La Biblia

 

Exodus 29

Estudio

   

1 Således skal du bære dig ad med dem, når du helliger dem til at gøre Præstetjeneste for mig: Tag en ung Tyr, to lydefri Vædre,

2 usyrede Brød, usyrede Kager, rørte i Olie, og usyrede Fladbrød, smurte med Olie; af fint Hvedemel skal du bage dem.

3 Læg dem så i een Kurv og bær dem frem i Kurven sammen med Tyren og de to Vædre.

4 Lad derpå Aron og hans Sønner træde hen til Åbenbaringsteltets Indgang og tvæt dem med Vand.

5 Tag så Klæderne og ifør Aron Kjortelen, Efodkåben, Efoden og Brystskjoldet og bind Efoden fast på ham med Bæltet.

6 Læg Hovedklædet om hans Hoved og fæst det hellige Diadem på Hovedklædet.

7 Tag så Salveolien og udgyd den på hans Hoved og salv ham.

8 Lad dernæst hans Sønner træde frem og ifør dem Kjortler,

9 omgjord dem med Bælter og bind Huerne på dem. Og Præsteværdigheden skal tilhøre dem med evig et. Så skal du indsætte Aron og hans Sønner.

10 Før Tyren frem foran Åbenbaringsteltet, og Aron og hans Sønner skal lægge deres Hænder på Tyrens Hoved.

11 Slagt så Tyren for HE ENs Åsyn ved Indgangen til Åbenbaringsteltet

12 og tag noget af Tyrens Blod og stryg det på Alterets Horn med din Finger og udgyd esten af Blodet ved Alterets Fod.

13 Tag så alt Fedtet på Indvoldene, Leverlappen og begge Nyrerne med Fedtet på dem og bring det som øgoffer på Alteret;

14 men Tyrens Kød, dens Hud og dens Skarn skal du brænde uden for Lejren. Det er et Syndoffer.

15 Derpå skal du tage den ene Væder, og Aron og hans Sønner skal lægge deres Hænder på dens Hoved.

16 Slagt så Væderen, tag dens Blod og spræng det rundt om på Alteret.

17 Skær så Væderen i Stykker, tvæt dens Indvolde og Skinneben, læg dem på Stykkerne og Hovedet

18 og bring så hele Væderen som øgoffer på Alteret. Det er et Brændoffer for HE EN; en liflig Duft, et Ildoffer for HE EN er det.

19 Derpå skal du tage den anden Væder, og Aron og hans Sønner skal lægge deres Hænder på dens Hoved.

20 Slagt så Væderen, tag noget af dens Blod og stryg det på Arons og hans Sønners højre Øreflip og på deres højre Tommelfinger og højre Tommeltå og spræng esten af Blodet rundt om på Alteret.

21 Tag så noget af Blodet på Alteret og af Salveolien og stænk det på Aron og hans Klæder, ligeledes på hans Sønner og deres Klæder. så bliver han hellig, han selv og hans Klæder og ligeledes hans Sønner og deres Klæder.

22 Derpå skal du tage Fedtet af Væderen, Fedthalen, Fedtet på Indvoldene, Leverlappen, begge Nyrerne med Fedtet på dem, dertil den højre Kølle, thi det er en Indsættelsesvæder,

23 og en Skive Brød, en Oliebrødkage og et Fladbrød af Kurven med de usyrede Brød, som står for HE ENs Åsyn,

24 og lægge det alt sammen på Arons og hans Sønners Hænder og lade dem udføre Svingningen dermed for HE ENs Åsyn.

25 Tag det så igen fra dem og bring det som øgoffer på Alteret oven på Brændofferet til en liflig Duft for HE ENs Åsyn, et Ildoffer er det for HE EN.

26 Tag derpå Brystet af Arons Indsættelsesvæder og udfør Svingningen dermed for HE ENs Åsyn: det skal være din Del.

27 Således skal du hellige Svingningsbrystet og Offerydelseskøllen. det, hvormed Svingningen udføres. og det, som ydes af Arons og hans Sønners Indsættelsesvæder.

28 Og det skal tilfalde Aron og hans Sønner som en ettighed, de har Krav på fra Israeliternes Side til evig Tid; thi det er en Offerydelse, og som Offerydelse skal Israeliterne give det af deres Takofre, som deres Offerydelse til HE EN.

29 Arons hellige Klæder skal tilfalde hans Sønner efter ham, for at de kan salves og indsættes i dem.

30 I syv Dage skal de bæres af den af hans Sønner, som bliver Præst i hans Sted, den, som skal gå ind i Åbenbaringsteltet for at gøre Tjeneste i Helligdommen.

31 Så skal du tage Indsættelsesvæderen og koge dens Kød på et helligt Sted;

32 og Aron og hans Sønner skal spise Væderens Kød og Brødet i Kurven ved Indgangen til Åbenbaringsteltet;

33 de skal spise de Stykker, hvorved der skaffes Soning ved deres Indsættelse og Indvielse, og ingen Lægmand må spise deraf, thi det er helligt.

34 Og dersom der bliver noget af Indsættelseskødet eller Brødet tilovers til næste Morgen, da skal du opbrænde det tiloversblevne; spises må det ikke, thi det er helligt.

