Біблія

 

Ezekiel 1

Дослідження

1 I det tredivte År på den femte dag i den fjerde Måned da jeg var bandt de landflygtige ved Floden Kebar, skete det, at Himmelen åbnede sig, og jeg skuede Syner fra Gud.

2 Den femte Dag i Måneden - det var det femte År efter at Kong Jojakin var bortført -

3 kom HE ENs Ord til Præsten Ezekiel, Buzis Søn, i Kaldæernes Land ved Floden Kebar, og HE ENs Hånd kom over ham der.

4 Jeg skuede og se, et Stormvejr kom fra Nord, og en vældig Sky fulgte med, omgivet af Stråleglans og hvirvlende Ild, i hvis Midte det glimtede som funklende Malm.

5 Midt i Ilden var der noget ligesom fire levende Væsener, og de så således ud: De havde et Menneskes Skikkelse;

6 men de havde hver fire Ansigter og fire Vinger;

7 deres Ben var lige og deres Fodsåler som en Kalvs; de skinnede som funklende Kobber, og deres Vingeslag var hurtigt;

8 der var Menneskehænder under Vingerne på alle fire Sider.

9 De fire levende Væseners Ansigter vendte sig ikke, når de gik, men de gik alle lige ud".

10 Ansigterne så således ud: De havde alle fire et Menneskeansigt fortil, et Løveansigt til højre, et Okseansigt til venstre og et Ørneansigt bagtil;

11 Vingerne var på dem alle fire udbredt opad, således at to og to rørte hinanden, og to skjulte deres Legemer.

12 De gik alle lige ud; hvor Ånden vilde have dem hen gik de; de vendte sig ikke, når de gik.

13 Midt imellem de levende Væsener var der noget som glødende Kul at se til, som Blus, der for hid og did imellem dem, og Ilden udsendte Stråleglans, og Lyn for ud derfra.

14 Og Væsenerne løb frem og tilbage, som Lynglimt at se til

15 Videre skuede jeg, og se, der var et HjulJorden ved Siden af hvert af de fire levende Væsener;

16 og Hjulene var at se til som funklende Krysolit; de så alle fire ens ud, og de var lavet således, at der i hvert Hjul var et andet Hjul;

17 de kunde derfor gå til alle fire Sider; de vendte sig ikke, når de gik.

18 Videre skuede jeg, og se, der var Fælge på dem, og Fælgene var på dem alle fire rundt om fulde af Øjne.

19 Og når de levende Væsener gik, gik også Hjulene ved Siden af, og når Væsenerne løftede sig fra Jorden, løftede også Hjulene sig;

20 hvor Ånden vilde have dem hen, gik Hjulene, og de løftede sig samtidig, thi det levende Væsens Ånd var i Hjulene;

21 når Væsenerne gik, gik også de; når de standsede, standsede også de, og når de løftede sig fra Jorden, løftede også Hjulene sig samtidig, thi det levende Væsens Ånd var i Hjulene.

22 Oven over Væsenernes Hoveder var der noget ligesom en Himmelhvælving, funklende som Krystal, udspændt oven over deres Hoveder;

23 og under Hvælvingen var deres Vinger udspændt, den ene mod den anden; hvert af dem havde desuden to, som skjulte deres Legemer.

24 Og når de gik, lød Vingesuset for mig som mange Vandes Brus, som den Almægtiges øst; det buldrede som en Hær.

25 Det drønede oven over Hvælvingen over deres Hoveder; men når de stod, sænkede de Vingerne.

26 Men oven over Hvælvingen over deres Hoveder var der noget som Safir at se til, noget ligesom en Trone, og på den, ovenover, var der noget ligesom et Menneske at se til.

27 Og jeg skuede noget som funklende Malm fra det, der så ud som hans Hofter, og opefter; og fra det, der så ud som hans Hofter, og nedefter skuede jeg noget som Ild at se til; og Stråleglans omgav ham.

28 Som egnbuen, der viser sig i Skyen på en egnvejrsdag, var Stråleglansen om ham at se til. Således så HE ENs Herlighedsåbenbarelse ud. Da jeg skuede det, faldt jeg på mit Ansigt. Og jeg hørte en øst, som talede.


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

З творів Сведенборга

 

Apocalypse Revealed #776

Вивчіть цей уривок

  
/ 962  
  

776. Someone who does not know the symbolic meanings of gold, silver, precious stones, pearls, fine linen, purple, silk, scarlet, thyine wood, 1 ivory vessels, precious wood, bronze, iron, marble, and vessels in general, cannot but wonder that these things are listed, and may think they are simply words piled up to enhance the matter. But it can be seen from our explanations that not one single word is without meaning, and that the words constitute a full description of the fact that those Roman Catholics who have confirmed themselves in the dogmas of that religion possess not one single truth, and if not one single truth, then not one single good that is a good of the church.

[2] I have spoken with Roman Catholics who have confirmed themselves in that religion, even with some who were legates at the Council of Nicaea, 2 the Lateran Council, 3 and the Council of Trent, 4 and to begin with they believed that what they had decided were pure and sacred truths. After being instructed, however, and being granted then an enlightenment from heaven, they confessed that they did not see one truth. But because they had confirmed themselves in their decrees more than others, following their state of enlightenment - which they themselves extinguished - they returned to their prior faith.

They believed especially that what they had decreed regarding baptism and justification were truths. Yet when they were still in a state of enlightenment, they saw, and from that enlightened sight confessed, that no one derives original sin from Adam, but from the successive generations of his own ancestry, and that this is not taken away in baptism by the imputation and application of the Lord's merit; that an imputation and application of the Lord's merit is a man-made fiction, because it is impossible; and that faith is never infused into any infant at its mother's breast, because faith requires thought.

[3] They saw that baptism is a still a holy sacrament, because it serves as a sign and reminder that a person can be regenerated by the Lord through truths from the Word - as a sign for heaven, and a reminder for the person - and that by baptism a person is introduced into the church, as by crossing the Jordan the children of Israel were introduced into the land of Canaan, and as the inhabitants of Jerusalem were prepared to receive the Lord by the baptism of John. For without that sign in heaven in the sight of angels, the Jews could not have continued and gone on living at the coming of Jehovah, that is, of the Lord in the flesh.

Similar to this was what they had decreed regarding justification.

That no imputation of the Lord's merit occurs or is possible may be seen in The Doctrine of the New Jerusalem Regarding the Lord 18.

Also, that the evil heredity called original sin is derived not from Adam, but from the successive generations of a person's ancestry - this may be seen in Angelic Wisdom Regarding Divine Providence 277. What Adam means in the Word may be seen in no. 241 of that same work.

Примітки:

1. Thyine wood has not been identified. It has been associated with citron wood, and also with scented wood in general.

2. Probably the First Council of Nicaea, convened in 325, rather than the Second Council of Nicaea, convened in 787. Although True Christian Religion 176 refers to both councils, in the doctrines references to Nicaea are almost always to the first.

3. Five ecumenical Lateran Councils, defined as such, were convened, the first in 1123, the second in 1139, the third in 1179, the fourth in 1215, and the fifth in 1512-17. A number of other, non-ecumenical councils were also held in the Lateran Palace of the Vatican, the last in 1725, and it may be to this that the text refers.

4. Convened 1545-63 in twenty-five sessions under three successive popes.

  
/ 962  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.