2 Konger 18

¹ I Elas Søns, Kong Hosea af Israels, tredje egeringsår blev Ezekias, Akaz's Søn, Konge over Juda.

² Han var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Abi og var en Datter af Zekarja.

³ Han gjorde, hvad der var ret i HE ENs Øjne, ganske som hans Fader David.

⁴ Han skaffede Offerhøjene bort, sønderbrød Stenstøtterne, omhuggede Asjerastøtten og knuste Kobberslangen, som Moses havde lavet; thi indtil den Tid havde Israeliterne tændt Offerild for den, og man kaldte den Nehusjtan.

⁵ Til HE EN, Israels Gud, satte han sin Lid, og hverken før eller siden fandtes hans Lige blandt alle Judas Konger.

⁶ Han holdt fast ved HE EN og veg ikke fra ham, og han overholdt de Bud, HE EN havde givet Moses.

⁷ Og HE EN var med ham; i alt, hvad han tog sig for, havde han Lykken med sig. Han gjorde Oprør mod Assyrerkongen og vilde ikke stå under ham.

⁸ Han slog Filisterne lige til Gaza og dets Omegn, både Vagttårnene og de befæstede Byer.

⁹ I Kong Ezekias's fjerde, Elas Søns, Kong Hosea af Israels, syvende egeringsår, drog Assyrer kongen Salmanassar op mod Sa maria, belejrede

¹⁰ og indtog det. Efter tre Års Forløb, i Ezekias's sjette, Kong Hosea af Israels niende egeringsår, blev Samaria indtaget.

¹¹ Og Assyrerkongen førte Israel i Landflygtighed til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, ved Habor, Gozans Flod, og i Mediens Byer,

¹² til Straf for at de ikke havde adlydt HE EN deres Guds øst, men overtrådt hans Pagt, alt hvad HE ENs Tjener Moses havde påbudt; de hørte ikke derpå og gjorde ikke derefter.

¹³ I Kong Ezekias's fjortende egeringsår drog Assyrerkongen Sankerib op mod alle Judas befæstede Byer og indtog dem.

¹⁴ Da sendte Kong Ezekias af Juda Bud til Assyrerkongen i Lakisj og lod sige: "Jeg har forbrudt mig; drag bort fra mig igen! Hvad du pålægger mig, vil jeg tage på mig!" Da pålagde Assyrerkongen Kong Ezekias af Juda at udrede 300 Talenter Sølv og 300 Talenter Guld;

¹⁵ og Ezekias udleverede alt det Sølv, der var i HE ENs Hus og i Skatkamrene i Kongens Palads.

¹⁶ Ved den Lejlighed plyndrede Ezekias Dørene i HE ENs Helligdom og Pillerne for det Guld, han selv havde overtrukket dem med, og udleverede det til Assyrerkongen.

¹⁷ Assyrerkongen sendte så Tartan, absaris og absjake med en anselig Styrke fra Lakisj til Kong Ezekias i Jerusalem, og de drog op og kom til Jerusalem og gjorde Holdt ved Øvredammens Vandledning, ved Vejen til Blegepladsen.

¹⁸ Da de krævede at få Kongen i Tale, gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, ud til dem.

¹⁹ absjake sagde til dem: "Sig til Ezekias: Således siger Storkongen, Assyrerkongen: Hvad er det for en Fortrøstning, du hengiver dig til?

²⁰ Du mener vel, at et blot og bart Ord er det samme som Plan og Styrke i Krig? Og til hvem sætter du egentlig din Lid, siden du gør Oprør imod mig?

²¹ Se nu, du sætter din Lid til Ægypten, denne brudte ørkæp, som river Sår i Hånden på den, der støtter sig til den! Thi således går det alle dem, der sætter deres Lid til Farao, Ægyptens Konge.

²² Men vil I sige til mig: Det er HE EN vor Gud, vi sætter vor Lid til! er det så ikke ham, hvis Offerhøje og Altre Ezekias skaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: Foran dette Alter, i Jerusalem skal I tilbede!

²³ Og nu, indgå et Væddemål med min Herre, Assyrerkongen: Jeg giver dig to Gange tusind Heste, hvis du kan stille yttere til dem!

²⁴ Hvorledes vil du afslå et Angreb af en eneste Statholder, en af min Herres ringeste Tjenere? Og du sætter din Lid til Ægypten, til Vogne og Heste?

²⁵ Mon det desuden er uden HE ENs Vilje, at jeg er draget op mod dette Sted for at ødelægge det? Det var HE EN selv, der sagde til mig: Drag op mod dette Land og ødelæg det!"

²⁶ Men Eljakim, Hilkijas Søn, Sjebna og Joa sagde til absjake: "Tal dog Aramaisk til dine Trælle, det forstår vi godt; tal ikke Judæisk til os, medens Folkene på Muren hører på det!"

²⁷ Men Habsjake svarede dem: "Er det til din Herre og dig, min Herre har sendt mig med disse Ord? Er det ikke til de Mænd, der sidder på Muren hos eder og æder deres eget Skarn og drikker deres eget Vand!"

²⁸ Og absjake trådte hen og råbte med høj øst på Judæisk: "Hør Storkongens, Assyrerkongens, Ord!

²⁹ Således siger Kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er ikke i Stand til at frelse eder af min Hånd!

³⁰ Og lad ikke Ezekias forlede eder til at sætte eders Lid til HE EN, når han siger: HE EN skal sikkert frelse os, og denne By skal ikke overgives i Assyrerkongens Hånd!

³¹ Hør ikke på Ezekias; thi således - siger Assyrerkongen: Vil I slutte Fred med mig og overgive eder til mig, så skal enhver af eder spise af sin Vinstok og sit Figentræ og drikke af sin Brønd,

³² indtil jeg kommer og tager eder med til et Land, der ligner eders, et Land med Korn og Most, et Land med Brød og Vingårde, et Land med Oliventræer og Honning; så skal I leve og ikke dø. Hør derfor ikke på Ezekias, når han vil forføre eder og siger: HE EN vil frelse os!

³³ Mon nogen af Folkeslagenes Guder har kunnet frelse sit Land af Assyrerkongens Hånd?

³⁴ Hvor er Hamats og Arpads Guder, hvor er Sefarvajims, Henas og Ivvas Guder? Hvor er Landet Samarias Guder? Mon de frelste Samaria af min Hånd?

³⁵ Hvor er der blandt alle Landes Guder nogen, der har frelst sit Land af min Hånd? Mon da HE EN skulde kunne frelse Jerusalem?"

³⁶ Men de tav og svarede ham ikke et Ord, thi Kongens Bud lød på, at de ikke måtte svare ham.

³⁷ Derpå gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, med sønderrevne Klæder til Ezekias og meddelte ham, hvad absjake havde sagt.