Біблія

 

Genesis 22

Дослідження

   

1 Efter disse Begivenheder satte Gud Abraham på Prøve og sagde til ham: "Abraham!" Han svarede: "Se, her er jeg!"

2 Da sagde han: "Tag din Søn Isak, din eneste, ham, du elsker, og drag hen til Morija Land.og bring ham der som Brændoffer på et af Bjergene, som jeg vil vise dig!"

3 Da sadlede Abraham tidligt næste Morgen sit Æsel, tog to af sine Drenge og sin Søn Isak med sig, og efter at have kløvet Offerbrænde gav han sig på Vandring; til det Sted, Gud havde sagt ham.

4 Da Abraham den tredje Dag så. op, fik han Øje på Stedet langt borte.

5 sagde Abraham til sine Drenge: "Bliv her med Æselet, medens jeg og Drengen vandrer der. hen for at tilbede; så kommer vi tilbage til eder."

6 Abraham tog da Brændet til Brændofferet og lagde,det på sin Søn Isak; selv tog han Ilden og Offerkniven, og så gik de to sammen.

7 Da sagde Isak til sin Fader Abraham: "Fader!" Han svarede: "Ja. min Søn!" Da sagde han: "Her er Ilden og Brændet, men hvor er Dyret til Brændofferet?"

8 Abraham svarede: "Gud vil selv udse sig Dyret til Brændofferet, min Søn!" Og så gik de to sammen.

9 Da de nåede det Sted, Gud havde sagt ham, byggede Abraham der et Alter og lagde Brændet til ette; så bandt han sin Søn Isak og lagde ham på Alteret oven på Brændet.

10 Og Abraham greb Kniven og rakte Hånden ud for at slagte sin Søn.

11 Da råbte HE ENs Engel til ham fra Himmelen: "Abraham, Abraham!" Han svarede: "Se, her er jeg!"

12 Da sagde Engelen: " æk ikke din Hånd ud mod Drengen og gør ham ikke noget; thi nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke sparer din Søn, din eneste, for mig!"

13 Og da Abraham nu så op, fik han bag ved sig Øje på en Væder, hvis Horn havde viklet sig ind i de tætte Grene; og Abraham gik hen og tog Væderen og ofrede den som Brændoffer i sin Søns Sted.

14 Derfor kaldte Abraham dette Sted: HE EN udser sig, eller, som man nu til dags siger: Bjerget, hvor HE EN viser sig.

15 Men HE ENs Engel råbte atter til Abraham fra Himmelen:

16 "Jeg sværger ved mig selv, lyder det fra HE EN: Fordi du har gjort dette og ikke sparet din Søn, din eneste, for mig,

17 så vil jeg velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og Sandet ved Havets Bred; og dit Afkom skal tage sine Fjenders Porte i Besiddelse;

18 og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes, fordi du adlød mig!"

19 Derpå vendte Abraham tilbage til sine Drenge, og de brød op og tog sammen til Be'ersjeba. Og Abraham blev i Be'ersjeba.

20 Efter disse Begivenheder meldte man Abraham: "Også Milka har født din Broder Nakor Sønner:

21 Uz, hans førstefødte, dennes Broder Buz, Kemuel, Arams Fader,

22 Kesed, Hazo, Pildasj, Jidlaf og Betuel;

23 Betuel avlede ebekka; disse otte har Milka født Abrahams Broder Nakor,

24 og desuden har hans Medhustru e'uma født Teba, Gaham, Tahasj og Ma'aka."

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

З творів Сведенборга

 

Arcana Coelestia #2665

Вивчіть цей уривок

  
/ 10837  
  

2665. 'Everything which Sarah says to you, hearken to her voice' means that He was to act in accordance with spiritual truth. This is clear from the representation of 'Sarah' as the Divine spiritual or Divine Truth, dealt with in 2622, and from the meaning of 'hearkening to the voice' as acting in accordance with that Truth, dealt with in 2542. But as to what is meant by acting in accordance with spiritual truth, an intelligible explanation of this to others is less easy than the perception of it by those who know the internal sense. Consequently any statement made according to the way in which the latter perceive what is meant could hardly be recognized. And there is the further reason that more arcana have first to be brought out into the open and indeed to be believed before the matter can be explained and then enter into the ideas that constitute his belief. What it means in a general way can be described to some extent, namely that the Lord arrived at a conclusion from the Divine Human, and acted according to it, and so from His own power. For it was by means of Divine Truth that He united the Human to the Divine, and by means of Divine Good that He united the Divine to the Human. Regarding this reciprocal union, see 2004.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.