³ kom HE ENs Ord til Præsten Ezekiel, Buzis Søn, i Kaldæernes Land ved Floden Kebar, og HE ENs Hånd kom over ham der.

¹ Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,

² hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;

³ du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;

⁴ Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!

⁵ Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;

⁶ Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.

⁷ For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,

⁸ for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;

⁹ du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.

¹⁰ Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;

¹¹ de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;

¹² over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.

¹³ Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;

¹⁴ du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden

¹⁵ og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.

¹⁶ HE ENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,

¹⁷ hvor Fuglene bygger sig ede; i Cypresser har Storken sin Bolig.

¹⁸ Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.

¹⁹ Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;

²⁰ du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;

²¹ de unge Løver brøler efter ov, de kræver deres Føde af Gud.

²² De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;

²³ Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.

²⁴ Hvor mange er dine Gerninger, HE E, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!

²⁵ Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;

²⁶ Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.

²⁷ De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;

²⁸ du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.

²⁹ Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;

³⁰ du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.

³¹ HE ENs Herlighed vare evindelig, HE EN glæde sig ved sine Værker!

³² Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger

³³ Jeg vil synge for HE EN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.

³⁴ Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HE EN.

³⁵ Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HE EN! Halleluja!