak og Jakob,

²⁵ og Gud så til Israeliterne, og Gud kendtes ved dem.