¹ Dette er Navnene på Israels Sønner, der sammen med Jakob kom til Ægypten med deres Familier:

² uben, Simeon, Levi og Juda,

³ Issakar, Zebulon og Benjamin,

⁴ Dan og Naftali, Gad og Aser.

⁵ Jakobs Efterkommere udgjorde i alt halvfjerdsindstyve, men Josef var i Ægypten.

⁶ Imidlertid døde Josef og alle hans Brødre og hele dette Slægtled.

⁷ Men Israeliterne var frugtbare og formerede sig, og de blev mange og overmåde talrige, så at Landet blev fuldt af dem.

⁸ Da kom der en ny Konge over Ægypten, som ikke vidste noget om Josef;

⁹ og han sagde til sit Folk: "Se, Israels Folk bliver talrigere og stærkere end vi.

¹⁰ Velan, lad os gå klogt til Værks imod dem, for at de ikke skal blive for mange; ellers kan det hænde, når vi kommer i Krig, at de går over til vore Modstandere og kæmper mod os og til sidst forlader Landet!"

¹¹ Så satte man Fogeder over dem til at plage dem med Trællearbejde, og de måtte bygge Forrådsbyer for Farao: Pitom og a'amses.

¹² Men jo mere man plagede dem, des flere blev de, og des mere bredte de sig, så Ægypterne fik ædsel for Israeliterne.

¹³ Og Ægypterne tvang Israeliterne til Trællearbejde

¹⁴ og gjorde dem Livet bittert ved hårdt Arbejde med Ler og Tegl og alle Hånde Markarbejde, ved alt det Arbejde, de tvang dem til at udføre for sig.

¹⁵ Ægypterkongen sagde da til Hebræerkvindernes Jordemødre, af hvilke den ene hed Sjifra, den anden Pua:

¹⁶ "Når I forløser Hebræerkvinderne, skal I se godt efter ved Fødselen, og er det et Drengebarn, tag så Livet af det, men er det et Pigebarn, lad det så leve!"

¹⁷ Men Jordemødrene frygtede Gud og gjorde ikke, som Ægypterkongen havde befalet dem, men lod Drengebørnene leve.

¹⁸ Da lod Ægypterkongen Jordemødrene kalde og sagde til dem: "Hvorfor har I båret eder således ad og ladet Drengebørnene leve?"

¹⁹ Men Jordemødrene svarede Farao: "Hebræerkvinderne er ikke som de Ægyptiske Kvinder, de har let ved at føde; inden Jordemoderen kommer til dem, har de allerede født!"

²⁰ Og Gud gjorde vel imod Jordemødrene, og Folket blev stort og såre talrigt;

²¹ og Gud gav Jordemødrene Afkom, fordi de frygtede ham.

²² Da udstedte Farao den Befaling til hele sit Folk: "Alle Drengebørn, der fødes, skal I kaste i Nilen, men Pigebørnene skal I lade leve!"

¹ Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!

² Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;

³ ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HE EN;

⁴ spørg efter HE EN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn;

⁵ kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,

⁶ I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!

⁷ Han, HE EN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;

⁸ han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,

⁹ Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;

¹⁰ han holdt den i Hævd som et for Jakob, en evig Pagt for Israel,

¹¹ idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."

¹² Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,

¹³ og vandrede fra Folk til Folk, fra et ige til et andet,

¹⁴ tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger

¹⁵ " ør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"

¹⁶ Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;

¹⁷ han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;

¹⁸ de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,

¹⁹ indtil hans Ord blev opfyldt; ved HE ENs Ord stod han Prøven igennem.

²⁰ På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:

²¹ han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;

²² han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til ette.

²³ Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.

²⁴ Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;

²⁵ han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.

²⁶ Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;

²⁷ han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;

²⁸ han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;

²⁹ han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;

³⁰ af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;

³¹ han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;

³² han sendte dem Hagl for egn og luende Ild i Landet;

³³ han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;

³⁴ han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,

³⁵ de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde;

³⁶ alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;

³⁷ han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled

³⁸ Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af ædsel for dem.

³⁹ Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;

⁴⁰ de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;

⁴¹ han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.

⁴² Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;

⁴³ han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;

⁴⁴ han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.

⁴⁵ Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!