Библия

 

2 Mosebok 20

Учиться

   

1 Da talte Gud alle disse ord og sa:

2 Jeg er Herren din Gud, som førte dig ut av Egyptens land, av trælehuset.

3 Du skal ikke ha andre guder foruten mig.

4 Du skal ikke gjøre dig noget utskåret billede eller nogen avbildning av det som er oppe i himmelen, eller av det som er nede på jorden, eller av det som er i vannet nedenfor jorden.

5 Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; for jeg, Herren din Gud, er en nidkjær Gud, som hjemsøker fedres misgjerningerbarn inntil tredje og fjerde ledd, på dem som hater mig,

6 og som gjør miskunnhet mot tusen ledd, mot dem som elsker mig og holder mine bud.

7 Du skal ikke misbruke Herrens, din Guds navn; for Herren vil ikke holde den uskyldig som misbruker hans navn.

8 Kom hviledagen i hu, så du holder den hellig!

9 Seks dager skal du arbeide og gjøre all din gjerning.

10 Men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud; da skal du intet arbeid gjøre, hverken du eller din sønn eller din datter, din tjener eller din tjenestepike eller ditt fe eller den fremmede som er hos dig innen dine porter.

11 For i seks dager gjorde Herren himmelen og jorden, havet og alt det som i dem er, og han hvilte på den syvende dag; derfor velsignet Herren sabbatsdagen og helliget den.

12 Hedre din far og din mor, så dine dager må bli mange i det land Herren din Gud gir dig.

13 Du skal ikke slå ihjel.

14 Du skal ikke drive hor.

15 Du skal ikke stjele.

16 Du skal ikke si falskt vidnesbyrd mot din næste.

17 Du skal ikke begjære din næstes hus. Du skal ikke begjære din næstes hustru eller hans tjener eller hans tjenestepike eller hans okse eller hans asen eller noget som hører din næste til.

18 Og alt folket så og hørte tordenen og luene og basunlyden og fjellet i røk; og da folket så og hørte dette, skalv de og holdt sig langt borte.

19 Og de sa til Moses: Tal du med oss, så vil vi høre; men la ikke Gud tale med oss, forat vi ikke skal !

20 Men Moses sa til folket: Frykt ikke! Gud er kommet for å prøve eder, og forat Frykt for ham skal være over eder, så I ikke synder.

21 Så blev folket stående langt borte, og Moses gikk nær til mørket hvor Gud var.

22 Og Herren sa til Moses: Så skal du si til Israels barn: I har sett hvorledes jeg talte til eder fra himmelen.

23 I skal ikke gjøre eder nogen gud ved siden av mig; guder av sølv eller guder av gull skal I ikke gjøre eder.

24 Et alter av jord skal du gjøre mig, og på det skal du ofre dine brennoffer og dine takkoffer, ditt småfe og ditt storfe; på ethvert sted hvor jeg lar mitt navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig.

25 Men dersom du vil gjøre mig et alter av sten, da skal du ikke bygge det av huggen sten; for bruker du ditt huggjern på stenene, da vanhelliger du dem.

26 Og du skal ikke gå op til mitt alter på trapper, forat ikke din blusel skal blottes over det.

   

Из произведений Сведенборга

 

Coronis (An Appendix to True Christian Religion) # 43

  
/ 60  
  

43. I will touch, in a few words, upon the manner in which the representative Church with them was turned into an idolatrous one: All the spiritual things which are of heaven and the Church were presented before them in visible and tangible images, as was mentioned just above; those images were taken from the subjects of the three kingdoms of nature, animal, vegetable and mineral, by which were represented such things as are of the heavenly kingdom. They placed these typical images in their sanctuaries, in the inner chambers of their houses, and in the market-places and streets, arranging them according to their significations. But after the knowledge of correspondences was lost, and consequently the discernment of the signification of those images had perished, a later posterity began to look upon and acknowledge them as so many Divine and holy things; and then to some they bowed the knee, some they kissed, and some they adorned and decorated with necklaces, boxes of perfumes and anklets, just as children do their dolls, and as papists do their images; yea, of some they made household gods, of some guardian demigods, and of some Pythons; some, moreover, they carried in miniature forms in their hands, some they hugged in their bosoms, stroked, and whispered petitions in their ears; and so on. Thus were heavenly types turned into infernal types, and the Divine things of heaven and the Church into idols. On account of this transformation and distortion of heavenly things, a new representative Church was raised up among the sons of Israel, in which genuine representations, as was stated above, were instituted; and to which it was forbidden to celebrate Divine worship by any others, as is evident from these words in the first Commandment of the Decalogue:

Thou shalt not make unto thee a graven image, nor any figure that is in the heavens above, or that is in the earth beneath, or that is in the waters under the earth. Thou shalt not bow down thyself unto them, nor worship them (Exod. 20:4-5; Deut. 5:8-9).

  
/ 60  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.