Біблія

 

Numre 7

Дослідження

   

1 Da Moses var færdig med at rejese Boligen og havde salvet og helliget den med alt dens Tilbehør og ligeledes salvet og helliget Alteret med alt dets Tilbehør,

2 trådte Israels Øverster, Overhovederne for deres Fædrenehuse, Stammernes Øverster, der havde forestået Mønstringen, frem

3 og førte deres Offergave frem for HE ENs Åsyn, seks lukkede Vogne og tolv Stykker Hornkvæg, en Vogn for hver to Øverster og et Stykke Hornkvæg for hver een, og de bragte dem hen foran Boligen.

4 Da sagde HE EN til Moses:

5 Modtag dette af dem, for at det kan bruges til Arbejdet ved Åbenbaringsteltet, og giv Leviterne det med Henblik på hver enkeltes særlige Arbejde!

6 Så modtog Moses Vognene og Hornkvæget og gav Leviterne dem.

7 To Vogne og fire Stykker Hornkvæg gav han Gersoniterne med Henblik på deres særlige Arbejde,

8 og fire Vogne og otte Stykker Hornkvæg gav han Merariterne med Henblik på deres særlige Arbejde under Itamars, Præsten Arons Søns, Ledelse.

9 Derimod gav han ikke Kebatiterne noget, thi dem var Arbejdet med de hellige Ting overdraget, og de skulde bære dem på Skuldrene.

10 Fremdeles bragte Øversterne Offergaver til Alterets indvielse, dengang det blev salvet, og Øversterne bragte deres Offergaver hen foran Alteret.

11 Da sagde HE EN til Moses: Lad hver af Øversterne få sin Dag til at bringe sin Offergave til Alterets Indvielse.

12 Den, som første Dag bragte sin Offergave, var Nahasjon, Amminadabs Søn af Judas Stamme.

13 Og hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

14 en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med øgelse,

15 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

16 en Gedebuk til Syndoffer

17 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Nahasjons, Amminadabs Søns, Offergave.

18 Anden Dag bragte Netanel, Zuars Søn, Issakars Øverste, sin Offergave;

19 han bragte som Offergave et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

20 en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med øgelse,

21 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

22 en Gedebuk til Syndoffer

23 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Neanels, Zuars Søns, Offergave.

24 Tredje Dag kom Zebuloniternes Øverste, Eliab, Helons Søn;

25 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

26 en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med øgelse,

27 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

28 en Gedebuk til Syndoffer

29 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Eliabs, Helons Søns, Offergave.

30 Fjerde Dag kom ubeniternes Øverste, Elizur, Sjedeurs Søn;

31 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

32 en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med øgelse,

33 en ung Tyr, en Væder,

34 et årgammelt Lam til Brændoffer, en Gedebuk til Syndoffer

35 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Elizurs, Sjødeurs Søns, Offergave.

36 Femte Dag kom Simenoiternes Øverste, Sjelumiel, Zurisjaddajs Søn;

37 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

38 en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med øgelse,

39 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

40 en Gedebuk til Syndoffer

41 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke. og fem årgamle Lam. Det var Sjelumiels, Zurisjaddajs Søns,Offergave.

42 Sjette Dag kom Gaditernes Øverste, Eljasaf, Deuels Søn;

43 hans Offergaver et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

44 en Kande på lO Guldsekel, fyldt med øgelse,

45 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

46 en Gedebuk til Syndoffer

47 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Eljasafs, Deuels Søns, Offergave.

48 Syvende Dag kom Efraimiternes Øverste, Elisjama, Ammihuds Søn:

49 hans offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

50 en Kande på lO Guldsekel, fyldt med øgelse,

51 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

52 en Gedebuk til Syndoffer

53 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Elisjamas, Ammihuds Søns, Offergave.

54 Ottende Dag kom Mannassiternes Øverste, Gamliel, Pedazurs Søn;

55 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

56 en Kande på lO Guldsekel, fyldt med øgelse,

57 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

58 en Gedebuk til Syndoffer

59 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Gamliels, Pedazurs Søns, Offergave.

60 Niende dag kom Benjaminiternes Øverste, Abidan, Gidonis Søn;

61 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

62 en Kande på IO Guldsekel, fyldt med øgelse,

63 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

64 en Gedebuk til Syndoffer

65 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem, Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Abidans, Gidonis Søns, Offergave.

66 Tiende Dag kom Daniternes Øverste, Ahiezer, Ammisjaddajs Søn;

67 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

68 en Kande på lO Guldsekel, fyldt med øgelse,

69 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

70 en Gedebuk til Syndoffer

71 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Ahiezers, Ammisjaddajs Søns, Offergave.

72 Elevte Dag kom Aseriternes Øverste, Pagiel, Okrans Søn;

73 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

74 en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med øgelse,

75 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

76 en Gedebuk til Syndoffer

77 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Pagiels, Okrans Søns, Offergave.

78 Tolvte Dag kom Naftaliternes Øverste, Ahira, Enans Søn;

79 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

80 en kande på lO Guldsekel, fyldt med øgelse,

81 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

82 en Gedebuk til Syndoffer

83 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Ahiras, Enans Søns, Offergave.

