Біблія

 

Genesis 22

Дослідження

   

1 Efter disse Begivenheder satte Gud Abraham på Prøve og sagde til ham: "Abraham!" Han svarede: "Se, her er jeg!"

2 Da sagde han: "Tag din Søn Isak, din eneste, ham, du elsker, og drag hen til Morija Land.og bring ham der som Brændoffer på et af Bjergene, som jeg vil vise dig!"

3 Da sadlede Abraham tidligt næste Morgen sit Æsel, tog to af sine Drenge og sin Søn Isak med sig, og efter at have kløvet Offerbrænde gav han sig på Vandring; til det Sted, Gud havde sagt ham.

4 Da Abraham den tredje Dag så. op, fik han Øje på Stedet langt borte.

5 sagde Abraham til sine Drenge: "Bliv her med Æselet, medens jeg og Drengen vandrer der. hen for at tilbede; så kommer vi tilbage til eder."

6 Abraham tog da Brændet til Brændofferet og lagde,det på sin Søn Isak; selv tog han Ilden og Offerkniven, og så gik de to sammen.

7 Da sagde Isak til sin Fader Abraham: "Fader!" Han svarede: "Ja. min Søn!" Da sagde han: "Her er Ilden og Brændet, men hvor er Dyret til Brændofferet?"

8 Abraham svarede: "Gud vil selv udse sig Dyret til Brændofferet, min Søn!" Og så gik de to sammen.

9 Da de nåede det Sted, Gud havde sagt ham, byggede Abraham der et Alter og lagde Brændet til ette; så bandt han sin Søn Isak og lagde ham på Alteret oven på Brændet.

10 Og Abraham greb Kniven og rakte Hånden ud for at slagte sin Søn.

11 Da råbte HE ENs Engel til ham fra Himmelen: "Abraham, Abraham!" Han svarede: "Se, her er jeg!"

12 Da sagde Engelen: " æk ikke din Hånd ud mod Drengen og gør ham ikke noget; thi nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke sparer din Søn, din eneste, for mig!"

13 Og da Abraham nu så op, fik han bag ved sig Øje på en Væder, hvis Horn havde viklet sig ind i de tætte Grene; og Abraham gik hen og tog Væderen og ofrede den som Brændoffer i sin Søns Sted.

14 Derfor kaldte Abraham dette Sted: HE EN udser sig, eller, som man nu til dags siger: Bjerget, hvor HE EN viser sig.

15 Men HE ENs Engel råbte atter til Abraham fra Himmelen:

16 "Jeg sværger ved mig selv, lyder det fra HE EN: Fordi du har gjort dette og ikke sparet din Søn, din eneste, for mig,

17 så vil jeg velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og Sandet ved Havets Bred; og dit Afkom skal tage sine Fjenders Porte i Besiddelse;

18 og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes, fordi du adlød mig!"

19 Derpå vendte Abraham tilbage til sine Drenge, og de brød op og tog sammen til Be'ersjeba. Og Abraham blev i Be'ersjeba.

20 Efter disse Begivenheder meldte man Abraham: "Også Milka har født din Broder Nakor Sønner:

21 Uz, hans førstefødte, dennes Broder Buz, Kemuel, Arams Fader,

22 Kesed, Hazo, Pildasj, Jidlaf og Betuel;

23 Betuel avlede ebekka; disse otte har Milka født Abrahams Broder Nakor,

24 og desuden har hans Medhustru e'uma født Teba, Gaham, Tahasj og Ma'aka."

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Біблія

 

Genesis 35:27

Дослідження

       

27 Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede.


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

З творів Сведенборга

 

Arcana Coelestia #2960

Вивчіть цей уривок

  
/ 10837  
  

2960. 'What is that between me and you?' means that he gave his assent yet still wished to achieve it by himself, that is to say, to be prepared or reformed. This becomes clear from the sense of the letter when applied to the internal sense in which reformation is the subject. Above, Ephron said, 'The field I give to you, and the cave that is in it I give to you' verse 11, and by this was meant their will to prepare themselves as regards those things that constitute the Church and faith, that is, to reform themselves. For the first state of those who are being reformed is such, see 2946; but when they are more advanced in cognitions of truth or faith, they have entered their second state. Then they do indeed give assent, yet they still wish to achieve it by themselves. It is this state which is dealt with in this verse, while the third state when they believe that their reformation is effected by the Lord will be described next.

[2] The reason these people are such at first has been stated above in 2946. But when they become more advanced in cognitions of truth or faith they do indeed acknowledge that their reformation is effected by the Lord, yet they still wish to achieve it by themselves. One reason for this is that the cloud of ignorance is dispersed only gradually; another is that it takes time for truth to be corroborated; and another is that the perfection of good comes with the acquisition of cognitions of truth. Good itself that has truth implanted in it leads people not only to acknowledge but also to believe that reformation comes from the Lord. This state is the third, and a fourth follows it, that is to say, a state when they perceive that it comes from the Lord. Few however attain it during their lifetime since it is an angelic state; but those who are regenerate do attain it in the next life. From this it is evident that in the internal sense here the member of the spiritual Church is described - the nature of his state when he has yet to develop, the nature of it when he starts to develop, and at length when he has developed.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.