Біблія

 

Genesis 48

Дослідження

   

1 Efter disse Begivenheder fik Josef Melding om, at hans Fader var syg. Da tog han sine Sønner, Manasse og Efraim, med sig

2 Da det nu meldtes Jakob, at hans Søn Josef var kommet, tog Israel sig sammen og satte sig oprejst på Lejet

3 Jakob sagde til Josef: "Gud den Almægtige åbenbarede sig for mig i Luz i Kana'ans Land og velsignede mig;

4 og han sagde til mig: Jeg vil gøre dig frugtbar og give dig et talrigt Afkom og gøre dig til en Mængde Stammer, og jeg vil give dit Afkom efter dig Land til evigt Eje!

5 Nu skal dine to Sønner, der er født dig i Ægypten før mit komme til dig her i Ægypten, være mine, Efraim og Manasse skal være mine så godt som uben og Simeon;

6 derimod skal de Børn, du har fået efter dem, være dine; men de skal nævnes efter deres Brødres Navne i deres Arvelod

7 Da jeg kom fra Paddan, døde akel for mig, medens jeg var undervejs i Kana'an, da vi endnu var et stykke Vej fra Efrat, og jeg jordede hende der på vejen til Efrat, det er Betlehem".

8 Da Israel så Josefs Sønner, sagde han: "Hvem bringer du der?"

9 Josef svarede sin Fader: "Det er mine Sønner, som Gud har skænket mig her." Da sagde han:"Bring dem hen til mig, at jeg kan velsignedem!"

10 Men Israels Øjne var svækkede af Alderdom, så at han ikke kunde se. Da førte han dem hen til ham. og han kyssede og omfavnede dem.

11 Og Israel sagde til Josef: "Jeg: havde ikke turdet håbe at få dit Ansigt at se, og nu har Gud endog: ladet mig se dit Afkom!"

12 Derpå tog Josef dem bort fra hans Knæ og kastede sig til Jorden. på sit Ansigt.

13 Josef tog så dem begge, Efraim i sin højre Hånd til venstre for Israel og Manasse i sin venstre Hånd til højre for Israel, og førte dem hen til ham;

14 men Israel udrakte sin højre Hånd og lagde den på Efraims Hoved, uagtet han var den yngste.. og sin venstre Hånd lagde han på Manasses Hoved, så at han lagde Hænderne over Kors; thi Manasse var den førstefødte.

15 Derpå velsignede han Josef og sagde: "Den Gud, for hvis Åsyn mine Fædre Abraham og Isak vandrede, den Gud, der har vogtet mig: fra min første Færd og til nu,

16 den Engel, der har udløst mig fra alt ondt, velsigne Drengene, så at mit Navn og mine Fædre Abrahams og Isaks Navn må blive nævnet ved dem, og de må vokse i Mængde i Landet!"

17 Men da Josef så, at hans Fader lagde sin højre HåndEfraims Hoved, var det ham imod,. og han greb sin Faders Hånd for at tage den bort fra Efraims Hoved og lægge den på Manasses;

18 og Josef sagde til sin Fader: "Nej, ikke således, Fader, thi denne er den førstefødte; læg din højre Hånd på hans Hoved!"

19 Men hans Fader vægrede sig og sagde: "Jeg ved det, min Søn, jeg ved det! Også han skal blive til et Folk, også han skal blive stor; men hans yngre Broder skal blive større end han, og hans Afkom skal blive en Mangfoldighed af Folkeslag!"

20 Således velsignede han dem på den Dag og sagde: "Med eder skal Israel velsigne og sige: Gud gøre dig som Efraim og Manasse!" Og han stillede Efraim foran Manasse.

21 Da sagde Israel til Josef: "Jeg skal snart , men Gud skal være med eder og føre eder tilbage til eders Fædres Land.

22 Dig giver jeg ud over dine Brødre en Højderyg, som jeg har fravristet Amonterne med mit Sværd og min Bue!"

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

З творів Сведенборга

 

Arcana Coelestia #6097

Вивчіть цей уривок

  
/ 10837  
  

6097. '[Few] and evil have been the days of the years of my life' means that the state of life of the natural has been full of temptations. This is clear from the meaning of 'the days' and 'the years' as states, as above in 6093, 6095; and from the meaning of 'Jacob's life' as spiritual life in the natural, also as above in 6093. Temptations in that state are meant by the statement that the days had been 'evil'. All temptations appear to be evil because they are inner feelings of anxiety and distress, and of seeming damnation. For at such times a person is thrown into a state involving his own evils, as a consequence of which he is in the midst of evil spirits who make accusations and thereby torment his conscience. But the angels still protect him, that is, the Lord does so through the angels. The Lord preserves in him a sense of hope and trust, which are fighting strengths from within that enable him to offer resistance. The natural is particularly subjected to temptations when it is to receive the spiritual, for in it reside evils of life and falsities of doctrine. That is the reason why Jacob says what he does about himself, for here he represents the natural in respect of truth.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.