84 Det var Gaverne fra Israelitternes Øverster til Alterets Indvielse, dengang det blev salvet: 12 Sølvfade, 12 Sølvskåle, 12 Guldkander,

85 hvert Sølvfad på 130 Sekel og hver Sølvskål på 70 Sekel, alle Sølvkar tilsammen 2400 Sekel efter hellig Vægt;

86 12 Guldkander, fyldte med øgelse, hver på 10 Sekel efter hellig Vægt, alle Guldkander tilsammen 120 Sekel.

87 Kvæget til Brændofferet var i alt 12 unge Tyre, 12 Vædre, 12 årgamle Lam med tilhørende Afgrødeofre, 12 Gedebukke til Syndoffer;

88 Kvæget til Takofferet var i alt 24 unge Tyre, 60 Vædre, 60 Bukke og 60 årgamle lam. Det var Gaverne til Alterets indvielse, efter at det var salvet.

89 Da Moses gik ind i Åbenbaringsteltet for at tale med HE EN, hørte han østen tale til sig fra Sonedækket oven over Vidnesbyrdets Ark, fra Pladsen mellem de to Keruber. Og han talede til ham.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

З творів Сведенборга

 

Arcana Coelestia #6119

Вивчіть цей уривок

  
/ 10837  
  

6119. For why should we die beside thee because the silver faileth? That this signifies that otherwise by reason of the lack of truth there would be spiritual death, is evident from the signification of “dying,” as being spiritual death (of which in what follows); and from the signification of “silver failing,” as being a lack of truth (that “silver” denotes true and adaptable memory-knowledge may be seen above, n. 6112). In regard to the fact that there is spiritual death when there is a lack of truth, the case is this. Spiritual life consists in activities according to truths, consequently in uses; for they who are in spiritual life have an appetite and a longing for truths with a view to life, that is, that they may live according to them, thus with a view to uses. So far therefore as they are able to receive truths in accordance with which uses may be done, so far they are in spiritual life, because so far they are in the light of intelligence and of wisdom. When therefore truths fail, as is the case when a state of shade comes, which is signified in the Word by “evening” (n. 6110), the spiritual life labors; for such things present themselves as belong to shade, that is, to spiritual death; for in this case they are not as before kept in the light, but are in part let back into their own; and hence there arises from the shade an image of spiritual death, that is, of damnation.

[2] That by “death” is signified spiritual death, or damnation, is evident from very many passages in the Word, of which it will suffice to adduce the following.

In Isaiah:

In righteousness He shall judge the poor, and reprove with rectitude the wretched of the earth. But He shall smite the earth with the rod of His mouth, and with the breath of His lips shall He cause the wicked to die (Isaiah 11:4);

speaking of the Lord. The “rod of His mouth,” and the “breath of His lips,” denote the Divine truth from which is judgment; “to die” denotes to be damned. Again:

He will swallow up death eternally; and the Lord Jehovih will wipe away the tear from upon all faces (Isaiah 25:8).

Again:

The dead shall not live; the Rephaim shall not rise; because Thou hast visited, Thou hast extinguished them (Isaiah 26:14).

Again:

Thy dead shall live, my carcass, they shall arise (Isaiah 26:19).

Again:

Ye have said, We have made a covenant with death, and with hell have we made a vision; your covenant with death shall be abolished, and your vision with hell shall not stand (Isaiah 28:15, 18).

[3] In Jeremiah:

Ye wait for the light, but He turns it into the shadow of death, He makes it thick darkness (Jeremiah 13:16).

In Ezekiel:

Ye have profaned Me among My people for handfuls of barley and for pieces of bread, to slay the souls that should not die, and to make the souls live that should not live (Ezekiel 13:19).

In Hosea:

I will redeem them from the hand of hell; from death I will deliver them; O death, I will be thy pests; O hell, I will be thy destruction (Hos. 13:14).

In David:

Thou liftest me up from the gates of death (Psalms 9:13).

Again:

Enlighten mine eyes, lest perchance I sleep death (Psalms 13:3).

Again:

The cords of death compassed me, and the cords of hell (Psalms 18:4-5).

Again:

They shall be set as a flock in hell; death shall pasture them (Psalms 49:14).

In John:

I have the keys of hell and of death (Revelation 1:18).

Again:

He that overcometh shall not be hurt in the second death (Revelation 2:11).

[4] Again:

I know thy works, that thou hast a name that thou livest, but thou art dead. Be thou watchful, and establish the things that remain, which are ready to die (Revelation 3:1-2).

In Matthew:

The people that sitteth in darkness saw a great light; and to them that sit in the region and shadow of death, to them light hath arisen (Matthew 4:16).

In John:

He that heareth My word, and believeth on Him that sent Me, shall have eternal life, and shall not come into judgment, but hath passed from death unto life (John 5:24).

Again:

I go away, and ye shall seek Me, but ye shall die in your sin. I said therefore unto you that ye shall die in your sins; for unless ye believe that I am, ye shall die in your sins. If anyone shall keep My word, he shall never see death (John 8:21, 24, 51-52).

As “death” signified damnation, the people of the representative church were forbidden to touch the dead, and if they touched they were unclean, and were to be cleansed (Ezekiel 44:25; Leviticus 15:31; 2 1:1, 2; 22:8; Numbers 6:6-12; 19:11).

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.

Біблія

 

Psalms 49:14

Дослідження

       

14 They are appointed as a flock for Sheol. Death shall be their shepherd. The upright shall have dominion over them in the morning. Their beauty shall decay in Sheol, far from their mansion.