35 Således skal du forholde dig over for Aron og hans Sønner, ganske som jeg har pålagt dig. Syv Dage skal du foretage Indsættelsen;

36 daglig skal du ofre en Syndoffertyr til Soning og rense Alteret for Synd ved at fuldbyrde Soningen på det, og du skal salve det for at hellige det.

37 Syv dage skal du fuldbyrde Soningen på Alteret og hellige det; således bliver Alteret højhelligt; enhver, der kommer i Berøring med Alteret, bliver hellig".

38 Hvad du skal ofre på Alteret, er følgende: Hver Dag to årgamle Lam som stadigt Offer.

39 Det ene Lam skal du ofre om Morgenen og det andet ved Aftenstid.

40 Sammen med det første Lam skal du bringe en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørt i en Fjerdedel Hin Olie af knuste Oliven, og et Drikoffer af en Fjerdedel Hin Vin.

41 Og det andet Lam skal du ofre ved Aftenstid; sammen med det skal du ofre et Afgrødeoffer og et Drikoffer som om Morgenen til en liflig Duft, et Ildoffer for HE EN.

42 Det skal være et stadigt Brændoffer, som I skal bringe, Slægt efter Slægt, ved Indgangen til Åbenbaringsteltet for HE ENs Åsyn, hvor jeg vil åbenbare mig for dig for at tale til dig,

43 og hvor jeg vil åbenbare mig for Israels Børn, og det skal helliges ved min Herlighed.

44 Jeg vil hellige Åbenbaringsteltet og Alteret, og Aron og hans Sønner vil jeg hellige til at gøre Præstetjeneste for mig.

45 Og jeg vil bo midt iblandt Israels Børn og være deres Gud;

46 og de skal kende, at jeg HE EN er deres Gud, som førte dem ud af Ægypten for at bo midt iblandt dem, jeg HE EN deres Gud!

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

De obras de Swedenborg

 

Arcana Coelestia #10124

Estudiar este pasaje

  
/ 10837  
  

10124. In making thy propitiation upon it. That this signifies thereby the capacity for receiving good from the Lord, is evident from the signification of “making propitiation upon the altar,” as being the implantation of good from the Lord, and its reception by a man of the church and by an angel of heaven, after the removal of evils and the derivative falsities (see n. 9506); for by “the altar” (as shown just above, n. 10123) is signified heaven and the church in respect to the reception of good from the Lord. As by “the altar” is signified heaven and the church where celestial good reigns, which is the good of love from the Lord to the Lord, it must be briefly told how the case is with the reception of good in the celestial kingdom. That heaven is distinguished into two kingdoms, one of which is called the celestial kingdom, and the other the spiritual kingdom, has been frequently said above. In each kingdom good is implanted by means of truth, but with those who are in the spiritual kingdom good is implanted by means of truth in the intellectual part, whereas with those who are in the celestial kingdom good is implanted by means of truth in the will part. The implantation of good by means of truth with those who are in the spiritual kingdom is effected in another way than it is with those in the celestial kingdom. With those who are in the spiritual kingdom truth is implanted in the external or natural man, and there first becomes memory-knowledge, and insofar as the man is affected by it, and forms his life according to it, it is called forth into the understanding, and becomes faith, and at the same time charity toward the neighbor. This charity constitutes his new will, and this faith his new understanding, and both, his conscience.

[2] But with those who are in the celestial kingdom truth does not become memory-knowledge, nor faith, nor conscience; but it becomes reception in the good of love; and insofar as the life is according to it, it becomes perception, which grows and is perfected with them in accordance with the love, and this day by day while they are unaware of it, almost as with infants. This is done while they are unaware of it because the truth does not stay as knowledge in the memory, neither does it tarry as something intellectual in the thought, but it passes straightway into the will, and becomes of the life; and therefore these do not see truth, but perceive it; and the amount and quality of their perception of it is in accordance with that of the good of love from the Lord to the Lord in which they are; consequently there is much difference in these respects. And because they perceive truth from good, they never confirm it by reasons; but when truths are in question, they merely say, Yea, yea, or Nay, nay.

[3] These are they who are meant by the Lord in Matthew:

Let your discourse be, Yea, yea; Nay, nay: that which is beyond these is from evil (Matthew 5:37);

for to reason about truths as to whether such is the case, is not from good, because then the truth is not perceived, but is only believed from authority, and thence from confirmation by one’s self. What a man believes from authority belongs to others in himself, and is not his own; and what is merely believed from this source by virtue of confirmation appears after confirmation as truth, even although it is false; as can be very plainly seen from the faith of every religion, and from the variety of this in the whole world. This shows what is the nature and amount of the difference between those who are in the celestial kingdom of the Lord and those who are in His spiritual kingdom. The cause of the difference is that by their life the former turn the truths of the church immediately into goods, but the latter remain in truths, and set faith before life. They who turn the truths of the church immediately into goods by their life, thus who are of the celestial kingdom, are described by the Lord in Mark 4:26-29, and many times elsewhere. (Concerning the difference between the celestial kingdom and the spiritual kingdom, see the places cited in n. 9277)

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.