A Bíblia

 

Daniel 10

Estude

   

1 I Perserkongen Kyros tredje regeringsår modtog Daniel, som havde fået Navnet Beltsazzar, en Åbenbaring; og Ordet er Sandhed og varsler om stor Trængsel. Og han mærkede sig Ordet og agtede på Synet.

2 På den Tid holdt jeg, Daniel. Sorg i hele tre Uger.

3 Lækre Spiser nød jeg ikke, Kød og Vin kom ikke i min Mund, og jeg salvede mig ikke, før hele tre Uger var gået.

4 Men på den fire og tyvende Dag i den første Måned var jeg ved Bredden af den store Flod, det er Hiddekel.

5 Og jeg løftede Øjnene og skuede, og se, der var en Mand, som var iført linnede Klæder og havde et Bælte af fint Ofirguld om Hofterne.

6 Hans Legeme var som Krysolit, hans Ansigt strålede som Lynet, hans Øjne var som Ildsluer, hans Arme og Ben som blankt Kobber og hans øst som en larmende Hob.

7 Jeg, Daniel, var den eneste, der så Synet; de Mænd, som var hos mig, så det ikke; men stor ædsel faldt over dem, og de flygtede og gemte sig,

8 så jeg blev ene tilbage. Da jeg så dette vældige Syn, blev der ikke Kraft tilbage i mig, og mit Ansigt skiftede Farve og blev ligblegt, og jeg havde ingen Kræfter mere.

9 Da hørte jeg ham tale, og som jeg hørte det, faldt jeg, bedøvet om med Ansigtet imod Jorden.

10 Og se, en Hånd rørte ved mig og fik mig skælvende op på mine Knæ og Hænder.

11 Og han sagde til mig: "Daniel, du højt elskede Mand, mærk dig de Ord, jeg taler til dig, og rejs dig op, thi nu er jeg sendt til dig,!" Og da han talede således til mig, rejste jeg mig skælvende.

12 sagde han til mig: "Frygt ikke, Daniel, thi straks den første Dag du gav dit Hjerte hen til at søge indsigt og ydmyge dig for din Guds Åsyn, blev dine Ord hørt, og jeg er kommet for dine Ords Skyld.

13 Perserrigets Fyrste stod mig imod i een og tyve Dage, men se, da kom Mikael, en af de ypperste Fyrster, mig til Hjælp; ham lod jeg blive der hos Perserkongernes Fyrste;

14 og nu er jeg kommet for at lade dig vide, hvad der skal times dit Folk i de sidste Dage; thi atter er der en Åbenbaring om de Dage."

15 Medens han talede således til mig, bøjede jeg målløs Ansigtet mod Jorden.

16 Og se, noget, der så ud som en Menneskehånd, rørte ved mine Læber, og jeg åbnede min Mund og talte således til ham, som stod for mig: "Herre, ved Synet overvældedes jeg af Smerter og har ikke flere kræfter.

17 Og hvor kan jeg, min Herres ringe Træl, tale til dig, høje Herre? Af ædsel har jeg mistet min Kraft, og der er ikke Vejr tilbage i mig!"

18 Så rørte atter en som et Menneske at se til ved mig og styrkede mig;

19 og han sagde: "Frygt ikke, du højt elskede Mand! Fred være med dig, vær trøstig og ved godt Mod!" Og som han talede med mig, følte jeg mig styrket og sagde: "Tal, Herre, thi du har styrket mig!"

20 Da sagde han: "Ved du, hvorfor jeg kom til dig? Jeg må nu straks vende tilbage for at kæmpe med Persiens Fyrste, og så snart jeg er færdig dermed, se, da kommer Grækenlands Fyrste.

21 Og ikke een hjælper mig imod dem undtagen Mikael, eders Fyrste,

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Comentário

 

251 - The Stengthening of the Prophets

Por Jonathan S. Rose

Title: The Stengthening of the Prophets

Topic: Salvation

Summary: Part of the process of becoming a prophet is to experience in a deep way one's own utter weakness, sinfulness, and ill-suitedness to the call. Then the Lord gives a new strength and something to say.

Use the reference links below to follow along in the Bible as you watch.

References:
Exodus 3:1-end
Exodus 4:1, 10, 12, 16; 6:12
Joshua 10:20
Isaiah 6:1, 5-6, 8
Ezekiel 1:26; 2:1, 6; 3:7, 9, 14
Daniel 10:1, 4-10, 16, 18
Jonah 1:1
Luke 5:1, 8
Acts of the Apostles 9:1, 5-6, 19
Revelation 1:10, 12, 17

Reproduzir vídeo
Spirit and Life Bible Study broadcast from 2/3/2016. The complete series is available at: www.spiritandlifebiblestudy.com

Das Obras de Swedenborg

 

Arcana Coelestia # 10011

Estudar Esta Passagem

  
/ 10837  
  

10011. 'And pour it on his head, and anoint him' means a representative sign of Divine Good in the Lord, suffusing His whole Human. This is clear from the meaning of 'pouring oil on Aaron's head' as Divine Good suffusing the Lord's whole Human, for 'oil' means Divine Good, 4582, 9474, 'Aaron' the Lord in respect of Divine Good, 9806, and 'head' the whole Human; and from the meaning of 'anointing' as a representative sign of this thing, dealt with in 9474, 9954. The reason why 'the head' means the whole Human, or the whole person, is that everything in the human being comes down from the head; for the body is an extension from the head. Therefore also what a person thinks or wills, an activity that takes place in the head, presents itself in the body as an effect. The situation with the head is like that with what is highest or inmost in the heavens. This comes down and flows into heavens below, bringing them into being and making them extensions from itself. Therefore also the human head corresponds to the inmost heaven, the body down to the loins to the middle heaven, and the feet to the lowest heaven. In short, in things that are extensions only that which is inmost has life essentially. From this it is evident that since God is the inmost in all things, or what amounts to the same thing, is the highest of them all, from Him alone comes the life that all things possess. Therefore insofar as a person receives what is of God he has life within him.

[2] Furthermore the oil that a priest was anointed with flowed from the top of his head right down onto his body, as may be seen in David,

It is like the good oil upon the head running down onto Aaron's beard, which runs down over the collar 1 of his garments. Psalms 133:2.

In Matthew,

A woman poured an alabaster flask of balm over Jesus' head as He reclined [at the table]. Jesus said, She has poured this balm over My body to [prepare it for] the tomb. Matthew 26:7, 12.

And in Mark,

A woman came having an alabaster flask of very costly spikenard 2 ; and breaking the alabaster flask she poured it over Jesus' head. And Jesus said, This woman has come beforehand to anoint My body for burial. Mark 14:3, 8.

From these places it is also evident that 'anointing the head' is anointing the whole body.

[3] The use of 'the head' to mean the whole person is further clear from very many places in the Word, for example in Isaiah,

The redeemed of Jehovah will return, and will come to Zion with song, and everlasting joy upon their heads. Isaiah 35:10.

In Moses,

Let the precious things of the produce of the sun, the firstfruits of the mountains of the east, and the precious things of the earth come on the head of Joseph, and on the crown of the head of the Nazirite among his brothers. Deuteronomy 33:14-16.

In Jeremiah,

Jehovah's storm will burst upon the heads of the wicked. Jeremiah 30:23.

In Ezekiel,

I will bring their way upon their own heads. Ezekiel 11:21; 16:43; 22:31.

[Similar words occur in] Joel 3:4, 7; Obadiah verse 15. In Ezekiel,

Woe to those who make veils upon the head [of persons] of every stature to hunt souls! Ezekiel 13:18.

In David,

God will bruise the head of [His] enemies, the hairy scalp 3 . Psalms 68:21.

From all these places it is now evident that 'head' is used to mean the whole person, so that 'pouring oil on Aaron's head' means Divine Good in the Lord, suffusing His whole Human. While He was in the world the Lord made Himself Divine Truth, and when He left the world He made Himself Divine Good, see the places referred to in 9315(end), 9199(end).

Notas de rodapé:

1. literally, the mouth

2. literally, flask of ointment of liquid and very costly

3. literally, the crown of hair

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.